Australske havslanger har en overhængende risiko for at ende i grabberne på den danske biolog Arne Redsted Rasmussen.
Arne har brugt de seneste 30 år af sin karriere på at studere havslanger.
Det inkluderer i hans tilfælde at fange dem med de bare næver under vandet, slæbe dem op i en båd, holde dem fast i nakken og prøve at finde ud af, hvilken art de tilhører, mens de spræller og bider ud i luften.
»Slangerne er nogle af verdens giftigste dyr, og de bliver tit ret så sure, når man hiver dem op af vandet. Så det er bare med at holde godt fast, når man undersøger dem,« siger Arne Redsted Rasmussen, lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole.
Australien er fyldt med slanger
Arnes tidligere havslange-ekspeditioner har blandt andet fundet sted ved Indonesien og Vietnam.
I løbet af de sidste par år er turen gået til Australien for den danske eventyrer.
Her har han i samarbejde med australske kolleger været med til at lave en præcis opgørelse af, hvilke havslange-arter der lever i de australske farvande.
»Australien er det sted i verden, hvor der findes flest giftige slanger på land. Nu har vi dokumenteret, at det gudhjælpemig også gælder i vandet,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Studiet kan redde liv
Forskerholdet fandt hele 29 forskellige havslange-arter på deres ture, hvoraf tre af arterne aldrig før er blevet beskrevet.
For at bestemme, hvilken art de forskellige, nyfangne slanger tilhørte, måtte forskerne klippe et stykke deres haler og sende dem til DNA-analyse.
Derudover studerede og beskrev forskerne hver enkelt detalje på havslangernes kroppe, så man i fremtiden kan identificere, hvilken art en hvilken som helst australsk havslange tilhører. Forskernes nøjsomme arbejde kan i sidste ende redde liv, beretter Arne Redsted Rasmussen.
»Det er meget vigtigt, at man kan identificere giftige dyr, især hvis man skal have serum mod den art, man er blevet bidt af. Faktisk er det umuligt at fremstille høj-efektiv serum, uden man kender de dyr, man vil fremstille serum imod. Derfor er det vigtigt at kende alle de arter, der findes i et givent område, og det er selvfølgelig også vigtigt, at lægmand kan kende de forskellige arter fra hinanden,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Han fortæller, at han fik lov til at navngive en af de nyopdagede arter.
»Jeg gav den navnet 'Labootei' efter en undervandsfotograf, som fandt slangen, og gav den til os,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Arne Redsted Rasmussen fanger havslanger ved at rulle et net ud over dem, som han har spændt fast til højre arm. Det er vigtigt at få fat i dens nakke, før den bider, fortæller han. (Foto: Erik Frausing)
Forskerne sprøjter saltvand ind i maven på havslangen for at få den til at kaste op. på den måde kan forskerne finde ud af, hvad den spiser. (Foto: Erik Frausing)
Arne tæller havslangens skæl på bugen for at finde ud af, hvilken art den tilhører. (Foto: Kate Sanders)
Havslanger flyder rundt på overfladen om natten Her har Dr Kate Sanders fra University of Adelaide fundet en slange på en af forskerholdets sejlture om natten. (Foto: David Gower)
Det er vigtigt at holde godt fat i havslangens nakke, så den ikke kan retningsbestemme sit bid. (Foto: David Gower)
