Aldrig set før: 500 millioner år gamle fossiler viser bløddyrenes ‘missing link’

En ny opdagelse af cirka 500 millioner år gamle fossiler fra den kambriske periode i Kina har givet forskere en unik mulighed for at forstå bløddyrenes - altså snegle, blæksprutter, muslinger og så videre - tidlige evolution.

»Det er fossiler af en dyreart, navngivet Shishania aculeata, vi ikke har kendt til før nu,« fortæller Jakob Vinther, der er lektor i makroevolution ved University of Bristol og en af forfatterne bag et nyt studie, der beskriver fundet.

Det fossilerede dyr, der ifølge Jakob Vinther har lignet en krydsning mellem en durianfrugt og en pruttepude, er et af de allerførste bløddyr. Det er også den formodede fælles forfader til den store og meget diverse vifte af bløddyr, vi kender i dag.

Besvarer et ubesvaret spørgsmål

Ikke nok med, at fossilerne viser ny art, men der er også en anden grund til, at fundet er »sindssygt interessant,« mener Peter Funch, der er lektor ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet, og som ikke har været involveret i studiet.

»Det besvarer nemlig et hidtil ubesvaret spørgsmål om bløddyrenes ophav og deres forbindelse til ledorme-gruppen, der inkluderer havbørsteorme og regnorme,« fortæller lektoren til Videnskab.dk.

Peter Funch fortæller, at man i hans studietid troede, at ledorme-gruppen var tæt beslægtet med leddyr, der blandt andet inkluderer insekter og edderkopper.

»Men da man begyndte at kigge på dyrenes DNA, så fandt man ud af, at det måske i virkeligheden var bløddyr, der var nære slægtninge til ledorme,« siger han. 

De nye fossilfund understøtter den forholdsvist nye teori om, at ledorme og bløddyr delte en fælles forfader tilbage i tiden før den kambriske periode, der startede for 541 millioner år siden.

Bløddyrenes ‘missing link’

For at forstå hvorfor skal man kigge på Shishania aculeatas panser, og det bliver lidt teknisk:

De nyfundne fossiler viser nemlig, at Shishania aculeata var dækket af pigge, der var lavet af et organisk materiale kaldet ‘kitin’.

Det er ulig langt de fleste nulevende bløddyr, vi finder i dag, hvis skaller, skæl og pigge består af kalkmineraler.

Til gengæld ser vi kitin i ledorme-gruppen - blandt andet er det, havbørsteormenes ‘børster’ er lavet af.

Fundet af Shishania aculeata understøtter dermed teorien om bløddyrenes og ledormenes familiære bånd, fordi den har nogle af de karaktertræk, vi kender fra bløddyr (en blød krop dækket af en 'kappe' og en muskuløs ‘fod’ på dens underside, den bruger til at bevæge sig med) - samtidig med at dens pigge var lavet af kitin som hos ledormene.

»Det er det, der er så interessant. Shishania aculeata er ‘the missing link’, der bygger bro mellem ledormenes og bløddyrenes fælles forfader og de nulevende bløddyr. Fossilerne viser, at muslingers skjold og børsteormenes børster har én og samme oprindelse,« siger Jakob Vinther.

»Dertil er det selvfølgelig spændende at se, hvad bløddyrenes panser og skæl har udviklet sig fra, og hvordan deres fælles forfader har set ud,« tilføjer han.

Er Shishania aculeata virkelig et bløddyr?

Peter Funch roser studiet, men påpeger, at de nye fossiler ikke direkte beviser, at Shishania aculeata har haft en raspetunge, der er et af bløddyr-gruppens vigtigste karaktertræk.

»Det er ikke, fordi jeg mistænker den for ikke at være bløddyr, men hvis man havde været så heldig at kunne se raspetungen i fossilerne, kunne det have fjernet enhver tvivl,« fortæller Peter Funch.

Han tilføjer, at raspetungen, ligesom piggene, har været lavet af kitin, og derfor kan det have været svært at adskille aftryk fra raspetungen og piggene i fossilerne.

»Vi finder nogle gange raspetungen, men det er meget sjældent,« svarer Jakob Vinther.

»For eksempel kan man se, at i en anden bløddyrs-slægtning, der hedder Wiwaxia, finder man kun raspetungen i hvert 20. eksemplar, og så mange eksemplarer af Shishania har vi ikke engang endnu.«

Han tilføjer, at forskergruppen observerede så mange andre karaktertræk, der er unikke for bløddyr, at de ikke var i tvivl om, at det er et bløddyr frem for en anden dyregruppe.

»Det er faktisk også muligt, at den ikke engang har en raspetunge, eftersom det er en stamform på bløddyrs-grenen. Derfor kunne den mangle nogle af de karaktertræk, vi ser hos de moderne former. Det burde man forvente, eftersom dyr ikke udvikler sig til det, vi ser dem som i dag, på én gang, men gradvist,« tilføjer han.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Science.