I perioden 2000 til 2015 blev Danmark mindst 542 nye dyrearter rigere, viser en rapport fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Der kommer cirka 40 nye arter om året, hvoraf nogle er tilbagevendte arter, der engang var en fast bestanddel af dansk natur.
At især rovdyr som ulve, guldsjakaler, mårhunde, vaskebjørne og gråsæler nu er på dansk territorium kan ifølge forskerne have betydning for fødekæden og berige den danske natur.
»Det bliver diskuteret, om nogle af de nye arter kan være en trussel for vores hjemmehørende arter, men generelt peger erfaringerne fra andre lande på, at de nye store rovdyr har neutrale eller direkte positive effekter på den øvrige biodiversitet,« siger Jens-Christian Svenning, der er professor og VILLUM investigator ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Ulven giver fødekæderne det, de manglede
Den nye dyreart, der nok har fået mest opmærksomhed på det seneste, er den gamle kending ulven.
\ Tre grunde til invasionen af nye dyr
Ifølge professor Jens-Christian Svenning kan man overordnet tale om tre grunde til, at de nye dyrearter kommer til Danmark:
- En forvaltningseffekt: Vi har fået en mere bæredygtig forvaltning af, hvilke større pattedyr og fugle, der må jages.
- En globaliseringseffekt: Vi transporterer flere store mængder materialer rundt i verden, og med dem kommer mange levende organismer.
- En klimaændringseffekt: En del mindre arter såsom insekter er temperaturafhængige og rykker derfor længere nordpå i takt med, at det bliver varmere.
Da der i december 2012 blev fundet en død ulv i Thy, var det den første dokumenterede ulv i Danmark i 199 år. Siden har der været flere meldinger om ulve rundt omkring i Danmark, og den 30. juni 2017 blev det bekræftet, at de første ulvepar var begyndt at yngle her. Det har fået et flertal i Folketinget til at sige, at de vil gøre det lovligt at skyde ulve i Danmark.
Men selvom ulven kan konkurrere med ræven og har hjortedyrene på menuen, er det en stor gevinst for dansk natur, at den er kommet, mener seniorforsker på Naturhistorisk Museum i Aarhus Thomas Secher Jensen.
»Helt naturlige systemer får vi aldrig i Danmark, da 80 procent af landet er opdyrket og 65 procent er landbrug, men vi kommer tættere på et naturligt system med ulvenes indtog. En ulvebestand er netop det, vi mangler i de naturlige fødekæder i Danmark,« siger han.
Thomas Secher Jensen forklarer, at ulven begyndte at sprede sig, efter den blev fredet i EU. Det betød, at især ulvebestanden i Polen steg, da der tidligere var intens jagt af ulve her. De polske ulve begyndte så at bosætte sig i Tyskland, og afkom fra disse er herefter kommet til Danmark.
Jens-Christian Svenning er også positiv over ulvens tilbagekomst og forklarer, at store rovdyr spiller en nøglerolle i naturen.
»Mere og mere forskning viser, at rovdyr i toppen af fødekæden kan forme hele økosystemet oppefra og ned på en positiv måde. De kan påvirke mængden af planteædere og deres adfærd, og dermed forårsage mere varierede miljøforhold, og det giver så plads til flere arter,« siger han og nævner blandt andet dette centrale studie fra 2015.
\ Læs mere
Guldsjakalen kan true den danske ræv
I samme familie som ulven – nemlig hundefamilien – finder vi en anden ny art, guldsjakalen, som første gang blev set i Danmark i september 2015, hvor den blev fundet dræbt i Midtjylland.
Siden er guldsjakalen set tre gange – senest i april 2017, hvor den dræbte et lam hos en sønderjysk fåreavler.
Det altædende dyr kommer oprindeligt fra Bulgarien, Grækenland og Serbien, og har ikke som ulven tidligere boet i Danmark.
»Guldsjakalen er en del af den generelle ekspansion fra Europa, og hvis der kommer flere, kan det måske gøre rævebestanden i Danmark mindre, men i Sydeuropa ser man, at ræve og guldsjakaler godt kan leve sammen, så vi vil ikke miste ræven,« siger Jens-Christian Svenning.
Thomas Secher Jensen spår, at vi sagtens kan forvente flere sjakaler i Danmark, og at de rævespisende guldsjakaler måske kan blive truet af ulvene.
»Som zoolog synes jeg, at det her er rigtig spændende. Vi har anset ræven som det største og mest talrige rovdyr i Danmark, men nu kommer der nogen ovenover og ved siden af ræven i fødekæden, og vi får dermed et mere komplekst rovdyr-byttedyr-system,« siger han.
Den invasive mårhund er umulig at stoppe
Mårhunden har for alvor etableret sig på dansk jord siden den for første gang blev spottet her i 1990’erne. I 2010 stemplede myndighederne den som en invasiv art og lagde en plan for dens udryddelse, men alligevel er bestanden vokset år for år siden da ifølge observationer fra Aarhus Universitet.
Den er sluppet ud fra farme i Østeuropa og har spredt sig derfra, men kommer oprindeligt fra Kina og er ikke tilpasset den europæiske natur i forvejen som ulven og guldsjakalen.
»Mårhunden får op til 18 hvalpe ad gangen og breder sig som pesten. Den kan svømme og komme ombord på små øer og tømme fuglekolonier. Den spiser også fisk, frøer og tudser, og dermed er den i konkurrence med vores naturlige vandrovdyr odderen,« siger Thomas Secher Jensen.
Samtidig kan den være bærer af rabies og bændelorm, der er farligt for mennesker. Jens-Christian Svenning er dog mindre bekymret for det østasiatiske dyr.
»Den har været andre stedet i Europa i længere tid, og herfra ved vi fra forskningen, at dens effekter er meget små og lokale, og at den generelt er rimelig uskadelig i forhold til resten af naturen. I dens hjemrområde i Østasien lever den også sammen med mange af vores arter eller nære slægtninge til dem.«
\ Læs mere
Vaskebjørnen kan plyndre fuglereder
De senere år har vi også fået besøg af en firbenet fætter fra Nordamerika – nemlig vaskebjørnen, som er på EU’s såkaldte dødsliste – en liste med 37 plante- og dyrearter, der kan skade den europæiske natur.
I august sidste år forpligtede Danmark sig til at bekæmpe de 12 arter på listen, der levede i den danske natur, heriblandt vaskebjørn. Den kan ligesom mårhunden overføre rabies til ræve, hunde og mennesker, og så kan den true biodiversiteten lokalt, blandt andet ved at spise æg i fuglereder.
\ Bison, bæver og havørn er kommet til Europa
En stor, international rapport fra WWF Verdensnaturfonden understregede for alvor i 2013, at de vilde dyr grundet nedsat jagttryk er på vej tilbage til Europa.
Rapporten dokumenterer 37 pattedyr og fuglearter, som er kommet tilbage til Europa over de seneste 50 år. Især dyr som europæisk bison, europæisk bæver og havørn har etableret sig i Europa igen, og dette er ifølge forskerne bag rapporten en sejr for biodiversiteten.
Dyret er sjældent i Danmark, og man mener, at de fleste observationer af vaskebjørne stammer fra folk, der har haft holdt dem som kæledyr. De kan dog også være indvandret fra Tyskland, hvor de er ved at etablere sig. Spredningen synes imidlertid for tiden at være standset i Holsten.
»Vaskebjørnen har været et stykke tid i Tyskland, men den er mere fremmed for vores økosystemer end mårhunde. Litteraturen fra Tyskland har dog svært ved at finde tegn på, at vaskebjørnen er virkelig problematisk, men måske er det fordi, der mangler forskning på området,« siger Jens-Christian Svenning og fortsætter:
»Man burde kigge nærmere på vaskebjørnen, for den er mere fremmed end de andre rovdyr. Dem, der er hjemmehørende i Europa, udgør med sikkerhed ingen trussel for vores biodiversitet,« fortsætter han.
Gråsælen konkurrerer med fiskere
Det er ikke kun på landjorden, at de nye arter af rovdyr holder til. I de danske farvande er den 300 kilo tunge gråsæl nemlig også stærkt på vej tilbage. Ligesom ulven var den tidligere almindelig i Danmark, men blev udryddet som skadedyr i starten af 1900-tallet.
I 1990’erne begyndte man at se enkelte gråsæler på Rødsand og Anholt, hvor der også er fundet unger. I Vadehavet observeres der også regelmæssigt gråsæler.
»Det er en fin historie, at vi har fået gråsælen tilbage. Den er et toprovdyr i Danmark, og at den kommer tilbage er klart et tegn på, at manglende menneskejagt har haft en betydning,« siger Thomas Secher Jensen.
\ Læs mere
\ Kilder
\ Dræbergoplen, tunen og nilgåsen er også nydanskere
Blandt de over 500 nye arter i Danmark er der også en del interessante fisk, fugle og insekter.
- Invasive arter som sortmundet kutling og dræbergopler er svømmet ind i de danske farvande de senere år, fordi det er blevet varmere.
- I september 2016 blev en tre meter lang blåfinnet tun for første gang siden 1960’erne fanget i Danmark og med det samme sluppet fri igen, da tunfiskeri er ulovligt i Danmark. I Japan sælges den blåfinnede tun for over en million kroner per fisk.
Læs også: Mysteriet om kæmpetunen, som forsvandt fra Danmark: Er den på vej igen?
- 34 sydeuropæiske gåsegribbe blev set i Nordjylland i 2016, men Thomas Secher Jensen mener ikke, at der er sandsynlighed for, at de slår sig ned i Danmark. Gåsegribbe spiser nemlig ådsler, og i Danmark må man ikke lade døde får eller køer ligge på marken.
- Den afrikanske gåseart nilgåsen er også begyndt at etablere sig i Danmark. Den betegnes som invasiv og har en aggressiv adfærd ligesom blishøns, men i Holland, hvor den har været længe, har den ikke forvoldt stor skade, fortæller Jens-Christian Svenning.
- Også på insektniveau kan nye arter have betydning. Tjørnepragtbillen har de seneste år angrebet tjørn omkring København og ført til, at flere træer er døde.
