Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hør selv: Grønlandshvalens sang er som jazz-improvisationer

Annonce:

Mens fuglenes forårssang er tiltagende i disse dage, går en musikalsk sæson på hæld længere mod nord.

Under isen svømmer grønlandshvalerne nemlig rundt og synger, og et nyt studie viser nu, at deres repertoire er endnu mere mangfoldigt end tidligere antaget.

Hvalerne er blevet optaget med undervandsmikrofoner i det østlige grønland fra 2010 til 2014, og studiet indeholder den hidtil største samling af sange på intet mindre end 184 forskellige.

»Hvis pukkelhvalens sang er som klassisk musik, så er grønlandshvalens jazz,« siger Kate Stafford, havforsker og hovedforfatter på studiet, og fortsætter:

»Lyden har en mere fri form, og da vi kiggede fire vintres akustisk data igennem, så vi, at en sang for det første aldrig bliver gentaget, men også, at hver sæson har en ny samling af sange.«

Kate Stafford opdagede første gang grønlandshvalernes sang i 2007. I et tidligere studie fra 2012 kunne hun fortælle, at hvalerne sang kontinuerligt i hele vinterens parringssæson, og at det kunne tyde på en sund population af hvaler i området.

Nu viser hun, at grønlandshvalerne synger 24 timer i døgnet hver dag fra november til april.

Annonce:

Man mangler dog stadig at finde ud af, hvad der i det hele taget er meningen med hvalsangen.

Det fulde studie er publiceret i Biology Letters.

ele