Dansk skolelærer finder 15 nye arter af forhistoriske biller indkapslet i rav
Billerne giver mulighed for et nyt indblik i, hvordan jordkloden så ud for 50 millioner år siden.

For 50 millioner år siden landede en 15 millimeter lang bille på stammen af et stort træ et sted nær det baltiske hav.

Fra træet kunne den sandsynligvis se ud over et tropisk skovområde beboet af forhistoriske dyr og planter.

Billen skulle måske lige til at sprede vingerne og flyve videre til næste træ. Men det nåede den aldrig. Den blev fanget i en stor klat flydende harpiks.

Billen led kvælningsdøden i den gule og klæbrige masse og blev indkapslet for altid.

Siden væltede det store træ ud i havet, eller måske oversvømmede havet det skovområde, træet groede i.

I hvert fald endte harpiksen med den døde bille ude i havet, hvor det i løbet af cirka 50 millioner år blev forvandlet til rav.

Denne bille er opkaldt efter den danske filminstruktør Susanne Bier. (Foto: Anders Leth Damgaard)

Rav er som en tidslomme

Da Anders Leth Damgaard i slutningen af 00’erne købte ravklumpen med den forhistoriske bille fra Baltikum på nettet, var verden en helt anden, end da billen blev kvalt og endte sine dage i harpiksen.

I løbet af de 50 millioner år, billen har ligget i ravklumpen, er der sket kæmpe forandringer på jordkloden. Klimaet har ændret sig flere gange, og mennesket opstod og udviklede sig og udvandrede fra Afrika til stort set hele kloden.

»Rav er jo som en tidslomme. Verden er fortsat, men i et øjeblik er tiden blevet standset i ravet. Jeg tænker lidt rav som en slags kikkert, som kan gøre os i stand til at se tilbage i tiden,« siger Anders Leth Damgaard, som er uddannet skolelærer og derudover er inkarneret raventusiast og formand for Den Danske Ravklub.

De 15 billers navne
  • Annisette Koppel - Autosilis annisettaekoppelae
  • Benny Andersen - Themus bennyianderseni
  • Mads Mikkelsen/ Lars Mikkelsen - Cantharis (Cyrtomoptila) mikkelsenorum
  • Susanne Bier - Eridanula susannaebierae
  • Bent Fabricius-Bjerre - Cacomorphocerus bentifabrici
  • Lise Nørgaard - Noergaardia dinae
  • Svend Åge Madsen - Cacomorphocerus madseni
  • Johannes Møllehave - Malthodes moellehavei
  • Troels Kløvedal - Podistra kloevedali
  • Erik Balling - Juratelacrima ballingi
  • Pauline Matilde Theodora Bajer - Kuskaella bajerae
  • Nielsine Mathilde Nielsen - Rhagonycha nielsenae
  • Poul Henningsen - Malthodes henningseni
  • Klaus Rifbjerg - Malthinus rifbjergi
  • Jakob Ejersbo - Palmnickeneoceras ejersboi

Fundet 15 nye (gamle) arter

Siden gymnasietiden har Anders Leth Damgaard opkøbt enorme mængder af rav med insekter i fra hele verden. Og i samarbejde med en italiensk insektforsker har han artsbestemt flere af de forhistoriske biller, som blev fanget i harpiks for millioner af år siden.

Billen fra Baltikum er sammen med 14 andre biller i rav netop blevet artsbestemt og navngivet.

Alle 15 biller tilhører billefamilien blødvinger, der er nært beslægtet med ildfluer og sankthansorme, og som stadig lever i størstedelen af verden.

De 15 nye arter er uddøde, men ud fra billernes karakteristika kan vi få en idé om, hvordan de forhistoriske billearter hver især levede. Eksempelvis ud fra deres størrelse og kropsform, antal led på følehornene, kønsorganerne (som ofte presses ud, i det øjeblik insektet fanges og kvæles i harpiksen) og munddelenes udseende.

Og det kan give et indblik i, hvordan verden så ud, der hvor de levede.

Afslører historier om fortiden

Den største af de nye billearter tilhører for eksempel en slægt af blødvinger, som i dag kun lever i tropiske områder. Men ravet stammer fra Baltikum. Så måske var de baltiske lande dækket af tropisk skov for 50 millioner år siden.

»Det kan være en lille brik til at afdække, hvordan verden så ud dengang,« siger Anders Leth Damgaard.

Anders Leth Damgaard bakkes op af lektor Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.

Thomas Pape forsker i insekter. Nærmere bestemt tovingede insekter og særligt evolution blandt spyfluer og stuefluer.

»Det, som er særligt spændende ved at artsbestemme insekter i rav, er, at de fortæller en historie om det forhistoriske miljø, som eksisterede dengang,« siger han.

Opdagelserne kan bruges af andre forskere

Anders Leth Damgaard og den italienske forsker Fabrizio Fanti har i deres artikel, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Baltic Journal of Coleopterology, bestemt og navngivet de 15 nye, uddøde arter, som alle har været en del af Anders Leth Damgaards ravsamling de sidste 10 år.

»Hver eneste af de nye arter bidrager med sin egen lille historie, som andre forskere måske kan bruge,« siger Thomas Pape, der glæder sig til, at Anders Leth Damgaard og Fabrizio Fantis opdagelser bliver sat ind i en evolutionær kontekst.

»De har for eksempel identificeret fire helt nye slægter - og det bliver rigtig spændende at få disse slægter placeret i et stamtræ. Det giver os mulighed for at se, hvornår de forskellige strukturer og tilpasninger er opstået,« siger Thomas Pape.

Et stamtræ vil vise, om de uddøde blødvinger var tæt eller fjernt beslægtet med hinanden.

biller rav nye uddøde arter Anders Leth Damgaard

Ved at nærstudere billerne, for eksempel deres ben, kan man få en idé om, hvordan de levede. (Foto: Anders Leth Damgaard)

 

»Det giver mulighed for at vurdere, om ravskoven var særlig gunstig for fremkomsten af nye blødvinger – eller om de er indvandret, og i så fald også, hvorfra indvandringen er sket,« siger Thomas Pape.

Fundene skal sættes i kontekst

Efter Thomas Papes vurdering er det interessant at få bestemt nye forhistoriske arter, og det er nogle flotte eksemplarer af billerne, men det er kun det første skridt.

Familie, slægt, art

Inden for biologien inddeler man både dyr og planter i forskellige kategorier, hvor arten har den laveste rang.

Vi kan f.eks. prøve med Benny Andersen-billen, Themus bennyianderseni:

  • Rige: Dyreriget -- Animalia
  • Klasse: Insekter -- Hexapoda
  • Orden: Biller -- Coleoptera
  • Familie: Blødvinger -- Cantharidae
  • Slægt: Themus
  • Art: Themus + artsnavn - dvs. her altså bennyianderseni

Typisk vil forskellige arter indenfor samme slægt have flere fællestræk, men de vil ikke parre sig med hinanden på tværs af arter.

»Det bliver særlig spændende videnskab, når det sættes i en sammenhæng, som siger os noget om, hvordan gruppen af blødvinger har udviklet sig, og hvilket miljø de har levet i,« siger han.

Det gør man for eksempel ved at se på billernes munddele og ben.

»Har de gangben eller graveben? har de munddele til at suge nektar eller til at slå bytte ihjel? Det giver en større indsigt i, hvordan en uddød art har levet,« siger Thomas Pape.

Derudover kan man teste hypoteser om, hvor forskellige arter er udvandret fra ved at holde det op imod tidligere forskning, som viser hvordan beslægtede arter har vandret.

Billerne skaber opmærksomhed

Efter Thomas Papes mening er det godt, hvis det nye studie og ikke mindst navngivelsen af de nye arter, kan skabe fornyet opmærksomhed om værdien af at forske i fossile insekter i rav.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi i Danmark lavede meget mere forskning i fossile insekter, og ikke bare i rav, men også i moler (havaflejringer, red.) fra Danmark,« lyder det fra Thomas Pape. 

Moler findes i stor aflejringer på Mors og Fur, som er en lille ø i Limfjorden.

»Vores moler-aflejringer kan dateres til lige før og lige efter perioder med store klimaændringer og ved at se på fossiler indkapslet i moler, kan vi få et større indblik i, hvad der sker med dyre- og plantelivet efter store klimaforandringer,« siger Thomas Pape.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.