Plastfolie, el-installationer og tagplader. Engang forekom miljøgiften HCB som affald ved produktionen af en lang række dagligdagsprodukter, der var lavet med produktet PVC.
Det var inden, HCB kom på listen over såkaldte POP miljøgifte. POP stoffer (persistente organiske miljøgifte) kan ikke nedbrydes som andre giftstoffer. De skal brændes ved meget høje temperaturer, som river molekylerne fra hinanden. De sidste tyve år har Australien opbevaret miljøgiften HCB i store tromler uden at kunne komme af med det. I Australien kan de ikke brænde stoffet ved de cirka 1250 grader, som kræves.
Derfor transporteres 10.000 tons miljøgift nu til Kommunekemi i Nyborg, som betales for at brænde det i en højtemperatur-ovn. Men hvad vil Kommunekemi stille op med 10.000 tons miljøgift, når det kommer til Nyborg?
Videnskab.dk har talt med Kommunekemis driftschef Per Andreasen.
Aflastning er farligst
HCB er ikke specielt giftigt i forhold til andre affaldsprodukter, der behandles på Kommunekemi, fortæller Per Andreasen. Men ved aflastningen af tromlerne, er der opmærksomhed på risici.
»Vi læsser tromlerne med HCB af med en gaffeltruck, og vi er forberedt på, at det kan ske, at der går hul på en tromle. Vi har taget vores forholdsregler og personalet anvender særligt sikkerhedsudstyr, så de kan håndtere enhver situation,« siger Per Andreasen.
HCB har konsistens som et fugtigt pulver. Derfor mener driftschefen ikke, der er risiko for, at stoffet kan løbe i kloakkerne. Konsistensen betyder, at stoffet kan skovles op, hvis noget skulle slippe ud af tromlerne.
»Det er ikke farligt at røre ved stoffet, men vi vil alligevel undgå berøring og indånding, da der er mistanke om større risiko eksempelvis kræft ved kontakt med stoffet,« siger Per Andreasen.
Kværnes og brændes
\ Fakta
VIDSTE DU
Hvordan er HCB giftigt?
Stoffet er fundet kræftfremkaldende i forsøgsdyr og er det sandsynligvis også for mennesker.
Hvis HCB slipper ud i naturen, vil det ophobes i både dyr og menneske og det har egenskaber, som betyder, at man frygter en opkoncentrering af stoffet gennem fødekæden.
Stoffet er identificeret i bl.a dybhavsfisk ved Grønland.
HCB har tendens til at fordampe fra vand og kan derved spredes over store afstande.
Kilde: DTU Miljø.
Når tromlerne med HCB først er kørt ind i Kommunekemi, er det maskiner og computere, der gør resten af arbejdet. Tromlerne skal knuses i en kæmpestor kværn, hvor det bliver blandet med andet affald.
HCB brændes ved 1250 grader og derved bliver molekylerne revet fra hinanden. Molekylerne samler sig igen som to andre stoffer: Kuldioxid og saltsyre. Kuldioxid ledes ud i atmosfæren gennem røgen. Saltsyren neutraliseres til salte med kalk og lud, før det ledes ud som almindeligt spildevand.
»Den største udfordring for os er, at vi får meget saltsyre i røgen, som vi skal rense. Derfor tager det også op til tre år at forbrænde de 10.000 tons,« forklarer Per Andreasen. Restproduktet ved afbrændingen er en slagge, der skal opbevares på en særlig sikret losseplads mellem Nyborg og Svendborg.
»Hele forbrændingen sker i et lukket system, så der er ingen fare forbundet med det,« siger han.
Systemet ikke 100 procent sikkert
På DTU miljø er man knap så skråsikker som Per Andreasen.
»Selvom man forsøger at gøre alt for sikre et lukket system, så kan der ske uheld,« siger Kresten Ole Kusk, lektor ved DTU miljø. Han sammenligner med problematikken med atomkraftværker, hvor der på trods af grundige sikkerhedsforanstaltninger alligevel kan ske ulykker. Han håber, Kommunekemi har lagt en plan for, hvad de vil gøre i kritiske situationer.
»Vi har en beredskabsplan på Kommunekemi, som vi følger, hvis der skulle ske ulykker. Det er den samme beredskabsplan, som vi plejer at bruge, for det er ikke en usædvanlig arbejdsopgave for os, selvom det er rigtigt, at mængden af HCB er meget stor,« svarer Per Andreasen.
