Aber sludrer som mennesker
Gelada-aber bruger deres læber til at skabe lyde på en måde, som minder om den måde, mennesker taler på. Det gør de ved at smække med læberne.

I bjergene i Etiopien kan man høre lyde, der minder om mennesketale, selvom man er mutters alene. Der er dog ingen grund til panik, hvis man hører stemmer i bjergene.

Lydene kommer nemlig fra gelada-aberne, som smækker med læberne for at skabe disse lyde.

Den menneskelignende tale blev opsnappet af Thore Bergman, University of Michigan i Ann Arbor, som står bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet Current Biology.

Menneskelige lyde er unik for gelada-aben

Selvom andre primater også smækker med deres læber, er det kun gelada-aben, der laver de såkaldte 'wobble-lyde'. 'Wobbles' minder om menneskers tale, hvis man forestiller sig, at man skruer op og ned for lyden, mens man lytter til talen.

Du kan høre lydene i videoen i denne artikel.

Læs også: Kan en abe opdrages som et barn? og 200 sjældne orangutanger har overlevet i skjul

Smækken med læberne er forgænger for menneskelig tale

Et tidligere studie af en anden primat, nemlig makak-aberne, har vist, hvordan deres ansigtsbevægelser fulgtes med deres smækken med læberne.

Lydene fra makak-aberne skyldes dog ikke deres læbebevægelser, men at de skærer tænder. Deres læbers bevægelser og lydene følges derfor ikke helt ad, som det er tilfældet hos gelada-aberne.

Læs også: Lille abe havde verdens første negle

De talelignende lyde, primaterne laver med deres læber, kan have været et vigtigt skridt i evolutionen af menneskers tale.

Ligheden med menneskers tale stopper dog ikke kun ved læbebevægelserne. Ligesom mennesker sludrer, bruger aberne nemlig denne smækken med læberne som en ren social funktion, skriver LiveScience.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.