Guide: Sådan kan du se solformørkelsen 21. august
21. august kan et uhyre sjældent fænomen ses på himlen fra store dele af USA: Nemlig en total solformørkelse. Denne artikel guider dig til, hvordan du kan opleve solformørkelsen fra første parket.
solformørkelse australien 2012

Dette billede stammer fra en total solformørkelse, der kunne ses fra det nordlige Australien 13. november 2012. Den lysende cirkel er Solens ydre atmosfære, koronaen. (Foto: NASA)

Dette billede stammer fra en total solformørkelse, der kunne ses fra det nordlige Australien 13. november 2012. Den lysende cirkel er Solens ydre atmosfære, koronaen. (Foto: NASA)

Vi har i en tidligere artikel fortalt, hvordan solformørkelser førhen blev set som overjordiske tegn, og at de har været med til at ende krige og gøre Einstein berømt. Her omtalte vi også den store solformørkelse i USA 21. august 2017.

Denne artikel er skrevet til dem, der har planlagt at være i USA 21. august og gerne vil vide lidt mere om formørkelsen.   

Hvad er en total solformørkelse?

En total solformørkelse sker, når Månen glider ind foran Solen, som er på lige linje med Jorden. Det kan kun ske, når det er nymåne.

En solformørkelse kan gennemsnitligt ses fra det samme sted hvert 400. år, men forekommer med cirka 18 måneders mellemrum.

Ofte kan de dog kun ses fra steder, det er dyrt og besværligt at komme til.

Sidst der var total solformørkelse i Danmark var 28. juli 1851. Den kunne ses fra Nordjylland og Nordsjælland. 

Da formørkelsen kan ses over store dele af USA, er det endnu ikke for sent at overveje at få denne enestående oplevelse med – og det selv om man kan forudse en sand folkevandring (og bilvandring!) til et bælte, der strækker sig fra Oregon i det nordvestlige USA og hele vejen tværs over kontinentet ned til South Carolina på Østkysten.

Der er allerede nu mange advarsler mod trafikkaos, men i virkeligheden er der jo masser af steder, hvorfra man kan se formørkelsen. Så hvis man skal til USA, er det slet ikke umuligt at opleve formørkelsen, bare man bærer sig lidt fornuftigt ad. Men inden vi ser på stederne: Lidt statistik.

Fart på formørkelsen

Der går kun halvanden time, fra Månens skygge rammer USA's vestkyst et stykke nord for byen Newport i Oregon, og til den forlader USA igen lidt nord for Charleston i South Carolina. Den har fart på, for ved landgangen bevæger skyggen sig med 3.800 km i timen. Derefter aftager farten gradvist, men skyggen er kun 11 minutter om at krydse Oregon på sin vej mod Idaho.

Med den fart er det ikke så mærkeligt, at den totale solformørkelse kun varer lidt over to minutter, for skyggens diameter er kun omkring 100 km, og selv når skyggen ikke har fuld fart på, kan den sagtens bevæge sig 100 km på to minutter.

diamantring solformørkelse rummet solen månen jorden

Diamantringen kaldes det tidspunkt, hvor det sidste punkt, hvor solens lys kan passere, viser sig. (Foto: Wikipedia Commons)

Faktisk varierer formørkelsens længde fra 2 minutter på Oregons vestkyst til et maksimum på 2 minutter og 41,6 sekunder i prærieflækken Makanda i staten Illinois. Men på grund af trafikkaos her er det nok særdeles klogt at holde sig på afstand, da den lille by har bare 561 indbyggere, og her kan man levende forestille sig et totalt kaos, hvis tusinder bevæbnet med teleskoper og kameraer pludselig vælter ind.

I virkeligheden betyder det ikke noget for oplevelsen, om den totale formørkelse varer lidt kortere tid. Det vigtigste er at nyde oplevelsen, og det sker bedst ved bare at se på den – og det gør man ved ikke at observere formørkelsen gennem en søger på et kamera. Der bliver alligevel taget millioner af billeder, der ender på nettet, så det bedste råd er bare at nyde oplevelsen.

Så til de gode nyheder: Der er plads nok til alle. Skyggen passerer gennem 12 stater og strejfer lige akkurat staterne Montana og Iowa. I alt vil skyggen passere hen over 5,5 procent af USA's areal, og alene det viser, at det bestemt er muligt at finde et sted, hvorfra man kan se formørkelsen – også selv om nogle steder ikke er egnede. Det kan være utilgængelige bjergområder, skove, hvor træerne simpelthen spærrer for udsigten, eller blot steder med et notorisk dårligt vejr.

Her kan du se formørkelsen fra

Der findes allerede nu et utal af lister, som amerikanerne selv anbefaler til at se formørkelsen. Som eksempel giver vi listen over de steder, det store tidsskrift Astronomy anbefaler. Der er naturligvis mange andre, og de næstbedste steder kan også bruges, hvis man bare vil nyde en enestående oplevelse.

Hold musen eller fingeren over kortet for at se de byer, som tidsskriftet Astronomy anbefaler, at du ser solformørkelsen fra. (Infografik: Videnskab.dk/NASA/Astronomy)

Astronomys liste er kun en af mange. For yderligere inspiration er det nødvendigt at gå på nettet, og her kan vi anbefale Eclipse2017.org, som giver oplysninger om et meget stort antal muligheder. For mange af stederne er beliggenheden angivet på et kort sammen med den præcise tid, formørkelsen indtræder. En anden god side er Greatamericaneclipse.com

Vi kan dog ikke undlade at fremhæve byen Carbondale i Illinois. Denne by med 30.000 indbyggere kommer nemlig til at opleve endnu en total solformørkelse om mindre end syv år – nemlig 8. april 2024. På det tidspunkt kommer det østlige USA til at opleve en total formørkelse, med en varighed på godt fire minutter.

Det er virkelig en sjældenhed, at det samme sted på Jorden kommer til at opleve to totale formørkelser med så kort mellemrum. Ser man formørkelsen herfra, er det værd at undersøge, hvad Southern Illinois University tilbyder af arrangementer.

Og så er der vejret

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Vi har altid sagt, at man ikke skal rejse langt væk udelukkende for at se en solformørkelse. Det er som at trække et lod i lotteriet om at undgå, at Solen i de afgørende minutter desværre gemmer sig bag en stor sky – selv om der selvfølgelig er steder, hvor der normalt er klart og godt vejr.

Derfor foretrækker vi selv at se formørkelser i forbindelse med en større rejse, så man i hvert fald kan vende hjem med en masse rejseoplevelser.

Det bedste vejr til formørkelsen vil nok være i den vestlige del af USA. Helt ude ved Oregons kyst mod Stillehavet vil der ofte være skyer på grund af den fugtige luft fra havet.

Men på vej ind over USA er der bjerge, og når luften tvinges op over dem, afgives en del af fugtigheden, så på østsiden af bjergene er der gode muligheder for klart vejr. Det gælder således for Madras i Oregon. Længere østpå i Idaho bliver der gradvist lidt flere skyer, men i det centrale Wyoming skulle der være gode muligheder for klart vejr.

I det østlige USA er der normalt meget mere skyet end i ørkenstaterne ude vestpå, men helt ude ved kysten kan man være heldig og finde klart vejr – og så er formørkelsen her knap et halvt minut længere end i Oregon.

Men da vejret hele tiden ændrer sig, er det nødvendigt at holde sig opdateret på nettet. To gode sider om vejret under formørkelsen er Eclipsophile.com og Eclipse2017.org.

baileys perler solformørkelse usa

Et af de fænomener, du kan være heldig at opleve, hvis du ser solformørkelsen, er 'Baileys perler'. De ses, når Solens lys viser sig mellem dale på Månen. (Foto: Arne Danielson/NASA)

Man skal ikke søge meget rundt på nettet om dette emne, før det står klart, at et af de helt store navne er en nu pensioneret Canadisk meteorolog ved navn Jay Anderson, der siden 1978 har publiceret vejrforudsigelser i forbindelse med formørkelser.

Selve formørkelsen

Kom i god tid og nyd tiden fra 'første kontakt', hvor Månen begynder sin bevægelse ind foran solskiven og til selve den totale formørkelse. Der er god tid, men selv om Solen bliver mere og mere dækket, bliver det ikke mærkbart mørkere. Det er i denne fase, der er god brug for formørkelsesbriller.

Først i de sidste få minutter, hvor kun en lille bid af Solen er synlig, begynder mørket at sænke sig, og nu gælder det om at være hurtig.

Går du glip af denne solformørkelse?

Her er listen over de næste solformørkelser, der er i rimelig afstand fra Danmark:

  • 8. april 2024 over det østlige USA
  • 12. august 2026 over Spanien
  • Næste gang i Danmark er 25. maj 2142 over det østlige Bornholm
  • 2. september 2426 kan en solformørkelse ses tværs over Jylland, Fyn og Sjælland

I de sidste sekunder, før Solen forsvinder helt, er der to fænomener at holde øje med. Det ene er Baileys perler, og det andet er Diamantringen.

Baileys perler ligner en perlerække og den skyldes sollys, der passerer gennem dale på Månen. Når det sidste sted, som lyset kan passere, blusser op, får vi den berømte – men meget kortvarige – Diamantring, samtidig med at det bliver så mørkt, at man kan begynde at se solens ydre atmosfære, Koronaen.

Koronaen kan studeres både med det blotte øje og med en lille teaterkikkert – men pas på, for Solen kommer meget pludseligt igen. På mange af de mere besøgte steder vil der nok blive givet varsel med lyd, når det sker.

Men prøv under totaliteten at se, om det er muligt at se nogle af de rødlige protuberanser, som er udbrud på Solen. Og husk også at blive under den anden partielle fase, der følger efter totaliteten, så man følger hele solformørkelsen til ende. Herved undgår man jo også trafikkaos, da rigtig mange tager af sted lige efter den totale formørkelse.

Tilbage er kun at sige: God fornøjelse.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk