Eksistensen af den kemiske forbindelse blev postuleret af kemikeren Rudolf Criegee allerede i 50’erne. Alligevel har videnskaben brugt mere end 60 år på at finde Criegee-biradikalen.
Stoffet er usynligt og beskrives som et kemisk mellemled. Når stoffer reagerer med hinanden og bliver til noget andet, kan der være flere sådanne mellemled mellem de stoffer, man begynder med, og de stoffer, man ender op med.
De første stoffer reagerer for eksempel med hinanden og bliver til en ny, ustabil forbindelse, som hurtigt reagerer igen. Efter nogle led ender man måske op med nogle stabile produkter af det hele.
Selvom mellemleddenes levetid kan være kort, kan disse forbindelser alligevel være vigtige. Men også vanskelige at studere.
Biradikalen studeret med kraftigt lys
Criegee-biradikalen er netop en sådan vigtig, men vanskelig mellemforbindelse, ifølge Oliver Welz og hans kolleger fra Sandia National Laboratories.
Men ved hjælp af intenst og justerbart lys fra en cyklotron, som er en type partikelaccelerator, er de nu endelig lykkes med at studere stoffet.
Den kemiske forbindelse, som dannes naturligt af en reaktion mellem ozon og alkener i atmosfæren, er et kraftigt oxidationsmiddel. Det kan nedbryde nitrogendioxid og svovldioxid fra forurening, skriver forskerne i den seneste udgave af Science.
Hurtigt reagerende biradikaler, der ender med at danne skyer
Og de nye studier viser, at biradiakelerne reagerer endnu hurtigere end forventet, og dermed vil accelerere dannelsen af sulfat og nitrat i atmosfæren. Disse forbindelser leder igen til dannelsen af aerosoler, som igen hjælper med til skabe skyer, som kan nedkøle planeten.
»Vores resultater vil få betydelige følger for vores forståelse af oxidationsevnen i atmosfæren og have vidtrækkende konsekvenser for forurening og klimaændringer,« siger forsker Carl Percival fra University of Manchester ifølge en pressemeddelelse.
For eksempel er det planter, der afgiver en af ingredienserne, som er nødvendig for at skabe Criegee-biradikaler. Dermed er det muligt, at naturlige økosystemer spiller en afgørende rolle i at bremse den globale opvarmning af vores planet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
