Vil du være tynd, så vær social
Forskere har fundet ud af, at mus taber sig, hvis de er sammen med andre mus i stimulerende omgivelser. Det antyder, at du kan tabe dig ved at være sammen med dine venner i den virkelige verden i stedet for på Facebook.

Hvis du vil tabe dig, er en hyggelig aften med dine venner bedre end at møde dem på Facebook. Ny forskning viser, at stimulerende omgivelser med social kontakt sætter forbrændingen i vejret. (Foto: Colourbox)

Hvis du vil tabe dig, er en hyggelig aften med dine venner bedre end at møde dem på Facebook. Ny forskning viser, at stimulerende omgivelser med social kontakt sætter forbrændingen i vejret. (Foto: Colourbox)

Tænk, hvis man kan tabe sig bare ved at slette sin Facebook-profil.

Det lyder som ren ønsketænkning, men ny forskning fra Ohio State University viser, at det måske er muligt. Mus der lever i større grupper på 15-20 individer taber sig ved at være i bedre sociale og mere stimulerende omgivelser. Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Cell Metabolism.

Når mus er sociale, aktiverer de kroppens særlige brune fedt, som forbrænder energi i stedet for at lagre det. Forskning i brunt fedt er i de seneste år øget eksplosivt, da forskere håber, at nøglen til fedmeepidemien ligger gemt her.

»Det er et meget interessant studie, der kobler mus’ omgivelser og interaktioner med hinanden sammen med vægttab på grund af øget aktivitet i det brune fedt. Vi kan nok ikke modvirke fedmeepidemien bare ved at flytte os fra computeren og tale mere sammen, men der kan bestemt laves yderligere forskning, som kigger på sammenhængen,« kommenterer lektor Jacob B. Hansen fra Københavns Universitets Biomedicinsk Institut, Afd. for Celle og Metabolismeforskning.

Stimulerende omgivelser er godt for dit helbred

Resultatet er det seneste i en række af studier, der påviser sammenhængen mellem et stimulerende socialt liv og en sund krop. Sidste år fandt de samme forskere ud af, at der er en sammenhæng mellem stimulerende omgivelser for indlæringsevne, hukommelse og risikoen for kræft.

Sammenhængen var i alle tilfælde en stimulering af hjernens produktion af en vækstfaktor kendt som Brain-Derived Neurotrophic Factor, BDNF.  

Forskernes nye resultater viser, for første gang, at der også er en sammenhæng mellem BDNF og kroppens evne til at omdanne hvidt fedt til brunt fedt.

Fakta

Det sympatiske nervesystem (SNS):

SNS aktiverer ofte, hvad der kaldes for "flygt eller kæmp"-reaktionen. Det vil sige at, når vi står over for en fare, sender systemet signaler til kroppen, så den er klar til at reagere.

Blandt effekterne af et aktiveret SNS er:

1. Pupillerne bliver større

2. Hjerteslagene bliver hyppigere og mere kraftfulde

3. Øger iltoptaget i lungerne

4. Forhindrer halsen i at synke

»Det komplekse og berigede miljø opregulerer BDNF i hjernen. Det medfører, at det sympatiske nervesystem aktiveres og sender signaler til det hvide fedtvæv, hvorved der opstår grupper af brune fedtceller i det hvide fedtvæv. Da det brune fedtvæv forbrænder energi, medfører den øgede mængde af brune fedtceller, at musene i det berigede miljø er mindre fede og er modstandsdygtige overfor fedme på grund af forkert diæt,« forklarer Jacob B. Hansen.

Hellere brunt fedt end hvidt fedt

Fedt kommer i to varianter. Den hvide fedt, som vi helst vil være fri for i for store mængder, oplagrer kalorier, mens den brune fedt forbrænder energi og producerer varme.

Normalt finder man brunt fedt i babyer, som bruger det brune fedt til at holde sig varme. Forskere har for nylig opdaget, at voksne beholder noget af den brune fedt, og vi er i stand til at aktivere det brune fedt, hvis vi fryser, og det sympatiske nervesystem stimuleres.

»Siden opdagelsen af aktivt brunt fedt i voksne mennesker i 2009, er interessen for området eksploderet. Man har vidst, at hvis man udsætter mus for kulde, aktiveres det brune fedt, men at det også aktiveres ved stimulerende omgivelser er nyt, og man kan ikke helt udelukke, at aktivering af brunt fedt kan bruges til at bekæmpe fedmeepidemier i fremtiden,« forklarer Jacob B. Hansen.

Mus smed 50 procent af deres fedt på maven på kun fire uger

Laboratoriemus der lever i et mere socialt miljø med andre mus, har adgang til mere plads at bevæge sig på samt en trædemølle, omdanner hvidt energioplagrende fedt til energiforbrændende brunt fedt. Efter fire uger havde musene mistet 50 procent af deres mavefedt. Forskerne udelukkede, at trædemøllen var årsagen til, at musene tabte sig.

Det nye studie antyder dermed, at der er en direkte vej fra sociale aktiviteter til øget mængde brunt fedt og dermed vægttab.

»Det er meget interessante resultater, der også kan have betydning for mennesker. Med det her studie lærer vi en hel masse mere om, hvordan kroppen lagrer og aktiverer brunt fedt. Hvis man kan lave forsøg på mennesker, hvor man måler aktiviteten af brunt fedt og ser den samme sammenhæng, er der bestemt en mulighed for, at aktivering af brunt fedt kan bruges terapeutisk i fedmebehandling,« afslutter Jacob B. Hansen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk