»For det’ de vilde kaniner med meget lange ører,« der stort set kun forekommer i Sønderjylland, på Fanø, Endelave, Bornholm, Lolland og Fyn.
Nogenlunde sådan lyder det, når Gnags spiller koncert. Men hvorfor er vildkaniner (Oryctolagus cuniculus) egentlig ikke mere udbredte i Danmark?
Det undrer en af Videnskab.dk’s læsere Claus sig over. Han har derfor skrevet ind til Spørg Videnskaben i håbet om, at vi kan hjælpe ham med at finde et svar.
Vi har derfor taget kontakt til Morten Elmeros, der er biolog og seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og Rasmus Ejrnæs, der er biolog og seniorforsker på Aarhus Universitet med fokus på biodiversitet.
Kaninens ophav
Kaniner har ikke altid været i Danmark. Hverken i Sønderjylland, på Endelave eller Bornholm.
»Kaninen er ikke naturligt hjemmehørende heroppe. Den stammer oprindeligt fra Den Iberiske Halvø og lidt oppe i Sydfrankrig,« siger Morten Elmeros.
Med tiden har vi dog fået kaniner i den frie natur, og det skyldes flere ting. Først og fremmest har mennesket selv introduceret dem til den danske natur.
Det gør sig blandt andet gældende på flere af øerne, hvor man har sat kaniner ud til jagt, og det er også dér, at man kan støde på de største bestande af vilde kaniner.
»På Fanø og Endelave findes de tætteste bestande. Det kan blandt andet skyldes, at der mangler nogle af de rovdyr, som man for eksempel finder i Jylland,« siger Morten Elmeros.
I Sønderjylland skyldes kaninbestanden derimod, at de er vandret op fra Tyskland, hvor kaniner også blev introduceret af mennesker. Tamme kaniner, der stikker af fra buret, kan dog også være med til at skabe en kortlivet kaninbestand lokalt.
»Man hører nogle gange om små bestande, der pludselig opstår rundtomkring, men som kort tid efter forsvinder igen, fordi de måske var for få til at overleve,« siger Morten Elmeros.
Et anderledes klima
Længere sydpå i Europa, hvor kaniner stammer fra, er vejret varmere og mere tørt, og det kan kaniner godt lide. I Danmark bliver det derimod ofte ret koldt og fugtigt, og forholdene er derfor knapt så gode.
Det forklarer Rasmus Ejrnæs. Hans interesse for og viden om vildkaniner skyldes, at de er vildtlevende planteædere og derfor overlapper med hans forskningsområde inden for rewilding og græsningsprocesser.
»De er lidt følsomme over for hårde vintre, og på øerne er der et lidt mildere klima sammenlignet med fastlandet. Til gengæld yngler de ret hurtigt og kan tilpasse sig relativt godt,« siger Rasmus Ejrnæs.
Kaniner har også tilpasset sig godt i for eksempel England og områder i Sverige såsom Skåne, hvor der også kan blive ret koldt. Klimaet er derfor formentlig ikke den eneste årsag til deres begrænsede udbredelse i Danmark.
Kaninudryddelse
En årsag til, at kaniner ikke er mere udbredte, end de er, kan også være en målrettet udryddelse af dem.
»På Lolland har man bekæmpet kaniner, fordi de underminerede digerne. Kaniner vil gerne bygge tørt og i kuperet terræn, og det var områderne ved digerne perfekte til,« siger Rasmus Ejrnæs.
Lollands Digelag, der står for at passe på de lokale diger, har ifølge reglementet på Lolland stadig ret til at udrydde dyr i området, og her hører kaniner altså også under.
Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse for vildtskader fremgår det også, at det er lovligt at regulere bestande af vildt. Det kan blandt andet være, hvis dyrene skader ejendom, eller for at beskytte flora og fauna og hindre skader på afgrøder, husdyr og skove.
Paragraf 6 siger desuden direkte: »I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året«.
Hvis dyr er til gene for mennesker, vil vi altså ofte gerne af med dem. Kaniner graver huller og kan finde på at spise grøntsager fra landbruget, og så kan folk finde på at gribe riflerne.
»Kaniner var faktisk mere udbredte i Vesteuropa under den seneste mellemistid, så man skal være varsom med at tolke den naturlige udbredelse ud fra kaniners sameksistens med mennesker. Når der mangler landlevende pattedyr på planeten Jorden, er den vigtigste årsag nemlig, at vi mennesker har udryddet dem. Det er det samme med vildsvin. Vi ville ikke have dem her, og så skød vi dem bort,« siger Rasmus Ejrnæs.
På for eksempel Fanø er der meget lidt landbrug og skovbrug, og så er de ikke så problematiske at køre ind i med en bil sammenlignet med for eksempel en fuldvoksen bison. Derfor er de umiddelbart ikke så forstyrrende for mennesker og kan få lov til at leve på øen.
Jagt generelt er dog formentlig ikke årsagen til, at kaniner ikke findes i Jylland og på Sjælland, mener Morten Elmeros.
»Jagt høster primært overskuddet på bestanden, så jægerne forsøger aldrig at skyde de sidste væk. Hvis der er meget sygdom blandt kaninerne et år, skyder jægerne færre kaniner,« siger Morten Elmeros.
Kaninernes sorte pest
En anden kanindræber er sygdomme såsom den såkaldte ‘kaninpest’ eller myxomatose. Det er en virussygdom, der nogle år slår store dele af kaninbestanden i Danmark ned.
Blandt andet blev Endelave for nogle få år siden ramt, hvor kaninbestanden næsten blev helt udryddet.
»Sygdommen kører rundt i de vilde bestande, og det kan man se på, hvor mange kaniner jægerne må skyde. Nogle år må de skyde 4.000 tilfælde, andre år er det nærmere 16.000,« siger Morten Elmeros.
Kaninpest kan både ramme vilde og tamme kaniner, da det er den samme art. Symptomerne på sygdommen er voldsom øjenbetændelse og betændelse i næseborene, hævede ører, øjenlåg og kønsorganer og bylder på hele kroppen.
Kaniner dør ofte af sygdommen, og hvis ens kælekanin får det konstateret, bliver den som regel aflivet. Alternativet er en lang og pinefuld død, der typisk skyldes kvælning fra betændelse i næsen.
En rapport baseret på den internationale IUCN’s rødliste, der foretager opgørelser over den globale status for klodens biologiske arter, viser, at kaninpest har været den største årsag til kanindød i Europa i det 20. århundrede i kaninens naturlige udbredelsesområde.
IUCN, International Union for the Conservation of Nature, vurderer, at cirka 90 procent af kaninbestanden på Den Iberiske Halvø siden 50’erne er forsvundet som følge af kaninpest.
Ikke én stor årsag
Der er altså mange forhold, der kan være skyld i, at kaniner ikke er mere udbredte i Danmark. Måske spiller de alle en lille rolle. Både det lidt kolde og våde klima, rovdyr, der holder bestandene nede, bevidst udryddelse og forskellige sygdomme såsom kaninpest.
De vilde kaninbestande har dog også fået det sværere og sværere andre steder i verden - selv på den Iberiske Halvø, hvor de oprindeligt er fra.
»Bestandene i Spanien og Portugal er ret lave. Bestanden i Spanien er for eksempel gået voldsomt tilbage med mere end 80 procent siden 1975 og 95 procent siden 1950,« siger Morten Elmeros.
Rapporten baseret på IUCN’s rødliste har udformet en liste over de primære årsager til nedgang i vildkaninbestande i Europa.
IUCN fremhæver først og fremmest kaninpest, men også tab af habitat, især som følge af landbrug, jagt og udryddelse og ubevidst forgiftning af for eksempel pesticider fra landbrug.
Det er altså ikke nemt at være vildkanin i den moderne verden og nok heller ikke i dagens Danmark, hvor landbrug optager mere end 60 procent af Danmarks areal.
Og det må stå som svar på Claus’ spørgsmål. Han skal til gengæld have et tak for at tage kontakt til os for at få hjælp, og vi kvitterer selvfølgelig med en Videnskab.dk-T-shirt.
Hvis du har et spørgsmål, du synes, vi skal tage op, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.
