Hvad betyder bæredygtigt forbrug?

Hvordan skaber vi et samfund for fremtidige generationer, hvor menneskelige behov er i balance med naturen?

Hvor vi ikke har forbrugt Jordens ressourcer for i år allerede lige godt halvvejs, som det har været tilfældet de sidste mange år.

Centralt for dette spørgsmål er begrebet ’bæredygtigt forbrug’.

Det henviser til, hvordan vi som samfund får mindsket klima- og miljøaftrykket fra nutidens måder at forbruge på.

Der har imidlertid aldrig været enighed om, hvad begrebet ’bæredygtigt’ dækker over.

FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling fra 2015 har sat øget fokus på bæredygtighed.

Men verdensmålene har også været med til at udvide betydningen af bæredygtighed og øget risikoen for at gøre begrebet til et udvandet og altomfattende gummibegreb.

Og hvis der ikke er enighed om, hvad bæredygtigt betyder, kan det blive svært for alvor at skabe mere ’bæredygtigt’ forbrug.

Lidt historie om begrebet bæredygtighed

Historien om bæredygtighed og bæredygtigt forbrug har varet i mange år.

Tilbage i 1987 talte den norske statsminister Gro Harlem Brundtland til FN’s Generalforsamling, her parafraseret:

Hvis beslutningstagere ikke begyndte at forstå det akutte behov for at ændre retning mod en mere miljømæssig bæredygtig fremtid, ville vi risikere at underminere vores børns fundamentale ret til et sundt og livsforbedrende miljø, lød det.

Hun tilføjede, at der mere end nogensinde før var behov for koordineret politisk handling og ansvarlighed på området.

I 1988 sad NASA-forskeren James Hansen foran USA's Kongres og fortalte, hvordan forbruget af fossile brændsler ledte til global opvarmning.

Hvad skete der herefter? Alt for lidt.

Hvert år siden Brundtlands tale er niveauet af CO₂ i atmosfæren steget, og vores afhængighed af energi, inklusiv fossile brændsler, er blot blevet stærkere og mere forankrede i vores daglige forbrugspraksisser.

FN’s klimapanel, IPCC, har udgivet talrige rapporter, som har leveret stadig stærkere beviser på, at vores måde at leve på i Vesten belaster vores klima, miljø og biodiversitet i en grad, som formentlig vil underminere vores børn fundamentale ret til et sundt og ’livsforbedrende’ miljø.

Præcis som Brundtland advarede mod for 35 år siden.

Et fremtidigt samfund er derfor nødt til at bero på mere ’bæredygtige’ forbrugspraksisser.

Bæredygtigt forbrug er et gummibegreb

Jeg forsker i husstandes energiforbrug på Aalborg Universitet og er dybt optaget af, hvordan vi som samfund får mindsket klima- og miljøaftrykket fra nutidens forbrugspraksisser.

I den forbindelse er begrebet ’bæredygtigt forbrug’ (sustainable consumption) centralt.

Jeg støder imidlertid på ret forskellige måder at forstå bæredygtighed og bæredygtigt forbrug på.

En hurtig søgning viser KL’s fokus på social bæredygtighed som social retfærdighed, eksempelvis i fysisk planlægning, Videncentret Bolius’ fokus på at skære ned for forbruget for at gøre det mere bæredygtigt, eller Forbrugerrådet Tænks fokus på bæredygtige valgmuligheder baseret på information og rådgivning.

Fælles for disse eksempler er, at de henviser til bæredygtighed. Det ene fokus er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men der er forskel på brugen og forståelsen af, hvad bæredygtighed er.

Og det er der mange flere eksempler på.

Vigtigt at være klar i spyttet

Jeg ønsker ikke at bidrage til mere forvirring, men vi er nødt til stille yderligere spørgsmål for at undgå uklarheder. Hvis bæredygtigt forbrug eksempelvis henviser til:

»Forbrug, der minimerer den negative påvirkning på miljø og klima uden at kompromittere basale menneskelige behov,« er der stadig behov for at specificere og præcisere.

Hentyder forbrug til køb, eksempelvis selve bilhandlen, brug, for eksempel at køre i bilen, eller påskønnelse, for eksempel at fremvise bilen naboer og venner.

Henfører »negativ påvirkning« for eksempel til CO₂-udledninger eller andre former for påvirkning af miljø, klima og biodiversitet?

Handler »basale menneskelige behov« om en ligelig fordeling af ressourcer, eller hvordan skal vi forstå »behov«?

Sådanne spørgsmål er vigtige for at sikre, at uklarheden omkring bæredygtigt forbrug ikke overskygger vigtigheden af det.

Lad os konkludere så vidt: Bæredygtigt forbrug kan betyde noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Og det er faktisk okay. Det kræver bare, vi specificerer, hvad vi mener, når vi bruger det.

Forbrug handler om køb og brug

Præcisering af ’bæredygtigt forbrug’ gælder også diskussioner om, hvad der menes med forbrug.

Historisk har der for eksempel været uenighed om vægtningen af økonomisk forbrug, for eksempel køb af varer og tjenester, og ressourceforbrug, for eksempel brug af disse varer og tjenester (se f.eks. her og her)

Simplificeret kan man opstille det som en skelnen mellem at (for)bruge mindre fremfor at forbruge anderledes (køb).

For eksempel kan CO₂-udledning reduceres ved at mindske brugen af personbiler, for eksempel ved at køre sjældnere, langsommere, kortere, eller slet ikke at køre bil køre, eller ved at købe en mere klimavenlig bil.

Selvom det er en forenkling, som måske virker banal, kan prioriteringen eller vægtningen mellem køb og brug blive afgørende i et politisk tiltag.

Eksempelvis har vi i Danmark et mål om at elektrificere varmeforsyningen.

En del af det mål indebærer at tilskynde flere husstande til at købe varmepumper, men det kan gå ud over tilskyndelsen til at bruge mindre energi, som ligeledes kan være en vigtig prioritet.

Gør det klart, hvad bæredygtigt forbrug betyder

At mindske den menneskeskabte ødelæggelse af klima, miljø og biodiversitet er vor tids største samfundsmæssige opgave. Hverken mere eller mindre.

Vi kommer ikke udenom at ændre nuværende forbrugspraksisser i en mere bæredygtig retning.

Men min påstand er, at hvor bæredygtigt forbrug har fået forøget opmærksomhed de senere årtier, særligt siden verdensmålene fra 2015, er begrebet sideløbende blevet altomfattende, uklart og udvandet.

Min opfordring er, at vi alle – forskere, politikere, og virksomheder – bliver bedre til at præcisere og konkretisere, hvad vi mener, når vi slynger om os med begreber som bæredygtighed og bæredygtigt forbrug.

Disse begreber mister deres betydning, hvis vi glemmer, hvad det egentlige formål er: at skabe et samfund i balance med naturens begrænsninger.