12.-14. november 1872 ramte en stor stormflod Lolland-Falster. Omkring 80 personer døde, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.
I de efterfølgende dage besøgte den danske digter og maler Holger Drachmann (1846-1908) Lolland-Falster og Sydøstsjælland for at skrive reportager.
Her skildrede han de fortællinger og beretninger om stormfloden, som de lokale fortalte ham, og derudover beskrev og malede han landskabet efter stormfloden.
Han lykkedes med at fremmane et landskab, hvor læseren fornemmer det våde, golde sydsjællandske landskab, som var man der selv.
I denne episode af podcasten ‘Hvordan ved vi det?’ af Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi har vært Torben Sangild besøg af Søren Frank, professor i nordisk litteratur på Københavns Universitet, og Mette Juhl Jessen, ph.d.-stipendiat i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet.
\ Om podcasten
I podcastserien ‘Hvordan ved vi det?’ forsøger værten Torben Sangild at gøre os klogere på havet gennem samtaler med vidende gæster.
I denne sæson kan du blandt andet blive klogere på:
- Hvordan Danmark så ud for 10.000 år siden
- Danmark som søfartsnation
- Havet som apotek
Podcastserien er fra Videnskabernes Selskabs formidlingsindsats VidenSkaber og Det Unge Akademi.
Videnskab.dk bringer podcasten med økonomisk støtte fra Videnskabernes Selskab.
Formidlingsindsatsen VidenSkaber er støttet af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
Her dykker de ned i bøgernes verden, for at blive klogere på hvordan vi kan bruge litteraturen til at gentænke vores forhold til havet.
For vidste du, at vi stadig benytter kort og viden fra stormfloden i 1872, når vi kigger på stormfloder den dag i dag?
På cirka samme tid, som stormfloden ramte, var ingeniører begyndt at arbejde på store ingeniørprojekter for at forsøge at kontrollere havet.
Det var ikke en god ide, mente Drachmann. For når alt kommer til alt, kan vi mennesker så blindt tro på, at vi med vores teknologi og byggeri er i stand til at tæmme havet og dets enorme kræfter?




































