Danmarks største havforskningsskib til Grønland

Det er ikke kun i »Ringenes herre«, at det er de små skabninger, som sikrer alles overlevelse. Også i havets økosystemer er det de allermindste indbyggere, planktonet, som blandt andet består af encellede alger, vandlopper og fiskelarver, der danner eksistensgrundlag for resten af fødekædens fisk, sæler, hvaler og havfugle.

Når Danmarks største havforskningsskib DANA i dag sejler fra Hirtshals med kurs mod Grønland, er det store skib derfor udstyret med grej til at fange organismer i alle størrelser - helt ned til de kun 0,001 millimeter, som en vandloppe-unge måler.

På første del af togtet, der starter 23. juli, vil forskere fra danske og grønlandske institutioner undersøge processerne i økosystemet i dels det produktive område på fiskebankerne ud for Nuuk (Fyllas Banke) og dels ind gennem Godthåbsfjorden, hvor bl.a. smeltevand fra indlandsisen fortynder saltvandet med ferskvand og sænker saltindholdet.

»Temperaturerne er steget relativt meget i de polare egne. Det betyder, at vilkårene for organismerne i havet ændrer sig - både på grund af den forhøjede temperatur i sig selv, men også fordi havisen og isbræer smelter med større hast, så saltvandet fortyndes af ferskvand. Vi har brug for at vide, hvordan det påvirker de polare økosystemer,« fortæller togtleder Peter Munk, DTU Aqua.

Hvordan bliver det i fremtiden?De vestgrønlandske marine økosystemer er i dag yderst produktive og danner grundlaget for et omfattende fiskeri, der udgør en stor del af Grønlands totale eksport. Området er også vigtigt for store mængder sæler og hvaler, som søger føde i området om sommeren, og for millioner af havfugle fra hele Nordatlanten, som overvintrer i det isfri område.

DANAs togt fra bankerne og ind gennem Godthåbsfjorden giver indblik i de forskellige økosystemer, der kan opstå ved nye vilkår i saltholdighed og temperatur. På ruten ændrer saltholdighed og temperatur sig meget, og på den måde får forskerne få et billede af, hvordan klimaændringer kan påvirke økosystemerne, hvis temperaturstigninger får isbræer og havis til at smelte i polare egne.

»Vi undersøger temperatur, saltindhold og iltindhold på forskellige dybder og ser på forekomsten af alger, krebsdyr og fiskelarver. På den måde kan vi beskrive økosystemets kulstof-omsætning under de meget forskellige betingelser uden for og ind gennem fjorden. De resultater kan vi efterfølgende indbygge i modeller, så vi kan vurdere betydningen af temperaturstigninger og større afsmeltning for livet i havet,« siger Peter Munk.

1, 2, 3... vandloppeæg Ombord på DANA står et forskerhold fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og DTU Aqua klar med vandhenter, net og mikroskop. De har særligt fokus på mikroskopiske krebsdyr (vandlopper), som er meget vigtige for den marine fødekæde i Vestgrønland, hvis der skal være fisk og rejer at fange og eksportere til blandt andet danske spiseborde.

Ved at undersøge, hvor mange æg vandlopperne kan producere, hvor mange af disse, der bliver til levedygtige unger, og hvor hurtigt de små krebsdyr vokser, kan forskerne se, hvad levebetingelserne de forskellige steder på ruten betyder for de mindste organismer.

Fiskelarvers livretterTogtleder Peter Munk undersøger et vigtigt element i næste trin af fødekæden, fiskelarverne. Det gør han blandt andet for at se, hvordan fiskelarvernes udbredelse hænger sammen med vandtemperatur og saltindhold. For at få indblik i larvernes livsbetingelser dokumenterer forskerne blandt andet larvernes maveindhold og vækstrate.

»Fiskelarver kræver helt bestemte forhold under deres opvækst for at kunne vokse og overleve til voksne fisk. For eksempel har den almindelige torsk været væk fra de grønlandske farvande i mere end 20 år, fordi vilkårene for deres larver ændrede sig. Der er nu tegn på, at vilkårene har bedret sig, og vi er spændte på, om vi fanger flere torskelarver,« siger Peter Munk.

På togtet deltager også forskere fra Grønlands Naturinstitut, som blandt andet ser på, hvor meget af det kulstof, der bindes af algerne, der i sidste ende falder ned på bunden.

KulstofkredsløbetEfter 13 dage i området omkring Nuuk skiftes forskerhold, og i ekspeditionens anden del vil et hold ledet af Katherine Richardson fra Københavns Universitet hente ny viden om havets evne til at optage CO2. Denne del foregår fortrinsvis ved Sydøstgrønland.

Nordatlantens CO2-optag udgør 25% af havenes CO2-optag. Havets optag har afdæmpet CO2-stigningen og beskyttet os mod klimaforandringer, men meget tyder på, at havet ikke kan fortsætte med at optage så meget som hidtil. På togtet vil forskerholdet se på, hvordan optaget af CO2 påvirkes af havets organismer, samt af vandets temperatur og saltholdighed.

Feltundersøgelserne med havforskningsskibet DANA indgår som et dansk bidrag til Det Internationale Polarår, der er en større, koncentreret indsats inden for polarforskning i 2008, hvor mange lande deltager. Undersøgelserne af det marine økosystem og af Nordatlantens CO2-optag er støttede af Forskningsrådet for Natur og Univers.