Hvad føler dyr?

Følelser hos dyr er ikke et emne, der er brugt meget krudt på inden for videnskaben.

Det skyldes, at forskere har haft en forestilling om, det ikke lader sig gøre at undersøge emnet, forklarer den britiske biolog og etolog Jonathan Balcombe.

»Vi kan jo ikke spørge dyrene, hvordan de har det, som vi kan med mennesker. Derfor har forskere haft en opfattelse af, at man ikke kan undersøge deres glæde eller smerte,« siger han.

Men i Jonathan Balcombes nye bog The Exultant Ark viser han fotografier af dyrenes komplekse følelsesliv.

Videnskab.dk ringede til biologen for at finde ud af, hvordan antagelser om, hvad dyr føler i bestemte situationer, stemmer overens med hans egen videnskabelige baggrund.

Videnskab.dk: Er der nogen forskel på de antagelser om dyrs glæde, vi finder i din bog, og ren overtro?

Jonathan Balcombe: Ja, det er der. Det her er jo ikke religion. Der er en række fysiske fænomener, vi kan teste. Vi ved, at hestes blodtryk påvirkes, når de bliver strøget over manken. Ifølge et studie, hvor jeg i øvrigt meget nødig ville have været en fisk, kan fisk føle smerte.

Inden for videnskaben arbejder vi egentlig ofte med det, man kunne kalde for antagelser. Hvis meget viden peger i en bestemt retning, så har vi en hypotese om, hvordan det forholder sig, og det har vi også i dette tilfælde.

Men tror du virkelige på, at små insekter har den samme skala af følelser, som vi mennesker har?

Nej, det tvivler jeg på. Ikke alle dyr kan sanse lige meget. Spørgsmålet om, hvor man skal drage linjen er interessant. Men vi kan ikke nødvendigvis gå ud fra, at mennesket er det mest følsomme dyr.

Hvad er det klareste bevis på, at dyr også føler glæde?

Der er naturligvis mange anekdoter, der underbygger det. Alle, der har haft et kæledyr, ved, at de kommer løbende for at blive kælet, fordi de har lyst til det. Men man behøver ikke kun at læne sig op ad anekdoter, vi kan også se på forskningen. Der er mange overbevisende studier.

Der findes eksempelvis et studie af rotter, som jeg synes meget tydeligt viser, at dyr også opsøger glæde.

I studiet blev den ene gruppe rotter sporadisk berørt i nakken. Den anden gruppe blev kildet på maven. Det, med at bliver kildet på maven, ved vi, at rotter også gør på hinanden som små, som en del af at lege med hinanden. Gruppe 2, rotterne, der blev kilder på maven, lavede mange flere høje ultrasoniske lyde, som i tidligere forsøg er blevet sat i forbindelse med nydelse og glæde hos rotten.

Og når de to grupper af rotter blev sat fri, løb gruppe 2 hen til menneskers hænder med det samme, formodentlig for at blive kildet på maven igen. Gruppe 1 nærmede sig ikke lige så hurtigt.

Iøvrigt, netop mens vi taler sammen nu, kommer min kat hen og gnubber sig op ad min hånd for, at jeg skal nusse den. Det er jo et meget godt tegn på, at den føler nydelse ved det.

Er du på en mission i den her bog?

Ja, det er jeg i høj grad. Når vi erkender, at dyr har følelser, må vi også se på etikken i produktionen af mad. Vi behandler dyr, som var de kolde genstande. Jeg synes, fotografierne i bogen tydeligt viser, at det er forkert at spærre unge dyr inde og slå dem ihjel.