Grunden til, at hvepse, og mange andre stikkende insekter, kan stikke, er deres ovipositor: Et langt æglægningsorgan, der med tiden har udviklet sig til at være et smertefrembringende forsvar.
Af samme grund har det også været en tommelfingerregel, at han-hvepse ikke er at frygte: De har simpelthen manglet den kropsdel, der sidenhen er blevet til den giftige brod.
Derfor kom det også bag på en japansk forsker, da hun pludselig følte en smerte efter at have holdt en (formodet harmløs) han-pottemagerhveps (Anterhynchium gibbifrons).
Opdagelsen kaldte på yderligere efterforskning, som er beskrevet i et netop udgivet studie, publiceret i tidsskriftet Cell Press.
Heri konkluderer forskerne, at de mandlige pottemagerhvepses kønsorganer, ligesom hos deres kvindelige modpart, har udviklet sig til et stikkende forsvarsvåben.
Den nye opdagelse kommer dog ikke bag på hvepseforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Lars Vilhelmsen:
»Selvom det er første gang, det er videnskabeligt dokumenteret, at de her han-hvepse også kan stikke, så synes jeg ikke, det ændrer noget stort ved vores viden om hvepse,« fortæller han efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
»Hvepseordenen indeholder alt fra bier til myrer og gedehamser og tæller omkring 120.000 til 150.000 arter. Alle har hver deres måde at forsvare sig på, og der er stadig en enorm mængde ubeskrevne arter, så det overrasker mig ikke, at nogle af han-hvepsene også kan stikke.«
»Uetisk« forsøg
I studiet blev frøer fodret med han-pottermagerhvepse. Ud af dem, der bare blev smidt ned til frøerne, blev en tredjedel spyttet ud igen.
Men ud af de hvepse, som havde fået fjernet deres kønsorgan, blev ingen skånet.
Det viste ifølge forskerne, at han-hvepsene bruger deres kønsorganer til at stikke rovdyr for at undgå at blive spist, står der i det nye studie.
Forsøget mener Lars Vilhelmsen i øvrigt er på grænsen til at være kontroversielt:
»Indimellem slår jeg også dyr ihjel i min forskning, men jeg synes, det er uetisk at eksperimentere med levende dyr,« siger Lars Vilhelmsen til Videnskab.dk.
»Jeg tror dog ikke, at hvepsene kan føle smerte. De kan højest mærke, at der er noget, der er galt. Måske er det i virkeligheden værre for frøen,« siger han og tilføjer, at han ikke selv ville udføre dette forsøg, men heller ikke ligefrem vil fordømme det.
Vi ved stadig meget lidt om mange insekter
Det virker ret besynderligt, at ingen hvepseforskere før nu er blevet stukket at en han-pottemagerhveps. Hvorfor har man først nu fundet ud af, at også hannerne kan stikke?
»Man kan sige, at for langt de fleste mennesker er det svært at se forskel på han- og hun-hvepse, og så han man nok ikke tænkt mere over det, når man er blevet stukket,« svarer Lars Vilhelmsen.
»Og så må man også forstå, at vi faktisk ikke ved særligt meget om rigtig mange arter af insekter. Der er måske beskrevet over en million forskellige insekter, og vi mangler fem til ti gange så mange. Så er det jo ikke så mærkeligt, at der kommer nogle måske lidt uventede, men ikke overraskende ting frem en gang imellem,« siger forskeren.
Han tilføjer desuden, at det er rart at forske i et felt, hvor der fortsat er så meget, der er uvist, og hvor man hele tiden finder ud af så mange nye ting.
Hos de almindelige gule gedehamse, som de fleste af os kender, er det i øvrigt stadig kun hun-hvepsene, der kan stikke.
Det er meget svært at se forskel på han- og hun-hvepsene, siger Lars Vilhelmsen, men man støder langt sjældnere ind i hanner end hunner. Hannerne forekommer nemlig kun kortvarigt om sensommeren og i langt færre antal, er ikke aktivt fødesøgende og er ikke lige så aggresive som hunnerne.
