Gode sociale relationer øger levealderen
BOGUDDRAG: Vores venner og andre sociale netværk er bogstavelig talt livgivende. De har stor betydning, både for vores livskvalitet og for vores dødelighed. Mennesker med gode sociale relationer og netværk har 50% lavere dødelighed, end de der har få eller dårlige sociale netværk.

Når Hanne Hallstrøm en dag går på pension, vil hun gerne blive ved med at dyrke sit løb og gerne sammen med andre, så løbet også får den sociale dimension. (Foto: Mikal Schlosser)

 

Dette er et uddrag fra bogen 'Det gode seniorliv. Find motivationen og styrk dine muskler med træning og proteinrig kost'.

Ikke alle er så heldige at have et velfungerende netværk, og vi kan ikke bare bestille flere venner. Men når vi går på pension, har vi gode muligheder for at engagere os i nye sociale sammenhænge.

Gode venner og i det hele taget gode sociale netværk har stor betydning for vores livskvalitet og livslængde.

Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, eller det er i hvert fald nok en fornemmelse, mange af os har. Men det er rent faktisk også blevet dokumenteret i store studier med data fra flere tusinde mennesker.

Konklusionen i alle studierne, blandt andet fra Center for Sund Aldring, er entydigt, at mennesker, der har et godt socialt netværk og gode sociale relationer, har 50 procent lavere dødelighed end mennesker, der ikke fungerer så godt socialt.

For eksempel ser man en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme og infektioner hos mennesker med dårlige sociale netværk.

Præcis hvorfor det er sådan, kender forskerne endnu ikke den fulde forklaring på, men de kan se, at der er en lavere dødelighed hos mennesker, der oplever at have en god og tryg social base, hvor de kan få støtte, når der er bekymringer og livskriser.

LÆS OGSÅ: Du bliver syg uden en fortrolig

Danser tango og spiller golf

Golfklubben Old Tiger, som er en klub for seniorer, er optimal for Hanne Mengel med hendes forkærlighed for at være ude i den friske luft og hendes glæde ved at være sammen med andre mennesker.

Fakta

Fire forslag til sociale øvelser - Hvis der er en aktivitet, du altid 
har drømt om at prøve – golf, tango, stavgang – så er det nu! Meld dig ind i en lokal klub, og prøv det sammen med andre. - Inviter børnebørnene eller dine venner på besøg eller café, eller planlæg noget andet, I kan lave sammen for at få nye fælles minder. - Gør alvor af at kontakte dine gamle venner, som du måske ikke havde tid til at se, mens du arbejdede. - Kom med i en læseklub f.eks via
 dit lokale bibliotek, og del din glæde over gode læseoplevelser med andre.

Det var en gammel klassekammerat, som hun tilfældigt mødte, der opfordrede hende til at blive medlem, og det har hun nu været i ca. ti år.

»Jeg er meget glad for det og dukker op hver gang, uanset vejret. Vi spiller hver mandag og torsdag og går alle hullerne.«

Det er klubben, der sætter holdene, »så der ikke bliver dannet kliker«. Efter spillet er der hyggesnak i klubhuset, hvor mange tager sig en øl.

I sensommeren 2013 begyndte Hanne 
at danse tango. Det var kun godt et halvt år efter, at hun havde brækket nakken, »men man kan jo ikke bare sidde stille og lave ingenting.« Hun hørte om tangoklubben ved en vejfest i villakvarteret. Nogle af hendes genboere fortalte, at de dansede tango, og Hanne Mengel blev straks fyr og flamme.

»Jeg har altid haft lyst til at lære at danse tango, så jeg meldte mig til.«

Læg fundamentet tidligt

Der findes mennesker, der af eget valg ikke er synderligt socialt aktive, men i bund og grund er mennesket et socialt væsen.

Gennem hele livet er vi afhængige af andre mennesker, og vi definerer os selv i forhold til andre.

Nogle mennesker er bare ikke så heldige at have et godt og trygt netværk.

Eller måske er de sociale relationer primært baseret på det daglige fællesskab, man har på sin arbejdsplads, og dette fællesskab er der ikke i samme omfang, om overhovedet, når man går på pension.

Bogen 'Det gode seniorliv' handler om de muligheder, seniorer har for et socialt og fysisk aktivt liv. I bogen kan man læse om en række muligheder, man kan gøre brug af, når man runder 50-60 år.

Bag bogen står Strandberg Publishing og Center for Sund Aldring.

Så må man ud og skabe nogle nye kontakter, og det er bare om at komme igang. Det bliver ikke nemmere af at udskyde det, til man bliver ældre og måske har mistet sin ægtefælle, børnene måske bor langt væk, og mobiliteten eventuelt ikke er så god, som den har været.

 

Det kan bide sig selv i halen

Er man fysisk svækket, er det sværere at komme af sted til sociale aktiviteter, og det bider sig selv i halen.

De foreløbige resultater af en undersøgelse blandt midaldrende tyder på, at også ens fysiske funktionsniveau kan kædes sammen med, om man har gode eller dårlige sociale relationer.

De personer, der oplevede at have dårligt fungerende netværk, var også dårligere til at rejse sig fra en stol, og de havde mindre håndgrebsstyrke.

For at kunne opbygge nye, meningsfulde sociale relationer er det også vigtigt, at ens kognitive evner – evnen til at behandle informationer – er intakte.

Omvendt bliver de styrket, når man skal forholde sig til og samtale med andre. Man ser ofte, at mennesker, der lever alene, bliver dårligere til at huske, planlægge og tackle små hverdagssituationer.

Det er dog vanskeligt at afgøre, om folk trækker sig fra sociale sammenhænge, fordi de er dårligt kognitivt fungerende og ikke kan finde ud af at håndtere andre mennesker, eller om de får dårlige kognitive funktioner, fordi de ser færre mennesker.

 

Hjemmetræning giver frihed

I forbindelse med sin deltagelse i CALM-projektet skal Poul Lykholt tre gange om ugen lave nogle øvelser med elastikker.

Han skal udføre dem hjemme.

Fakta

Psykisk velbefindende I alt 56,3 procent af de 65–84-årige angiver at have et godt psykisk velbefindende, og 35,7 procent at føle sig vitale. Der er flere mænd end kvinder, der angiver godt psykisk velbefindende og høj vitalitet, og både blandt mænd og kvinder falder forekomsten med stigende alder. Kilde: Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2010.

»Det kunne sikkert være godt for mig at træne sammen med andre og få det sociale med i købet, men
jeg har så mange andre gøremål, og jeg ville være ked af at være bundet til dels at skulle være i København hele tiden, dels at skulle tage af sted på bestemte tidspunkter.«

 

Ingen siger, at det er nemt

Nu kan man jo ikke bare bestille et sæt nye gode venner, og ingen påstår, at det er nemt at komme
 ud i nye sammenhænge, hvor man ikke på forhånd kender en sjæl.

Uanset hvilken alder man har, kræver det en stor indsats at mobilisere modet til at være udfarende og opsøge nye fællesskaber – om det er i sportsklubber, på uddannelsesinstitutioner eller
i madklubber.

Det er måske fristende at bortforklare et manglende initiativ med, at nu er man blevet for gammel til den slags. Men at gemme sig i sin alderdom, når man kun er lige omkring pensionsalderen, er selvmodsigende.

 

Løbetræning både alene og i klub

Indtil 2007 løb Johannes Heebøll mest alene og havde det fint med det – det var praktisk og nemt. Men han havde lyst til at løbe et maraton, og en dag meldte han sig ind i en løbeklub, hvor der var et hold, der netop trænede til en maraton. Siden meldte han sig også ind i en anden løbeklub.

»Jeg nyder meget at løbe sammen med andre og have det sociale fællesskab.«

Det sociale fortsætter som regel også efter løbetræningen.

»Efter løbeturen sidder vi sammen og hygger, spiser et stykke brød med ost eller andet pålæg og drikker vand eller te i den ene klub, øl i den anden.«

 

Det sociale er vigtigt

Når Hanne Hallstrøm en dag går på pension, vil hun gerne blive ved med at dyrke sit løb og gerne sammen med andre, så løbet også får den sociale dimension.

Johannes Heebøll løb mest alene og havde det fint med det. Men han havde lyst til at løbe et maraton, og en dag meldte han sig ind i en løbeklub, hvor der var et hold, der netop trænede til det.
(Foto: Mikal Schlosser)

»I dag er der i forvejen mange sociale ting på dagsordenen – børn, børnebørn, familie og venner – men jeg har altid sagt, at jeg en dag vil melde mig ind i Sparta.«

»Som jeg har det i dag, føler jeg mig mentalt som en 45–50-årig, men 45–50-årige har sjældent de samme interesser og referencer, som jeg har, og jeg kan da være lidt bekymret for, om jeg kan finde en løbegruppe, som jeg fungerer godt med både socialt og fysisk. Jeg er en hurtig løber, selvom yngre selvfølgelig løber hurtigere. På den anden side eksisterer der jo et væld af forskellige løbegrupper, så jeg satser på, at jeg kan finde en, der passer til mig.«

 

Det bliver bedre og bedre

Man kan også se sig omkring. Måske er der alligevel et par venner eller bekendte, som har været i periferien i mange år. Det kan godt være, at de ikke ville stå øverst på ønskelisten, hvis der havde været frit valg på alle hylder, men forskningen viser, at det meget ofte fører til succes, når man holder fast i nogle af de mennesker, der har været der længe.

De er værdifulde, og måske endda mere værdifulde, end vi lige går og tænker på, mens vi stadig er på arbejdsmarkedet. Succesen med at opnå gode sociale fællesskaber med mennesker, man har kendt længe, hænger formentlig sammen med, at man ikke hele tiden skal forklare, hvad man står for og er rundet af. Det er ikke lige så ressourcekrævende, som når man skal lære nye mennesker at kende.

Hvis vi ellers er raske, og det lykkes os 
at finde ressourcerne og modet til at opsøge nye sociale fællesskaber, så er der stor sandsynlighed for, at resultatet bliver godt.

Både dansk og udenlandsk forskning viser nemlig, at vores sociale kompetencer bliver styrket med alderen; vi bliver bedre til at 'læse' andre mennesker og løse konflikter. Det kan godt være, at vores netværk af naturlige årsager skrumper ind med alderen, men kvaliteten af de relationer, vi har, bliver bedre.

 

Vær opsøgende!

Hvis du savner et socialt fællesskab, men hader tanken om at være opsøgende, kan det måske hjælpe at tænke på, at langt de fleste mennesker – uanset alder, og uanset hvor mange gange de har prøvet det før
– synes, det er svært.

Du kan eventuelt undersøge, hvilke organiserede tilbud der er
i dit nærområde. Hvad findes der af idrætsforeninger? Har din kommune tilbud om (ældre)motion? Hvilke medlemstilbud har din lokalafdeling af Ældre Sagen?

Generelt har Ældre Sagen et bredt spektrum af motionstilbud – både til svage ældre og fysisk stærkere ældre. Derudover kan der lokalt være klubber med fokus på at vandre, stavgang, løb, golf, bowling, billiard, petanque, cykling, tango osv.

Socialt samvær fastholder seniorer i idrætten

De fleste mennesker kender til, at det er nemmere at finde motivationen til at motionere, når man gør det sammen med andre. det fremgår også af de personlige beretninger i denne bog.

Omvendt kan motion og idræt sammen med andre være et godt fundament for at udvikle positive sociale relationer. Det har bl.a. DGI-byens projekt 'seniorer i bevægelse' vist.

Projektet, der blev gennemført fra 2010 til 2014 og støttet med 3,7 millioner kroner
 fra socialministeriets satspuljemidler, havde til formål at få ældre, der havde svært ved at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, til ikke bare at komme 
i gang, men også fastholde dem i fysisk aktivitet.

Deltagernes motiver ændrede sig undervejs

Man havde især fokus på at rekruttere ældre, der var socialt udsatte 
på grund af for eksempel sygdom, tab af ægtefælle eller ensomhed.

For at skabe et socialt fællesskab omkring aktiviteterne blev der dannet faste hold med faste træningstider, og efter træningen blev der 
fulgt op med socialt samvær over lidt frugt.

Evalueringen af projektet pegede blandt andet på, at deltagernes motiver for at være fysisk aktive ændrede sig undervejs.

Fra
 i starten at deltage, fordi det var godt for sundheden, handlede det længere henne i projektet mere om at være med, fordi det var sjovt og gav et godt samvær.

Et halvt år efter projektets afslutning var 50 % af de i alt 583 deltagere videre 
i organiserede idrætstilbud, og sammenlagt var 61 % fortsat idrætsaktive. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.