Flyveøglers flyve-evner til debat

Dyr, der vejer mere end 41 kilo, kan formentlig ikke flyve. Det konkluderede et team af japanske og franske forskere i 2009 på baggrund af data fra havfugle, og de skabte dermed problemer for de største flyveøgler af familien ‘pterosaurus’.

For med en estimeret vægt på flere hundrede kilo og en størrelse, der nærmer sig en girafs, reducerede den nye forskning med et slag de gigantiske flyveøgler til landøgler, der havde mistet deres luftige evner et sted i evolutionsprocessen.

I foråret 2010 kom endnu et studie, der plantede de største pterosaur-øgler solidt på jorden. Den canadiske palæontolog Donald Henderson vurderede ud fra matematiske analyser, baseret på de pterosaur-knogler, der er fundet, at den allerstørste øgle af pterosaur-familien, flyveøglen Quetzalcoatlus northropi, måtte veje omkring 550 kilo. Dermed ville den aldrig nogensinde kunne flyve.

Afsæt er billetten til de højere luftlag

Den forklaring var dog ikke nok for palæontologerne Mark Witton fra University of Portsmouth I England og Michael Habib fra Chatham University i Pittsburgh. De besluttede at undersøge påstanden om flyveøglernes landgang.

Efter at have set på knogler fra pterosaurer indsamlet i flere forskellige lande konkluderer de i en artikel, at det er sandsynligt at de kæmpestore øgler godt kunne flyve, på trods af deres vægt. Det skriver science.com.

I artiklen diskuterer de tidligere undersøgelser, og de kritiserer især Donald Hendersons studie fra foråret.

De to forskere mener, at det var muligt for de største pterosaurer at flyve, og de præsenterer blandt andet en teori om dens afsæt som bevis. Generelt mener forskerne nemlig, at det ville være umuligt for de tunge øgler at forlade jorden, fordi deres relativt spinkle ben ikke kunne give dem det afsæt eller den hastighed, der skulle til for at komme i luften. Men bruger øglerne både ben og vinger i deres afsæt, er det en anden sag.

Forskerne henviser til nedenstående animation, der viser pterosaurens afsæt som de forestiller sig det. Afsættet minder om den teknik, en stangspringer bruger.

Ikke tilstrækkeligt med knogler

Forskernes studie har fået både positiv og negativ feedback. En af kritikerne er den canadiske palæontolog Henderson, hvis teori forskerne kritiserer i artiklen. Han siger, at man først kan komme med en sikker vurdering af pterosaurernes flyve-evner, når man finder et helt skelet – hidtil har al forskning været baseret på mindre dele af skeletter.

»Vi må vente på bedre fossilmateriale. Det skal nok komme,« siger han til Science.com

Den holdning erklærer den danske palæontolog Mette Elstrup Steeman, overinspektør ved Museum Sønderjylland, sig enig i. Hun kender godt diskussionen om pterosaurens flyve-evner, men mener, man må vente med at drage konklusioner, til man finder flere knogler fra dem.

»Problemet i debatten er, at man arbejder med meget begrænset materiale. Fra den ene art har man kun lidt knogler fra den ene vinge, og fra den anden har man lidt nakkeknogler, fra den tredje har man dele af et kranie, en overarm og lidt ben. Det ville være mere fornuftigt at vente, til der findes et bedre knogle-materiale,” siger Mette Elstrup Steeman.

Længdespring fra materiale til konklusion

De to forskeres undersøgelse er i følge Mette Elstrup Steeman fornuftig nok, og deres kritik er valid. Men for det første mangler de at fremlægge deres metode til vægtestimering, og for det andet kommer de med en kritik, men præsenterer ikke selv en anden løsning.

Hun mener, at med det materiale, der er tilgængeligt, har forskerne taget munden lidt for fuld.

»Springet fra materiale til konklusion er lidt for langt, synes jeg,” siger hun.