Mange pattedyr, såsom hunde, aber og mennesker, har en sød tand. Det vil sige, at de fleste vil foretrække noget sødt frem for noget neutralt eller salt for eksempel.
Men katte er anderledes: De har ingen hang til søde sager. Denne egenskab er forskere fra Monell Chemical Senses Center i Philadelphia dedikeret til at undersøge, som du kan se i videoen ovenfor fra Bytesize Science.
I 1970'erne undersøgte forskere på Monell Chemical Senses Center løver, tigere, geparder og huskatte ved at tilbyde dem både sukker-vand og vand. Det viste sig, at kattedyrene var ligeglade med, om de drak den ene eller den anden variant.
(Hvis du er katteelsker, vil du måske også synes om disse artikler hos Videnskab.dk: 'Hvordan spinder katte - og hvorfor?' og 'Sensationelle billeder: Truede leoparder i dansk fotofælde')
Det har forskerne fundet en forklaring på.
Sødmesmagsgener er i stykker
Det katte mangler, som andre dyr har, er et sødme-receptor-gen. Deres er simpelthen gået i stykker, så de ikke kan smage sødt.
Hvis din kat alligevel kaster sig over snolder, rummer videoen også en forklaring på det. Forskerne mener nemlig, at kattene kan smage noget andet, såsom fedt eller salt.
Denne effekt er dog ikke til fulde klarlagt endnu.






























