2015 har været et vildt forskningsår. Derfor afholder det videnskabelige tidsskrift Science igen i år en konkurrence, hvor du kan være med til at kåre årets videnskabelige gennembrud.
Science har i alt samlet 10 kandidater, som, de vurderer, har haft stor betydning for forskningsverden, forståelsen af os selv og verden omkring os. Du kan herunder kort læse om alle 10 kandidater og afgive din stemme på Sciences hjemmeside indtil søndag aften.
CRISPR forandrer forskerverdenen
Den første kandidat er genredigeringsværkøjet CRISPR. CRISPR fungerer som en slags DNA-saks, der kan klippe i DNA og dermed flytte rundt på det, og det vakte stor opsigt i april i år, da kinesiske forskere lykkedes med at bruge værktøjet til at ændre i menneskefostres DNA. Brugen og udviklingen af CRISPR går så stærkt, at selv forskerne herhjemme har svært ved at følge med, lød det i august.
»Havde du spurgt mig for et år siden, ville jeg have sagt, at der ville gå lang tid, før nogen ville ændre på generne i et menneskefoster. Det er allerede sket nu, og det er blevet båret frem af en voldsom udvikling, som vi ikke ved, hvor ender,« siger Jacob Giehm Mikkelsen i en artikel hos Videnskab.dk om CRISPR.
Ny menneskeart fundet
Det er altid spændende, når vi finder rester fra vores forfædre. Endnu mere spændende var det, da forskere i 2013 fandt ikke mindre end 15 nye skeletter i en hule i Sydafrika. Skeletterne viste sig at være en ny menneskeart: Homo naledi.
Herhjemme var forskerne også begejstrede for det nye fund.
»Det her er en fossil festdag, der er tale om intet mindre end et fantastisk fund,« sagde Peter C. Kjærgaard, der er direktør for Statens Naturhistoriske Museum og professor i menneskets evolution, i en artikel hos Videnskab.dk.
Ebola-vaccine viser lovende resultater
Ebola-epidemien hærgede i stor dele af Vestafrika sidste år. Derfor fik forskere travlt med at udvikle en vaccine, der kunne beskytte dem, der endnu ikke var blevet inficieret og omkommet.
Der var mange spekulationer om, hvorvidt det var en god idé at afprøve endnu ikke færdigudviklede præparater, men i år testede forskere en vaccine, som tilsyneladende virker. I deres forsøg med mennesker fra Guinea, viste vaccinen sig at beskytte fuldstændig mod den dødelige virus.
Psykologistudier er svære at reproducere
I videnskabens verden er det vigtigt, at kunne reproducere hinandens resultater. På den måde sikrer man, at der ikke er snyd med resultaterne. Det har psykologiforskerne dog svært ved.
Et studie af 100 undersøgelser fra psykologitidsskrifter viste, at kun 36 af disse undersøgelser kunne reproduceres. Tendensen kan være den samme inden for andre felter, vurderer en dansk forsker.
»På en måde er det ikke et overraskende resultat, de finder. Man ser de samme tendenser inden for medicin. De første offentliggjorte studier af et fænomen finder tit sensationelle sammenhænge og effekter. Men når andre forskere begynder at reproducere undersøgelserne, falder effektens størrelse, eller også kan der ikke påvises en sammenhæng,« siger Ole Olsen, der er statistiker og seniorforsker ved Forskningsenhed for Almen Medicin ved Københavns Universitet, i en artikel hos Videnskab.dk.
Pluto fik besøg
Dværgplaneten Pluto blev opdaget for 85 år siden, men først i 2015 fik den endelig besøg af en rumsonde. Den amerikanske sonde Horizon kom 14. juli 2015 så tæt på Pluto, at vi kunne se de første billeder af den lille dværgplanet.
Billederne viste et tydeligt område, der var formet som et hjerte. Det fik hurtigt navnet ’Plutos hjerte’. Desuden afslørede billederne, at Plutos overflade er hjemsted for enorme bjerge og lange, isede bjergkæder.
Horizon har i sin forbifart også fået billeder af Plutos mange måner: Hydra, Nix, Charon, Styx og Kerberos.
Debatten om Kennewick-manden afgjort
For 19 år siden fandt nogle studerende resterne af en mands skelet. Skelettet viste sig efter en kulstof 14-analyse at være omkring 8.500 år gammelt.
Skelettet blev fundet omkring byen Kennewick i staten Washington i USA og fik derfor navnet Kennewick-manden. Problemet var efterfølgende, at forskerne gerne ville lave nogle dybdegående undersøgelser af skelettet, men de indfødte amerikanere mente, at skelettet var deres ejendom.
I 19 år var der heftig debat om Kennewick-mandens oprindelse og historie, indtil et hold forskere med en dansker i spidsen fik lov til at se nærmere på ham.
Den danske genforsker Eske Willerslev og hans kollegere fik lov til at lave gensekventering af skelettet og kunne konstatere, at skelettet rent faktisk er tættest beslægtet med de nutidige indianere.
Sådan køler Jorden af
Når vulkaner går i udbrud, spyer de flere kubikmeter glohed lava ud, og på den måde kommer Jorden af med lidt af sit tryk og varme. Hvad forskerne dog har haft svært ved at blive enige om, er eksistensen og betydningen af såkaldte 'mantle plumes' eller kappediapirer på dansk.
En kappediapir er et rør, hvor der strømmer ekstravarmt materiale op, formentlig helt nede fra Jordens kerne-kappegrænse.
Forskere har i en undersøgelse af 273 store jordskælv set på, hvordan Jorden reagerer under overfladen. Her fandt de i alt 28 kappediapirer, hvor mange af dem ligger under vulkanske hot spots. Kappediapirerne er desuden bredere end forventet og kan derfor bære mere varme væk fra Jordens kerne. De er derfor vigtige i forhold til at køle Jorden ned, vurderer forskerne.
Forskere skaber synetisk smertestillende ud af gær
Opiumvalmuen kan bruges flittigt til fremstillingen af morfin og heroin. Det skyldes, at den indeholder opiater, der er forbindelser, der kan binde sig til centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt.
Forskere har dog ved hjælp af genredigering lavet en streng af gær, der kan producere thebaine, som er et opiat, der er tæt relateret til morfin.
Den nye metode kan ifølge forskerne hjælpe kemikere med at komme frem til nye typer smertestillende og andre former for medicin med færre bivirkninger. Nogle forskere er dog skeptiske. De mener, at hvis disse opiat-skabende mikrober kommer i hænderne på dem, der fremstiller hårde stoffer, kan det gøre dem i stand til at producere heorin med lethed.
Hjernens ukendte forbindelse til immunsystemet
Hjernen er det vigtigste organ, vi har. Men selvom vi ved ganske meget om den, bliver den ved med at overraske.
Forskere fra University of Virginia Health System i USA fandt i et nyt studie af mus noget meget opsigtsvækkende. De fandt lymfekar, som forbinder hjernen med kroppens immunsystem, hvilket man ikke før havde kendt til.
Selvom opdagelsen er gjort i mus, kan det have stor betydning for os mennesker og forskning i sygdomme som autisme, Alzheimers og sclerose. Desuden er der en del af lærebøgerne om hjernen, der skal skrives om, vurderer en dansk forsker.
»Jeg synes, at det er meget interessant, hvis det holder stik, at der rent faktisk er lymfekar i hjernen - også hos mennesker. Det er rigtigt, at de pågældende afsnit i vores lærebøger skal revideres,« siger Albert Gjedde, der er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, i en artikel hos Videnskab.dk.
Vores verden er spooky
Kvantefysik og –mekanik kan være svært at begribe. Sådan var det også for Einstein, der mente, at en partikel ikke kunne være flere steder på én gang. Altså når man målte på en partikel ét sted, måtte den simpelthen være dér hele tiden.
En partikel kunne jo ikke både være på Jorden og på Månen på samme tid. Og dog. Forskere fra USA og Japan splittede en enkelt lyspartikel, en foton, op så noget af lyset blev transmitteret til ét laboratorium, mens resten af lyset blev reflekteret tilbage til et andet laboratorium. Lyspartiklen var derfor i begge laboratorier på samme tid.
»Nu kan man simpelthen måle, at Einstein tog fejl,« fastslår Anders Sørensen, der er professor i kvantefysik ved Niels Bohr Institutet, i en artikel hos Videnskab.dk og fortsætter.
»Hvis verden skulle have været, som Einstein mente - at ting ikke hænger sammen – ville vi ikke få de måleresultater, som vi faktisk gør.«
Du kan læse mere om alle kandidaterne inde på Science’s hjemmeside, hvor du også kan afgive din stemme. Vinderen bliver offentliggjort 17. december.
