Kvinder, som har været udsat for store mængder PCB – polychlorerede biphenyler – har 33 pct. mindre chance for at føde et drengebarn sammenlignet med kvinder, som har været udsat for markant mindre mængder af stoffet. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health.
Forskerne har undersøgt gamle blodprøver, som blev taget fra 399 gravide kvinder op gennem 1960erne, hvor forureningen med PCB var på sit absolut højeste. Med blodprøverne i hånden har de analyseret sig frem til, hvor stort et indhold af PCB hver enkelt kvinde har haft i blodet og sammenholdt det med, hvad det var for et køn, der kom til verden.
Undersøgelsen viser med statistisk sikkerhed, at de kvinder, som havde meget høje koncentrationer i blodet af PCB havde 33 pct. mindre chance for at få drengebørn sammenlignet med de kvinder, som havde en mindre koncentration af PCB i blodet. Med andre ord den normale kønsfordeling på 1:1 blev forskubbet til fordel for pigebørn.
Konsekvenser til syne efter 80 års forbrug
»Brugen af PCB er i dag et historisk problem, fordi de vestlige lande forbød brugen af PCB op gennem 1970erne. Men det tjener til eftertanke, at vi dengang tillod PCB med konsekvenser, som vi først nu begynder at forstå. Og som vi længe vil betale prisen for, fordi PCB er så svært nedbrydeligt og findes overalt i vores fødekæde fra helt små organismer til os mennesker,« siger professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, som er ekspert i miljøspørgsmål og i øvrigt er chefredaktør på det tidsskrift, hvor undersøgelsen er offentliggjort.
Hård kost for sædceller eller fostre?
Forskerne bag undersøgelsen mener, at underskuddet af drengebørn som følge af PCB kan forklares på to måder. Enten er det de høje koncentrationer af PCB hos mødrene, der er for hård kost for de sædceller, som giver ophav til drengebørn. Altså de sædceller, som indeholder et Y-kromosom. Eller også kan de høje koncentrationer af PCB måske selektivt virke skadeligt på drengefostre og ad den vej medføre et tidligt tab af fosteret.
»Det er i mine øjne usikkert, om PCB er den direkte årsag til skævvridningen af kønsfordelingen. PCB er måske blot en markør for skadelig eksponering og måske forekommer PCB sammen med andre forureninger, der kan være den egentlige årsag. Men lige nu er det bare svært at komme med et bedre bud end, at det er PCB, der er synderen,« siger Philippe Grandjean.
Det er ikke første gang, at man mistænker, at PCB kan forstyrre kønsfordelingen, men de tidligere undersøgelser har ikke været lige så grundige eller statistisk sikre som den nuværende. Men det betyder ikke, at jagten på de stoffer, som forskubber ligevægten mellem drenge og piger er slut. Tværtimod.
Problemet måske aktuelt i dag
Philippe Grandjean arbejder for eksempel sammen med sine kolleger, overlæge Pal Weihe fra Færøerne og professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet, på et lignende projekt på Færøerne, hvor de i øjeblikket løbende undersøger fødsler og tager prøver til kemisk analyse. De undersøger også sædkvaliteten i samarbejde med Rigshospitalet.
»Færinger spiser grindehvaler inklusive spæk, som har vist sig at ophobe forureninger fra fjerne kilder. Færinger har derfor i gennemsnit en højere udsættelse for PCB, bromerede flammehæmmere og andre hormonforstyrrende stoffer end eksempelvis os danskere. Men vi har ikke nogen data at fortælle om endnu, men det bliver interessant at følge, hvordan det vil påvirke kønsfordelingen, sædkvaliteten og andre parametre,« siger Philippe Grandjean.
Nutidens flammehæmmere lige så skadelige?
Forskerne bag den aktuelle amerikanske undersøgelse slår også til lyd for, at de bromerede flammehæmmere – PBDE, som findes i plastic og skumprodukter som for eksempel vores computere – også kan være en tikkende bombe under vores sundhedssystem. Alene af den grund at PBDE har en kemisk struktur, som minder om PCB. Philippe Grandjean er enig i den betragtning:
»Ja, de bromerede flammehæmmere markedsføres meget aggressivt, men må regnes for at kunne have lignende effekter som PCB. Nogle af dem er meget svært nedbrydelige og kan komme ind i fødekæderne på trods af eventuelt EU forbud,« mener han.
\ PCB – før og nu
PCB er en gruppe af klorerede biphenyler, som er meget svært nedbrydelige og derfor akkumulerer overalt i vores fødekæde. Der er f.eks. fundet høje koncentrationer af PCB i fisk, hvaler, isbjørne, sæler og rovfugle. Og vi mennesker er også forurenet: PCB er sporet i både blod og brystmælk. PCB har en stærk tendens til at ophobe sig i fedt og er derfor svært at slippe af med.
PCB skader fostre, er kræftfremkaldende og er mistænkt for at være hormonforstyrrende hos kryb- og pattedyr, inklusive mennesker. Derudover kan det også påvirke immunforsvar, reproduktion og nervesystem. Den største kilde til PCB hos mennesker er kød, fisk og brystmælk fra både dyr og mennesker.
PCB er blevet anvendt som køle- og isoleringsvæske i elektriske apparater, transformatorer og kondensatorer. Det er også blevet anvendt i fugemasse, lim, flammehæmmere, hydrauliske systemer, gasturbiner og varmepumper.
PCB blev produceret og anvendt fra 1920 til 1977 i USA, og i Europa fra begyndelsen af 1940erne i flere årtier. PCB blev udfaset op gennem 1970erne. Det har i Danmark været forbudt at sælge PCB eller PCB-holdige varer siden 31. oktober 1986.
PCB findes stadig iblandt os, da det er så svært nedbrydeligt og fedt-elskende.
Kilder: Miljøstyrelsen og Environmental Health
