En dag i 1921 bragede et skud i en østjysk egn. Dette skud endte hesten Malgré Tout’s liv. Hesten havde fået dårlige ben og måtte aflives.
Efter lang tids diskussion om, hvad man skulle gøre med hestens korpus, endte det med, at man skar en hov af, som man forsølvede og sendte til Christian 10.
Resten af hesten begravedes ved Visborggaard ved Hadsund. Her står den dag i dag en sten med inskriptionen:
»DEN HVIDE HEST JEG KONGEN BAR OVER GRÆNSEN HEN DA SØNDERJYLLAND BLEV DANSK IGEN 10. JULI 1920.«
Hesten var den, som Christian 10. sad på, da han red over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld i forbindelse med Genforeningen den 10. juli 1920.
Ingen var i tvivl om, at hesten var noget helt særligt, og det blev sågar foreslået at udstoppe den.
Med tiden blev hesten endda genstand for et rygte: ‘Den hvide Hest’, sagde man, var slet ikke hvid! Den var blevet malet til lejligheden.
Gammel spådom
Rygtet blev startet af prins Knud, kongens yngste søn. Han erindrede at have fået noget hvidt på benet, da han havde ramt sin faders hest.
Det blev hen ad vejen til myten om, at hesten var blevet kalket.
Grunden skulle være at få en gammel spådom, fremsat af den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny (1805-1881), til at gå i opfyldelse.
Jomfru Fanny havde i et syn set en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk.
Rensevæske
Er der så hold i myten?
Det kommer an på, hvordan man ser det. Slås fast skal det, at hesten var hvid. Og ikke nok med det – den var albino.
Albinoer kan imidlertid komme til at fremstå med et lyserødt skær, og for at fremhæve hestens ægte farve, fik man den smurt ind i rensevæske.
Da prins Knud havde ramt sin fars hest, var det derfor ikke maling, der smittede af, men rensevæske.
Er det snyd? Måske, måske ikke!
Tankevækkende er det imidlertid, at den ridende konge, der modtages af sønderjyderne, blev så stærkt et billede, at episoden står med et nærmest mytologisk skær i dansk historie.
Mon en smule rensevæske mindre havde ændret på det?
Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarkshistorien.dk.
