I Danmark alene stod 460 mennesker i 2022 og ventede på at modtage en organdonation. Nu er forskere kommet et skridt nærmere målet om at nedbringe den globale mangel på livsvigtige organer ved at bruge organer fra grise.
For en måneds tid siden blev en rekord inden for feltet slået, da en grisenyre fungerede i en hjernedød mands krop i over en måned, og nu er en abe blevet holdt i live af en nyre, transplanteret fra en gris, i over to år.
Det er et af de længst overlevende dyr, der har undergået en organtransplantation på tværs af arter.
Det skriver Nature.com
I et studie, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Nature, bedyrer forskerne, at bedriften demonstrerer, at det genetisk modificerede organ fra en gris er sikkert og understøtter liv - i hvert fald for ikke-menneskelige primater som aben her.
I årtier har dyr-til-menneske-transplantationer (såkaldt ‘xenotransplantation’) fejlet, fordi menneskers immunsystemer har angrebet det fremmede væv.
Derfor forsøger forskere sig nu med genmodificerede griseorganer, som mangler lige netop de gener, der får immunforsvaret til at gå i offensiven. I dette studie brugte de derudover miniature grise (Sus scrofa domesticus) for at undgå, at organerne hurtigt vokser sig større i modtagerens krop, hvilket før har givet problemer.
Forskerne brugte CRISPR til at modificere 69 gener, hvilket er den mest omfattende modificering lavet i levende grise forud for en xenotransplantation.
De tilføjede blandt andet gener fra mennesker og modificerede gener, som tidligere har vist sig at medføre infektioner, og at griseorganet bliver afvist af menneskekroppen.
Herefter skabte forskerne genmodificerede grise og transplanterede deres nyrer ind i mere end 20 javaaber (Macaca fascicularis), som også modtog en cocktail af immundæmpende lægemidler.
Ingen af de aber, der modtog en grisenyre uden tilføjelsen af menneskegenerne, overlevede i mere end 50 dage.
Til sammenligning overlevede 9 ud af 15 af de aber, der havde modtaget en grisenyre, der havde fået tilføjet menneskegener. Fem af dem levede i mere end et år, og en af dem levede i over to år.
Forskerne modificerede griseorganerne med tanke på, at de kunne transplanteres over i en menneskekrop, så derfor er det muligt, at de kan opnå bedre resultater i mennesker end i aber.
Men springet til mennesker er stort, så det er endnu uklart, om griseorganerne vil fungere i et miljø som menneskekroppen, der vejer mere og har et højere blodtryk end aber.
aeh
