Danske geofysikere slås om Norges fjelde

Norge er kendt for sin enestående natur, der ud over sine spidse tinder og dybe fjorde også byder på udbredte og påfaldende flade højlandsområder.

Det specielle landskab har forundret videnskabsfolk igennem århundreder. På alle mulige måder har de forsøgt at finde ud af, hvor gammelt det er, og hvordan, det er blevet skabt.

Efter så mange års intense studier skulle man ikke tro, at spørgsmålet længere kunne give geofysikere grå hår på hovedet. Men faktum er, at spørgsmålet stadig er til heftig diskussion og til tider ligefrem får forskergrupper til at ryge i totterne på hinanden.

Slåskampen foregår først og fremmest på dansk grund mellem to dybt respekterede forskergrupper.

Den ene gruppe kommer fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) i København, der fokuserer meget på observationer i deres forsøg på at beskrive, hvordan landskabet er opstået.

Den anden gruppe, som er tilknyttet Geologisk Institut, Aarhus Universitet, satser på at forklare alle observationer af landskaberne samt tyngdedata, klimadata og seismologiske målinger ved hjælp af computermodeller af geologiske processer.

Diskussionen går groft sagt på, om fjeldene er omkring 400 mio. år eller 20 mio. år gamle.

En faktor 20 til forskel

Århusgruppen mener, at fjeldene er resterne af en 410 millioner og år gammel bjergkæde, der oprindeligt var på højde med nutidens Himalaya, men som er blevet høvlet ned af floder og smågletsjere højt oppe.

Gruppen har netop underbygget sin hypotese med nye resultater, der viser hvordan gletsjere over lang tid former flade højsletter. Resultaterne blev for nylig offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature og omtalt på videnskab.dk i ‘Geofysikere løser gåde om bjergens højde‘.

GEUS-gruppen er derimod overbevist om, at fjeldene er opstået ved at den ældgamle bjergkæde blev slidt helt ned til grunden af floder, for derefter at blive overskyllet af hav. Siden hen er området blevet hævet op til deres nuværende niveau for omkring 20 millioner år siden af ukendte geologiske processer i undergrunden. Denne forestilling er en videreudvikling af en over 100 år gammel, veletableret teori.

Men selv om begge grupper kæmper for deres forestillinger med næb og klør, så giver det sig selv, at begge dele ikke kan være sandt. Højst én af grupperne kan have ret.

»Vores hypotese er simplere end den etablerede teori, fordi den ikke har brug for en uforklarlig mekanisme til at hæve havbunden op til den nuværende højde. Det giver bedre mening at fjeldene blot er en nedbrudt rest af den oprindeligt gamle bjergkæde,« siger lektor Søren Bom Nielsen fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Den forklaring køber GEUS-gruppen nu ikke uden videre.

»Den herskende holdning blandt de forskere, der arbejder med området er, at de norske fjelde er unge. Alle de observationer, man har om det norske landskab tyder på, at fjeldene ikke fandtes for 35 millioner år siden,« pointerer seniorforsker Peter Japsen fra GEUS.

Udfordringen er observationer

Umiddelbart lyder det måske mærkeligt at to forskergrupper, der forsøger at besvare det samme spørgsmål, kan have to så vidt forskellige syn på tingene.

Årsagen til, at fjeldenes alder overhovedet står til diskussion er, at der ikke findes nogen værktøjer, der kan slå fast hvornår en fjeldtop er opstået. Man har kun analysemetoder til at bestemme alderen på selve klippematerialet, som er dannet længe før fjeldene.

Den eneste mulighed geofysikerne har til at fastlægge landskabets alder er at indsamle og fortolke observationer. Men hver forsker sin fortolkning, og det er det, der nu fører til en diskussion om hvor gamle fjeldene egentlig er.

Det, som GEUS-gruppen baserer deres idéer på er kortlægning af de vidtstrakte højsletter og de dybt indskårne fjorde i de norske fjelde. Ved at sammenholde fjeldenes form med geologiske observationer ræssonerer Peter Japsen og hans kolleger sig frem til, hvornår fjeldene må være skabt.

»En af udfordringerne er at bestemme topografiens alder – altså fx hvornår Jotunheimen (Norges største fjeldområde, red.) opnåede sin nuværende højde. Men der vil jeg vove den påstand, at det ikke er noget de interesserer sig synderligt for i Århus. Deres udgangspunkt er alene computermodeller, mens vores er geologiske observationer,« siger han.

Han forklarer, at århusgruppens udgangspunkt er computermodeller baseret på fysiske processer som de er kendt i dag, mens hans gruppe beskriver landskabets geologiske udvikling ud fra observationer, selvom man pt ikke er i stand til at pege på hvilke konkrete fysiske processer der har skabt de norske fjelde. Det ser han imidlertid ingen problemer i.

En af udfordringerne er at bestemme topografiens alder. Men der vil jeg vove den påstand, at det ikke er noget de interesserer sig synderligt for i Århus

Peter Japsen, GEUS

»I mange år blev kontinentaldrift-teorien fx også afvist, fordi drivkraften under kontinenterne var ukendt,« siger han.

‘Hus forbi’

Peter Japsens kritik af, at århusgruppen tager lige lovlig let på fakta og observationer falder imidlertid lektor Søren Bom Nielsen for brystet. Han må melde ‘hus forbi’ når Geus-gruppen antyder, at hans team ikke anvender observationer i udtænkningen af idéer.

»Vi anvender alle eksisterende geologiske og geofysiske observationer af bl.a. landskabet i vores computersimuleringer. Derved undgår vi mentale kortslutninger, der ikke har deres gang blandt virkelighedens geologiske processer. Det er på den måde, at vi får ting accepteret i Nature,« siger han, hvorefter han påpeger, at gruppens computermodeller er baseret på alle kendte fysiske principper såsom masse, energi og impulsbevarelse og stemmer med alle kendte data.

Efter hans mening er problemet snarere, at GEUS-gruppen ikke skelner skarpt mellem hvad der er direkte observationer og hvad der er fortolkninger af observationer. For ham er observationer uomtvistelige fakta, som enhver kan forvisse sig om er rigtige, eksempelvis højdemålinger med GPS, hvor to personer uafhængigt af hinanden vil opnå samme resultat, eller målinger af tyngdeaccellerationen.

»Peter Japsens ‘observationer’ er baseret på hans fortolkninger af landskaber. For ham er det et geologisk faktum, at de nuværende flade højlandsområder er dannet ved erosion til havniveau af den gamle bjergkæde. Og det ‘faktum’ bruger de så som argument for, at områderne må være blevet hævet igen,« siger han og påpeger, at GEUSgruppen ikke har nogen dokumentation for, at deres opfattelse er korrekt.

Hvis de flade højlandssletter virkelig var gammel havbund, ville de nemlig indeholde aflejrede sedimenter fra denne tid, siger Søren Bom Nielsen, men sådanne sedimenter ved man med sikkerhed ikke findes.

»Det fine ved min gruppes forklaring er, at den passer som hånd i handske med hele suiten af eksisterende ufortolkede geologiske data, der beskriver forhold, som alle kan blive enige om,« siger Søren Bom Nielsen.

Debatten er sund

Hvem af de to forskergrupper har så fat i den lange ende? Svaret er mejslet ind i den norske granit, som de to forskergrupper stadig ikke rigtigt kan blive kloge på. De vil formentlig skændes bravt om, hvad der er fakta og hvad der er fortolkninger et godt stykke tid endnu.

Men selv om debatten måske synes ubehagelig, mens den står på, så er den ifølge professor Ole Humlum, Afdeling for fysisk geografi, Geofysisk Institut ved Oslo Universitet, et sundhedstegn. Han kender selv begge forskergrupper, og pointerer, at der er tale om to grupper af meget højt kvalificerede forskere. Derfor følger han også med stor interesse gruppernes forskningsmæssige udvikling og publicering af resultater.

»Jeg ser det som en integreret del af forskningens væsen, at vi aldrig har set en vigtig og interessant videnskabelig problemstilling udviklet med deltagelse af kun én forestilling. Der er altid mindst to opfattelser og nogle gange flere. Denne kollegiale konkurrence er et sundhedstegn, og er også en af de ting, som sikrer forskningsmæssige fremskridt uden forudindtaget stilling,« siger han.

Det glæder ham at man i Danmark er så heldige at have to forskergrupper på højt plan inden for dette emne.

Som geomorfolog kender han den gamle hypotese ud og ind, men synes også at århusgruppens hypotese lyder plausibel og er værd at undersøge nærmere.

»Processer knytter til både gletsjere og frostforvitring er meget effektive i geologisk forstand. At de skulle være ansvarlige for de højtliggende flader i Norge er en meget interessant hypotese, som jeg glæder mig til at følge med i udviklingen af,« siger han.