Forskere: Vi har tre år til at vende drivhusgasudviklingen
Vi har ind til år 2020 til at vende udviklingen i udledningen af drivhusgasser og opfylde Paris-aftalens klimamål, skriver en række prominente forskere i en kommentar forud for G20-topmødet i Hamborg. Overskridelse af denne deadline vil forårsage alvorlige økonomiske forstyrrelser, advarer forskerne.
klima forurening C02 klimapolitik carbon-lov plan fremtiden olie benzin kul klimamål Paris-aftalen COP21 kommentar politik COP21 vedvarende energi temperaturstigning 2-graders mål udledning emissioner

Tre år har vi til at reducere udledningen af drivhusgas, mener forskere, erhvervsledere, økonomer, analytikere, repræsentanter for ikke-statslige organisationer og fagforeninger samt religiøse ledere. (Foto: Shutterstock)

Vi har tre år til at vende den nuværende udvikling.

Det er udmeldingen fra 60 forskere, erhvervsledere og politikere i en kommentar publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

De opfordrer verdenslederne, der deltager i G20-topmødet i Hamborg 7. og 8. juli, til at nedbringe udledningen af drivhusgasser inden år 2020.

Historien kort
  • Ifølge en kommentar i Nature har vi tre år til at reducere udledningen af drivhusgasser.
  • Hvis vi overskrider denne deadline, risikerer vi en række bratte omstillinger og økonomiske konsekvenser for hele kloden.
  • Reduceringsprocessen kræver en teknologisk og adfærdsmæssig revolution, advarer ekspert.

Det skal der til for at undgå bratte omstillinger og omlægninger, der vil forårsage direkte økonomiske konsekvenser for hele kloden, advarer de.

Længere tid til omstilling

Budskabet i kommentaren lyder dramatisk, men det betyder, at der vil være en længere periode, hvor verdensøkonomien kan omstille sig til en fremtid uden fossile brændstoffer.

Det forklarer Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og medunderskriver af kommentaren.

»I sidste ende er det ikke en diskussion om, hvorvidt vi tror på menneskeskabte klimaforandringer, eller om vi kan eller bør gøre noget ved dem. Det handler snarere om, hvordan vi på den mest omkostningseffektive måde kan fremskynde omstillingen, så vi kan opfylde Paris-aftalens klimamål og sikre den bedste chance for en gunstig fremtid for vores børn og børnebørn,« fortæller Katherine Richardson.

Paris-aftalen - COP21

Paris-aftalen, COP21, blev indgået i december 2015 og trådte i kraft 4. november 2016.

Traktaten forpligter landene til at begrænse den globale temperaturstigning til mindre end 2 grader, og helst på 1,5 grad i forhold til før-industrielt niveau.

Tilsagnene, som hvert land har udarbejdet for at nå dette mål, er fastlagt af hver enkelt land og er helt frivillige.

Indtil videre er tilsagnene ikke nok, hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 2 ved slutningen af århundredet.

Du kan læse hele aftalen her.

Kommentarens indsatsplan

Kommentaren indeholder en ambitiøs og dedikeret indsatsplan med seks punkter, der fremsætter, hvor vi skal befinde os, når vi når frem til 2020: 

  • Energi: Vedvarende energi udgør 30 procent af den globale elekticitetsforsyning. Alle kulfyrede kraftanlæg skal tages ud af drift, og nye kraftanlæg skal ikke opføres efter 2020.
  • Infrastruktur: Storbyer og lande iværksætter planer om dekarbonisering af bygninger og infrastrukturer, nå vi når frem til 2015.
  • Transport: 15 procent af det globale bilsalg er af elektriske biler. Offentlig transport skal fordobles i byerne. Den tunge trafiks brændstofsydeevne forøges med 20 procent. Luftfarttrafikkens drivhusgasemmissioner mindskes med 20 procent per kilometer
  • Jordbrug: Politiske målsætninger skal reducere skovrydning og fremme genskovning samt bæredygtige landbrugsmetoder for at reducere CO2 i sund og veldyrket jord.
  • Industri: Halvering af tung instri gerne lang tid før 2050.
  • Finans: Regeringer, private banker og udlånere som Verdensbanken skal udstede 'grønne værdipapirer', der skal finansiere klimaindsatsen.

»Vi skal starte nu«

Kommentarens forfatterliste tæller forskere fra rundt om i verden, og blandt medunderskriverne finder man erhvervsledere, økonomer, analytikere, repræsentanter for ikke-statslige organisationer og fagforeninger samt religiøse ledere. 

Du kan se hele listen her.

Hvis vi vender udviklingen af udledningen af drivhusgasser i løbet af de næste tre år, holder vi os inden for det såkaldte 'carbonbudget', siger underskriverne af kommentaren.

»Det kan ikke gøres fra den ene dag til den anden. Derfor er forskningen også sikker på, at vi skal påbegynde reduceringen nu, så vi kan sikre en glat og problemfri økonomisk omstilling, og så vi kan bruge et par årtier på at gå fra, hvor vi er på nuværende tidspunkt, til en verdensøkonomi, der ikke er baseret på fossile brændstoffer,« fastslår kommentarens hovedforfatter, Christina Figueres, næstformand for Global Covenant of Mayors for Climate and Energy og Mission 2020.

Hun er desuden forhenværende leder af FN's klimakonvention og kvinden bag aftalen ved COP20 i Paris.

COP20 Hamborg drivhusgas udledning emission nedbringe klima energi kommentar nature

15 procent af det globale bilsalg skal være af elektriske biler i 2020, lyder et af målene i kommentaren. (Foto: Shutterstock)

»Det er ikke nok at ændre energisystemet«

Kommentaren i Nature demonstrerer, hvordan verden allerede reagerer på den udfordring, som klimaforandringerne udgør.

Vores energisystem bevæger sig hastigt frem mod vedvarende energi, og det giver økonomisk mening at fortsætte, forklarer Katherine Richardson. Men dét alene er ikke nok.

»Ved hjælp af data demonstrerer det også, at en omstilling af energisystemet ikke er tilstrækkeligt - vi skal også se på fødevarer, transport, vand, infrastruktur og så videre,« forklarer hun.

Men vigtigst af alt, siger Katherine Richardson, er det, at forandringerne ikke sker så hurtigt, som videnskabelig evidens afslører, at der er behov for, for at kunne opfylde Paris-aftalens mål.

»Det er nu, vi skal handle,« tilskynder hun.

Klimamål kræver handling

Kommentaren i Nature er forankret i det såkaldte carbonbudget - den mængde CO2, som vi kan udlede og stadig begrænse de globale temperaturstigninger til 2° celcius.

Der findes en række måder at beregne carbonbudgettet, og de resulterer i en række forskellige mulige værdier.

Ved de nuværende CO2-udledninger når vi den nedre ende af estimaterne om blot fire år - og den øvre ende af estimaterne om cirka 15 år.

    COP20 Hamborg drivhusgas udledning emission nedbringe klima energi kommentar nature

    Vedvarende energi skal udgøre 30 procent af den globale elekticitetsforsyning om tre år, opfordrer kommentaren. Alle kulfyrede kraftanlæg skal tages ud af drift, og nye kraftanlæg skal ikke opføres efter 2020. (Foto: Shutterstock)

    Medforfatterne argumenterer for, at en drastisk optrapning af de eksisterende politiske målsætninger skal finde sted, samt at forsknings- og videnskabsformidling i højere grad skal vejlede de politiske beslutninger i løbet af de kommende tre år.

    »Det er et spørgsmål om at bruge det bedste i videnskaben og forskningen til at forklare, at vi hvis bruger rub og stub, og hele carbonbudgettet er væk inden for 4 til 15 år, så skal udledningen nå sit maksimum nu - eller meget tæt på nu - og vi siger 2020, for at vi kan foretage den mest omkostningseffektive omstilling og ikke gå helt i knæ,« fortæller Katherine Richardson.

    »Fossilfri økonomi er allerede profitabel«

    Christina Figueres er optimistisk. Hun mener, at en 2020-deadline er opnåelig. 

    »Vi har langt om længe indset, at det ikke er en enten-eller-situation. Det handler ikke om enten økonomisk vækst eller beskyttelse af miljøet. Det handler om det afgørende sammentræf af nødvendigheder, hvor vi kan skabe jobmuligheder, vi kan genskabe samfund, der har mistet arbejdspladser, vi kan chokstarte økonomien, og vi kan levere langsigtet vækst og stabilitet.« 

    »Energirelaterede CO2-udslip er stagneret tre år i træk, mens vores globale bruttonationalprodukt er steget med 3,5 eller 3,4 procent på årsbasis. Så der er anledning til at mene, at vi gør fremskridt,« mener Christina Figueres.

    Katherine Richardson er enig.

    »Vi har teknologien. Det havde vi ikke for 10 år siden, men det har vi nu. Der er stor forskel på at vide, hvordan man skal løse et problem, og så på at have alle de redskaber, der skal til,« forklarer Katherine Richardson.

    klima forurening C02 klimapolitik carbon-lov plan fremtiden olie benzin kul klimamål Paris-aftalen COP21 kommentar politik COP21 vedvarende energi temperaturstigning 2-graders mål udledning emissioner

    Hvis udledningen af drivhusgas når et højdepunkt i 2020, giver det os længere tid til at opbruge resten af carbonbudgettet uden at overskride Paris-aftalens 2-graders mål. (Grafik: Nature. Data: Stefan Rahmstorf / Global Carbon Project)

    Nul-emissions økonomien kræver en adfærdsrevolution

    Kommentaren er blevet mødt med behersket ros fra mange forskere, heriblandt Glen Peters, der er ekspert i international handel, klimapolitik og drivhusgasudledning ved Center for International Climate and Environmental Research (CICERO) i Oslo.

    »Reduceringsprocessen er en enorm udfordring, der kræver omfattende reduceringer i alle lande - rige som fattige. Nul-emission i løbet af årtier vil kræve en hidtil uset teknologisk og adfærdsmæssig revolution. Magtfulde, etablerede virksomheder vil måske sætte sig imod, så vi har brug for en smart måde at præsentere en fremgangsmåde med lav carbon som uimodståelig,« siger Glen Peters til CarbonBrief. Han tilføjer:

    »Jeg er forsker, og skepsis sidder dybt i mig, men jeg kan ikke se nogen som helst mening i at optimistisk sætte kursen direkte imod afgrunden. Der er plads til, at visse mennesker udtrykker optimisme, men andre skal så sikre, at vi kan levere varen i forhold til den optimisme.«

    Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

    Carbonbudgettet

    Carbonbudgettet refererer til den mængde ​​CO2, som vi kan udlede og stadig opfylde de klimamål, som politikerne fastlagde ved COP21-mødet i Paris, om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og 2 grader Celcius.

    Fordi forholdet mellem CO2 og temperatur er godt forstået, kan forskere estimere, hvor stor en mængde drivhusgasemissioner, der skal til, for at nå temperaturgrænserne. 

    Det leverer en række vurderinger af, hvor meget drivhusgas vi kan pumpe ud i atmosfæren, før vi rammer 1,5 eller 2 grader, forklarer Richardson.

    Nuværende estimater af carbonbudgettet ligger på mellem 150 og 1.050 gigaton CO2 afhængig af den præcise metode og de data, der bliver brugt til beregningen.

    Det forekommer måske som en stor variation, men uanset om vi ser på det laveste estimat eller de højere estimater, giver det os ikke meget tid til at omstille os til ikke at være afhængige af fossile brændstoffer.

    Hvis vi fortsætter med udledningen af drivhusgasser som på nuværende tidspunkt, vil vi sandsynligvis nå den nedre grænse (150 gigaton CO2) om blot fire år.

    Og hvis vi fortsætter ufortrødent efter år 2020, vil vi nå midtpunktet af estimaterne (omkring 600 gigaton) på blot 15 år, ifølge kommentaren.

    Uanset hvad det sande carbonbudget er, betyder det, at temperaturerne vil stige over Paris-aftalens 2-graders mål.

    Ugens Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.