Forsker faktatjekker asteroider og kometer på film
Hollywood har længe været begejstret for at smadre Jorden med kometer og asteroider, men har de filmiske dommedagsscenarier noget at gøre med virkeligheden?

Hollywood har en tendens til at nedprioritere videnskaben i katastrofefilm. Forsker Line Drube dissekerer i videoen her fire af slagsen (Video: Tjek)

Hollywood har en tendens til at nedprioritere videnskaben i katastrofefilm. Forsker Line Drube dissekerer i videoen her fire af slagsen (Video: Tjek)

Verdensrummet er et minefelt af asteroider og kometer. I hvert fald hvis vi skal tro Hollywood, hvor genstande fra verdensrummet ofte truer med at udrydde menneskeheden.

Mange husker måske Bruce Willis' heroiske offer i 'Armageddon', eller måske har du for nyligt set Leonardo DiCaprio råbe og skrige om verdens undergang i 'Don’t Look Up' - men er Hollywood dommedagsprofeter, eller pynter de på sandheden for spændingens skyld? 

Vi har spurgt Line Drube, der er projektleder på Institut for Rumforskning og Rumteknologi (DTU). Hun har forsket i, hvordan vi forsvarer Jorden mod asteroider med kurs mod os, og så har hun tidligere været en del af Space Mission Planning Advisory Group (SMPAG), som blev oprettet af FN for at rådgive og komme med handlingsplaner, hvis Jorden trues med nedslag fra rummet.

Tilbage til filmene: For har Hollywood mon styr på tyngdekraften? Er det virkelig smart at sprænge en komet med atombomber? Hvad skal du huske, når du bygger din dommedagsbunker? 

Find ud af det og meget mere i denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden.

Tyngdekraft i rummet? Hvorfor ikke! 

I 'Armageddon', der er instrueret af action-filmmager Michael Bay, bliver verden truet af en komet med en diameter på hele 1.000 kilometer. Til sammenligning var asteroiden, som vi tror var ansvarlig for at dræbe dinosaurerne, 10-15 kilometer bred.

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Da vores helte i dommedagsfilmen skal lande på kæmpe-kometen, får de en hård medfart. Ting og sager på rumskibet ryster sig løs og falder ned på gulvet med et brag. Rumskibet laver også en voldsom maveplasker af en nødlanding på kometens overflade. 

En spændende og dramatisk scene, hvor filmskaberen dog har valgt at ignorere, at der ikke er nogen tyngdekraft ude i rummet. Så tingene vil selvsagt ikke falde ned på gulvet med et brag.

På selve kometen ville der rigtigt nok være lidt tyngdekraft, men den ville kun svare til tre procent af Jordens tyngdekraft, så rumskibet ville faktisk opføre sig mere som en hoppebold, når den laver sin dramatiske nødlanding.

Viden fra forskere og fagfolk

Michael Bay er trods alt mest kendt for actionfilm og sin store begejstring for kæmpe eksplosioner, så det kommer nok ikke som et chok, at vores forsker kan finde en del problemer med videnskaben i hans film. 

Der er heldigvis også noget fornuftig videnskab at finde i filmens verden, så er du også fascineret af katastrofer af apokalyptiske dimensioner på det hvide lærred? Så se med i videoen fra Tjek ovenfor.

Informationen i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra: 

  • Line Drube, project manager, ph.d., Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker