Se, der er et egern! Sådan lød det ivrigt fra min datter, da vi var på udkig efter dyr i den lokale skov.
Og ganske rigtigt, det sad højt oppe i en stor rødgran. Egernet lever især af frø og frugter fra træer – helst frø fra gran og fyr, og allerhelst fra rødgran.
På mindre end ti meters afstand iagttog vi, hvordan egernet, når det gnaver en kogle, holder den med forpoterne lodret eller skråt til siden og altid med den basale ende opad.
For at komme ind til de enkelte frø må det først gnave de hårde dækskæl af. Det enkelte egern holder altid koglen på samme måde, så man kan godt tale om højre- og venstrehåndede egern.
I skovbunden under den store rødgran lå dusinvis af afgnavede kogler på et smukt rødligt tæppe af kogleskæl og afbidte frøvinger. Det var tydeligt, at vi havde fundet et af de foretrukne ædetræer, og at det havde været benyttet intensivt hele vinteren.
Egernet forsvarer sit territorium, og gode ædetræer er værd at kæmpe for.
