Forskere: Begrebskaos skaber forvirring om truede arter

Lige siden 1700-tallet har arterne på mange måder været biologiens byggeklodser.

Det var Carl von Linné, der satte sig for at beskrive og systematisere alle dyre- og plantearter, som Gud havde skabt dem.

Med Charles Darwins evolutionslære blev arterne i løbet af 1800-tallet mere dynamiske. Darwin beskrev nemlig, hvordan dyrene tilpasser sig deres omgivelser.

Men det er fortsat arterne, som gennem fællestræk udgør slægter, familier og riger.

Det er svært for forskerne at anslå, hvor mange arter der rent faktisk findes, men det er med garanti adskillige millioner. Desuden findes der vældigt mange forskellige definitioner på, hvad en art er.

»Usikkerheden omkring artsdefinitionerne er som at have byggeklodser af forskellig størrelse. De konstruktioner, du bygger med dem, bliver noget vakkelvorne,« fortæller Stephen Garnett, som er professor ved Charles Darwin University i Australien.

\ Læs mere

Hvad er en art egentlig?

Må man jage Keiko?

I tidsskriftet Nature efterlyser Stephen Garnett og Les Christidis, professor ved Southern Cross University i Australien, tydeligere regler.

Der er først og fremmest naturforvaltning og beskyttelsen af arter, som de to forskere har i tankerne.

De fremhæver spækhuggeren som eksempel. Det er blevet foreslået, at Keiko, der spillede Willy i 'Befri Willy'-filmene, og hans kammerater bliver delt op i tre arter.

»Dét vil resultere i, at blot én af de tre spækhugger-arter er beskyttet af lovgivningen, og at resten kan jages, fordi de ikke er dækket af nuværende love,« forklarer Les Christidis i en pressemeddelse.

For fuglenes vedkommende drejer det sig om et dobbelt så stort antal, afhængig af hvilket artsbegreb de bliver inddelt efter.

I foråret skrev forskning.no., videnskab.dk’s norske søstersite, om DNA-analyser, der indikerer, at girafferne udgør fire arter - og ikke bare én som er tilfældet i dag.

Som én art er de kategoriseret som sårbare; det betyder, at der er stor risiko for, at de uddør.

Men det står endnu værre til, hvis de inddeles i fire. Så er to ud af de fire arter blandt de mest truede store pattedyr i verden.

\ Læs mere

Hvad?! Giraffen er ikke én, men fire forskellige arter

Artspolitiet

Stephen Garnett og Les Christidis foreslår følgende tiltag for at få bugt med problemerne:

• International Union of Biological Sciences (IUBS) skal have ansvar for taksonomien.
• IUBS skal oprette en taksonomikomite, som afgør, hvilke regler der gælder for alle livsformer, og om der eventuelt er behov for særregler for visse grupper.
• Taksonomi-kommisionen skal have underkomiteer, som sørger for en officiel liste af arter inden for de forskellige grupper.
• En juridisk komité skal etableres, som sørger for, at udvalgene følger de vedtagne regler, og som vurderer, om der eventuelt er behov for ændringer.

»Umulig opgave«

Men er det overhovedet muligt at gennemføre? Vi har spurgt en række norske forskere om deres mening om Stephen Garnetts og Les Christidis’ forslag.

»Det forekommer som en næsten umulig opgave at være 'artsdomstol' for den enorme mangfoldighed, som findes,« mener professor Dag O. Hessen fra Universitetet i Oslo (UiO).

»Jeg er positiv over for ideen, men jeg tror, det bliver svært at blive enige om, hvem der skal være ansvarlig set i lyset af alle de stærke meninger, der eksisterer blandt biologer om artsafgrænsninger og artsbegreberne,« fortæller professor Arild Johnsen ved Naturhistorisk Museum ved UiO.

»For det første er det urealistisk, men hvad værre er, vil et stift og 'objektivt' artsafgrænsningssystem resultere i en klassificering, som ikke reflekterer mange organismers biologi eller evolutionære historie,« forklarer Hans K. Stenøien, professor ved NTNU Videnskabsmuseum.

\ Læs mere

Betyder det noget, at tomater er bær, og valnødder er frugt?

Taksonomisk anarki?

Et andet spørgsmål er, om det overhovedet står så galt til med taksonomien, som Stephen Garnett og Les Christidis hævder. De bruger ordet 'anarki', når de beskriver den nuværende tilstand.

Endre Willassen, professor ved Universitetsmuseet i Bergen mener, at dette ræsonnement er baseret på »naive, forvirrede, fejlagtige, arrogante og fordomsfulde påstande om taksonomien.«

»Stephen Garnett og Les Christidis er skyldige i en højst fejlagtig fremstilling, der lader til at give indtryk af, at der findes en uvidenskabelig og uansvarlig gruppe mennesker, der herser rundt med naturvidenskaben, og som styrer de globale og nationale naturforvaltningers beslutninger.«

»Intet kunne være længere fra virkeligheden,« skriver Endre Willassen i en e-mail til forskning.no.

Hans K. Stenøien mener, at Stephen Garnett og Les Christidis har en pointe med hensyn til de udfordringer, taksonomien møder og fortsat vil støde på i fremtiden, men at der findes andre måder at løse dem på.

»Det ser ikke ud, som om de helt har overblik over, hvad taksonomi rent faktisk går ud på,« fortæller Hans K. Stenøien til forskning.no.

\ Læs mere

Nye dyrearter bliver gemt væk på museer i årtier

Brug taksonomerne

»Debatten viser, hvor vigtigt taksonomien er som fagområde,« fortsætter Hans K. Stenøien.

Han svarer dermed på vores næste spørgsmål: »Har vi egentlig brug for taksonomerne, nu hvor DNA-analyser leverer svar på, hvordan organismer er i familie med hinanden?

»Det er et næsten provokerende spørgsmål,« mener NTNU-professoren.

»Hvis alle livsformer var som vira, så havde vi nok ikke brug for taksonomerne. Men fordi verden er betydeligt mere kompliceret, er der brug for taksonomerne – og i betragtning af det tab af mangfoldighed, som verden står over for: Faktisk mere end nogensinde.«

Dag O. Hessen mener heller ikke, at taksonomerne vil blive overflødige – ikke engang dén dag hvor en DNA-scanner umiddelbart kan levere et svar på, hvilken art en blodprøve, et hår eller et fjer tilhører.

»Traditional artskendskab må ikke uddø«

»Dels fordi det ikke altid er muligt at få pålidelige DNA-prøver fra alle individer, men også fordi hele biologien og naturoplevelsen bliver fattigere, hvis vi ikke kan sige noget om, hvad det er, vi ser foran os.«

»For eksempel er fuglesang vanskelig at sekventere, så traditionel artskendskab må ikke uddø,« forklarer Dag O. Hessen til forskning.no. Arild Johnsen er enig.

»Jeg er overbevist om, vi stadig har brug for taksonomerne til at beskrive og navngive arterne og afklare slægtsforholdet mellem dem. DNA-analyserne og DNA-stregkoderne fremskynder sorteringen, så taksonomerne kan bruge deres tid dér, hvor der er mest brug for den,« fortæller Arild Johnsen til forskning.no.

»Det er netop på grund af DNA-teknologien, at behovet for nye fortolkninger af artsmangfoldigheden er eksploderet,« siger Endre Willassen.

»At vide, hvad der er relevant information, kræver ofte formidabel viden om den pågældende organisme,« siger Hans K. Stenøien. Han fortsætter: »Det er netop denne viden, som taksonomerne har, og som genetikere og bioinformatikerne som udgangspunkt ikke har.«

\ Læs mere

Top 10: De vildeste nye arter i 2016

Er det taksonomernes fejl?

Så bør biologerne og taksonomerne synkronisere deres artsdefinitioner for at gøre det lettere at værne om det, der bør værnes om?

»Der er mange gode årsager til, at taksonomerne og andre bruger forskellige artsbegreber om forskellige organismegrupper,« forklarer Endre Willassen.

Han fortæller, at definitionerne ikke nødvendigvis er etableret for at hjælpe naturforvaltningsmyndighederne.

»Det lader til, at det er noget af en udfordring for visse biologer, men jeg er bange for, at anarkiet mest af alt finder sted i deres egne hoveder, og at de her retter skytset mod det forkerte mål,« siger Endre Willassen.

Han mener desuden, at beskyttelsen af ​​arter i praksis er baseret på helt andre ting end lige taksonomi.

»Det er ofte tydeligt, at beslutningerne er baseret på ideer om søde, frække eller nuttede dyr,« slutter Endre Willassen.

\ Læs mere

Forsker: Regnorme er vigtigere end pandaer

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark