Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

550 millioner år gammelt fossil opkaldt efter Obamas øre

fossil Obamas øre

Visualisering af det fossil, som, forskerne mener, ligner Obamas øre. Hvad mener du? (Foto: University of California at Riverside/Michelle Droser)

Annonce:

Obamus coronatus.

Det er navnet på en nyopdaget, skiveformet dyrefossil, der er opkaldt efter Barack Obamas øre, skriver washingtonpost.com.

Det mere end 550 millioner år gamle fossil blev fundet i Sydaustralien, og det stammer fra et lille bløddyr, der er indlejret i et forstenet moseagtigt stykke havbund.

Ligheden er jo ikke til at tage fejl af. Eller hvad? (Illustration: University of California at Riverside/Michelle Droser / Shutterstock)

Navnet er givet, da det mindede forskerne om den tidligere præsidents karakteristiske ører, fortæller en af forskerne bag Mary Droser, professor i geologi ved University of California i USA, til washingtonpost.com.

Hun forklarer desuden, at der er et klart politiske motiv bag navngivelsen, da Obama ifølge hende prioriterede forskningen. Af samme årsager afviser hun at opkalde et dyr efter den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump.

Dermed fortsætter en nyere tradition med at udødeliggøre Obama i form af nye videnskabelige fund. I 2016 blev en parasitorm opkaldt efter ham.

Annonce:

Forskerne fandt også et andet fossil, som de har kaldt Attenborites janeae, opkaldt efter BBC’s legendariske tv-vært David Attenborough.

Til venstre ses Obamus coronatus. Til højre Attenborites janeae. (Foto: University of California at Riverside)

fghs