En gruppe flagermus, der blev trænet til at forbinde en ringetone med mad, kunne huske lyden fire år senere.
Det viser et nyt studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.
Det skriver Ohio State University i en pressemeddelelse.
Og det er et opsigtsvækkende fund i forskningen af vilde dyrs hukommelse, som stadig er i sin spæde barndom.
I studiet fangede forskerne 49 flagermus, som de trænede til at genkende en række ringetoner, hvoraf en af dem ledte flagermusene til deres yndlingsret, lækre frøer.
Fire år senere fangede forskerne så otte af de samme flagermus igen og afspillede den samme ringetone for dem, som tidligere havde ledt dem til mad.
Alle otte flagermus fløj mod lyden, og seks af dem fløj hele vejen hen til højttaleren og snuppede frøerne, som lå klar til dem.
I studiets kontrolgruppe af flagermus – som altså ikke tidligere var blevet trænet til at genkende lyden – fløj ingen af dem hen imod lyden.
På den måde kunne studiet teste og måle flagermusenes hukommelse.
»Studiet lærte os meget, fordi der er relativt få studier om langtidshukommelse hos vilde dyr, og vi har ikke nogen systematisk forståelse af langtidshukommelse i naturen endnu,« sagde en af forskerne bag studiet, May Dixon, postdoc ved Ohio State University, i pressemeddelelsen.
I studiet oplister forskerne 39 tidligere studier, som har dokumenteret forskellige dyrearters hukommelse. Den tidligere forskning har blandt andet vist, at skildpadder kan huske i ni år, søløver i ti år og delfiner i 20 år. Men alle studierne er blevet lavet med dyr i fangenskab.
Derfor mener en af forskerne bag studiet Gerald Carter, der er adjunkt ved Ohio State University, at deres studie bringer vigtig ny viden til torvs. Ifølge ham, kan man nemlig ikke nødvendigvis overføre den viden fra dyr i fangenskab til dyr, der lever frit.
»Miljøet er anderledes, og hjernen er anderledes i det vilde i forhold til livet i fangenskab,« siger Gerald Carter i pressemeddelelsen.
