Da corona-pandemien for alvor ramte Europa i foråret 2020, fik en snarrådig britisk forskergruppe en god idé.
Lad os undersøge, tænkte de, hvordan eksperter og lægfolk forudsiger corona-pandemiens udvikling. Om et års tid kan vi så fælde dom over, om de ‘kloge’ eksperter faktisk havde en bedre fornemmelse for pandemiens udvikling end den brede befolkning.
140 britiske eksperter og 2.086 lægfolk blev således bedt om at give deres prognoser for pandemien tilbage i april 2020, da den nye coronavirus stadig var ‘ung’.
Nu har de britiske forskere fra Cambridge University gjort alle svarene op, og den måske ikke overraskende konklusion peger på, at eksperternes forudsigelser alt i alt ramte mere inden for skiven end den menige brites bud.
44 procent af eksperternes gæt var nogenlunde korrekte - forudsigelserne blev givet med en usikkerhedsmargin - mens kun 12 procent af lægfolkets spådomme var nogenlunde korrekte.
I undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, blev eksperterne defineret som epidemiologer, statistikere, modellerings-matematikere, virologer og læger med relevant baggrund.
Vand på ekspert-møllen
Én af de førende corona-eksperter herhjemme er Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi på Roskilde Universitet, og han glæder sig over, at eksperterne trak det længste strå i den britiske corona-gættekonkurrence.
»Det antyder, at vi kan stole mere på eksperternes vurderinger end lægmands, også selvom ekspertvurderingerne kan bygge på mere eller mindre usikre skøn. Og det er nok meget heldigt, at det er sådan,« lyder det fra Viggo Andreasen.
Ifølge hovedforfatteren bag studiet, Gabriel Recchia, kan resultatet netop ses som tiltrængt vand på eksperternes mølle:
»Der har været en tendens til at se på hvilket som helst resultat, der peger i retning af, at (forudsigelserne fra, red.) eksperterne ikke er så præcise, som vi kunne håbe på, og derfor konkludere, at de ikke værd at lytte til,« siger Gabriel Recchia, der er forskningsassistent på Winton Centre for Risk and Evidence Communication ved Cambridge Universitet, i en pressemeddelelse.
»At ikke-eksperterne klarede sig så meget dårligere, fortæller os, at det stadig er vigtigt at lytte til eksperterne, så længe vi husker på, at det, der sker ude i den virkelige verden, kan overraske os,« tilføjer Gabriel Recchia.
Han forklarer også, at de var motiveret til at lave undersøgelsen, fordi mange forskere og eksperter i Storbritannien - og det billede er nok ikke så anderledes i Danmark - har skullet stille op og give ‘skud fra hoften-vurderinger’ om pandemiens udvikling i medierne.
Sådan skulle grupperne forudsige pandemien
Eksperterne havde altså - og gudskelov for det - en bedre forståelse af pandemiens udvikling, end den menige britiske borger. Men hvad var det mere præcist, de blev bedt om at forudse?
Alle 2.226 deltagere blev spurgt til 4 ting. De skulle gætte:
- Hvor mange døde der ville være i den britiske befolkning som følge af pandemien ved udgangen af 2020.
- Hvor mange i den britiske befolkning, der har været smittet med corona ved udgangen af 2020.
- Hvordan forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede - den såkaldte 'Infection Fatality Ratio' (IFR) - ville se ud i Storbritannien ved udgangen af 2020.
- Og ligeledes, hvordan 'Infection Fatality Ratio' (IFR) ville se ud globalt ved udgangen af 2020.
For at deltagerne skulle have en lille chance for at give et akkurat gæt - husk, de blev spurgt i april 2020 - måtte de lave et gæt inden for et konfidensinterval af 75 procent. Det vil sige en usikkerhedsmargin på 75 procent den ene eller anden vej i deres gæt.
De kunne eksempelvis gætte på, at mellem 300.000 til 800.000 af den britiske befolkning havde været smittet ved årets udgang.
Når alle gæt blev gjort op, ramte eksperternes forudsigelser inden for skiven i 44 procent af deres gæt, mens tallet var 12 procent for lægfolket. Se en mere udførlig gennemgang af resultaterne i bunden af artiklen.
Usikkerhed er en del af pandemi-forudsigelser
44 procents succesrate er måske ikke videre imponerende, med tanke på vigtigheden af eksperternes forudsigelser, der løbende bliver brugt som rettesnor for forskellige landes forskellige strategier.
Lektor Viggo Andreasen er heller ikke umiddelbart imponeret over en succesrate på 44 procent hos ekspert-holdet, men han tilføjer, at der er mange ting, der har gjort udviklingen af den aktuelle corona-pandemi mindre forudsigelig end andre historiske pandemier.
»Vi har aldrig før i historien set så stor en politisk og folkelig reaktion på en pandemi, som vi har set under corona. De omfattende restriktioner og nedlukninger, og den måde folk har ændret adfærd på, kender vi ikke fra historien,« forklarer Viggo Andreasen.
Han indrømmer, at han nok også ville have skudt forkert, hvis han uden videre blev bedt om at give en vurdering af udviklingen af den danske corona-situation tilbage i det tidlige forår:
»Dengang havde jeg gættet på, at vi ville få en epidemi på linje med England, og det fik vi jo heldigvis ikke, så jeg ville også have ramt uden for skiven i nogle af mine gæt,« bekender den danske matematik- og epidemiforsker.
Men usikkerhed er generelt en del af det store pandemi-prognose-spil. Ikke bare, når forskerne gætter, men også når de laver avancerede modelberegninger for at forudse pandemiens udvikling.
»At forudse udviklingen af en helt ny sygdom som COVID-19, kun få måneder efter at den første gang er identificeret, er utroligt svært. Men det vigtige er, at eksperter er i stand til at anerkende den indbyggede usikkerhed og tilpasse deres forudsigelser, når mere data bliver tilgængelig,« konkluderer hovedforfatter Gabriel Recchia i pressemeddelelsen.
Læs med her på Videnskab.dk, hvor vi i en kommende artikel forklarer, hvad der gør det svært at forudse udviklingen i corona-pandemien.
\ Sådan gættede de to grupper pandemiens udvikling
De to grupper - ekspertene og lægfolket - blev spurgt til fire ting.
For at deltagerne skulle have en lille chance for at give et akkurat gæt - husk igen, at de altså blev spurgt tilbage i april 2020 - måtte de som nævnt lave et gæt inden for et konfidensinterval af 75 procent - det vil sige en usikkerhedsmargin på 75 procents den ene eller anden vej i deres gæt.
De skulle gætte:
1.Hvor mange døde der ville være i den britiske befolkning som følge af pandemien ved udgangen af 2020.
Her var medianen af eksperternes gæt, at 30.000 ville være døde. Medianen blandt lægfolket var 25.000. Det reelle tal var 75.346 døde.
2. Hvor mange i den britiske befolkning, der har været smittet med corona ved udgangen af 2020.
Her var medianen af eksperternes gæt, at 4 millioner ville være smittet. Medianen blandt lægfolket var 800.000. Det reelle tal var knap 6,4 millioner smittede.
3. Hvordan forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede - den såkaldte 'Infection Fatality Ratio' (IFR) - ville se ud i Storbritannien ved udgangen af 2020.
Her var medianen af eksperternes gæt, at 9,5 ud af 1.000 smittede ville dø. Medianen blandt lægfolket var 30 ud af 1.000. Det reelle tal var 11,8 ud af 1.000.
4. Og ligeledes, hvordan 'Infection Fatality Ratio' (IFR) ville se ud globalt ved udgangen af 2020.
Her var medianen af eksperternes gæt, at 10 ud af 1.000 smittede ville dø. Medianen blandt lægfolket var 30 ud af 1.000. Det reelle tal var 4,55 ud af 1.000.
