Dårligt havmiljø kan betyde, at havgræs bidrager til den globale opvarmning
Mikroalger, der lever på havgræs, kan være en hidtil ukendt kilde til udledning af drivhusgasser. Det skal danske forskere nu undersøge.
Du kender det helt sikkert fra dine svømmeture ved stranden – det bløde, grønne havgræs, der vokser i store enge ved stort set alle danske kyster undtagen vestkysten.
Vi ved, at havgræs er effektivt til at lagre kulstof, og dermed hjælper med at minimere udledningen af CO2.
Men den funktion er truet, fordi vi udleder næringsstoffer i havene. Faktisk kan havgræsengene i værste fald bidrage til udledningen af de meget potente drivhusgasser metan og lattergas..
Hvordan det hænger sammen, og ikke mindst hvordan vi i min forskningsgruppe vil undersøge sagen nærmere de kommende år, vil jeg forsøge at forklare i denne artikel.
\ Havgræs ved kysterne
Havgræs er en slægt af vandplanter, som er udbredt over det meste af verden bortset fra Antarktis.
Vandplanterne vokser primært i brak- og saltvand langs kysten på lavt vand, da de har brug for relativt meget lys for at overleve.
Det er flerårige vandplanter med jordstængel. De har blomster, og bestøvningen kan ske under vandet. I Danmark findes der primært slægten ålegræs.
Havgræs er levested for mange dyr og er dermed med til at sikre en højere biodiversitet, da engene blandt andet fungerer som opvækstområde for fisk - heriblandt torsken.
Vi har over de seneste 100 år mistet omkring 70 procent af alt ålegræs ved de danske kyster. Den primære grund er såkaldt eutrofiering. Det betyder, at der bliver tilført for mange næringsstoffer til havet. Det sker primært på grund af landbrugets brug af næringsstoffer i jorden, der siden hen bliver udledt til havet.
Et tykt lag af alger
Det kan måske komme til at lyde som om, at havgræsset er en skurk i den her historie. Det er imidlertid langt fra sandheden.
Hvis man skal snakke om en skurk, vil det være os mennesker, fordi vi udleder så mange næringsstoffer til havet, at vi skaber ubalancer.
Næringstofferne betyder nemlig, at de bitte små alger – også kaldet bladepifytter – der vokser på havgræsbladene får meget næring. Og så bliver der rigtig mange af dem.
Annonce:
De kommer til at sidde som et tykt lag på bladene, og det er nu, problemerne opstår.
Havgræsset bliver truet på livet
Der sker to ting – den første har direkte konsekvenser for havgræsset. Den anden kan skabe problemer for hele planeten.
- Havgræsset bliver truet på livet: De mange mikroalger betyder, at havgræsset får mindre lys i løbet af dagen, og det lys der trænger igennem, er i dårligere kvalitet.
Det spænder ben for den for planten livsvigtige fotosyntese. Samtidig bliver plantens evne til at transportere ilt til rodnettet om natten dårligere.
Det er et problem, fordi havgræssernes rødder gror i en iltfri havbund med ofte højt indhold af giftig svovlbrinte og derfor er afhængig af denne ilttilførsel for at overleve. Det er sandsynligt, at den store reduktion i havgræs de seneste 50 år skyldes dette. - Udledning af drivhusgasser: Når væksten af epifytterne bliver høj, fører det til iltfrie forhold ved bladenes overflade om natten – det ved vi fra tidligere forskning, vi har lavet.
Iltfrie forhold muliggør produktionen og potentiel udledning af de potente drivhusgasser metan og lattergas. De har et global opvarminingspotentiale, der er henholdsvis cirka 30 og 300 gange større end CO2.
Mikrocensorer så tynde som et hårstrå
Der er imidlertid meget, vi ikke ved om processerne i punkt to.
Hvor meget drivhusgas bliver der potentielt udledt, som vi ikke hidtil har været opmærksomme på? Hvor udbredte er de iltfrie forhold, der muliggør udledning af drivhusgasserne?
Det er nogle af de spørgsmål, som jeg og min forskningsgruppe skal undersøge i et nyt forskningsprojekt, der er støttet af Villum-fonden.
I vores undersøgelser kommer vi til at lave målinger på bladepifytternes udledning af CO2 og lattergas. Det foregår i akvarier i vores laboratorium, hvor vi bruger mikro-sensorer. Det er små sensorer, hvis spids er cirka lige så tynde som et hårstrå.
Mikro-sensorerne kan lave meget præcise målinger, og vi kan regulere på forskellige parametre og holde andre konstante. Derved kan vi undersøge, hvordan for eksempel temperatur og mængden af næringsstoffer påvirker produktionen af drivhusgasser, her CO2 og lattergas.
Annonce:
Vi måler også produktionen af metan - det foregår dog på en lidt anderledes måde.
Der skal også måles i havet
Grunden til, at vi laver forsøgene i laboratoriet er netop, at vi kan kontrollere forholdene og undersøge, hvad der sker, når vi skruer op og ned for de forskellige parametre.
På den måde får vi en forståelse af hvordan forskellige miljø-og presfaktorer påvirker processerne og dermed produktionen og potentielt frigivelsen af drivhusgasser.
Når vi er færdige med vores forsøg, skal vores resultater selvfølgelig verificeres ude i havet – men det bliver først senere i projekt eller i et opfølgende projekt.
Vi forventer at have de første resultater klar i slutningen af 2024.
Interesserede læsere kan følge med i forskningsprojektet på X (Twitter): @seas_green, og på hjemmesiderne elgetti.wordpress.com samt forskning.ruc.dk/da/persons/elgetti
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
Lyt til Plantejagten
Er du en vaskeægte naturnørd? Så er vores podcast Plantejagten helt sikkert noget for dig. I Plantejagten går vi på jagt efter alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er forskere på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Plantejagten’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.
