Søpindsvinenes larver bruger en ukendt sans til at finde et godt sted at slå sig ned resten af livet, viser et nyt studie fra USA.
Mange af dyrene i havet gennemgår store ændringer i de første måneder af deres liv. Blandt de mere ekstreme forvandlinger er søpindsvinene.
I deres første leveuger lever de et vildt og udsvævende liv som frit flydende larver i havet.
Men det frie liv varer ikke ved. Når søpindsvinene finder et godt sted at slå sig ned, ændrer de livsmønster og sætter sig fast på bunden.
De får en skal og bliver fulde af pigge, akkurat som vi er vant til at se dem på klipper og stenmoler.
Oprørt hav er det bedste bosted
\ Fakta
Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger. Nogle af pindsvinenes pigge er lange, andre korte og børsteagtige. De lange pigge kaldes de primære, mens de korte kaldes de sekundære. Nogle søpindsvin går på deres pigge, mens andre ligesom søpølsen går på tentakler. Nogle bruger begge slags 'fødder'. Søpindsvin kan være brune, sorte, lilla, grønne, hvide og røde. De fleste er mellem 5 og 10 centimeter lange.
Larverne vil imidlertid ikke bosætte sig hvor som helst. Hyggelige sandstrande med forsigtige bølgeskvulp pirrer ikke søpindsvinene. Stenede strande og oprørt hav er bedre.
Det er her, den nyopdagede evne kommer ind. Ifølge det nye studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS, giver turbulens i havet signaler til larven om at gøre sig klar til at søge mod bunden.
Turbulens opstår, når bølger slår mod land og er et godt tegn på, at en stenmole eller en klippe er lige i nærheden. Dette kan være perfekte bosteder for søpindsvinet.
Forvandlingsfasen hænger tæt sammen med boet
Forvandlingen, som søpindsvinene skal igennem fra larve til bunddyr, kaldes også metamorfose.
At lede efter bosted og metamorfosen hænger tæt sammen, ved at larven først starter forvandlingen, når den har fundet et egnet sted at slå sig ned.
Fortsat flydende i vandet trækker larven sine otte arme ind og skyder stive ribben ud, som skal blive til bærebjælker på den kalkskal, som søpindsvinet beskytter sig med.
Allerede før larven har sat sig på bunden, er den i gang med at udvikle sig til en miniversion af et voksent søpindsvin.
Turbulens forbereder larver på forvandling
I det nye studie vises det gennem forsøg, hvordan turbulens i havet forbereder søpindsvinlarverne på metamorfosen.
Forskerne brugte en indretning, som i princippet er en dobbelt tørretumbler, fyldt med vand.
Når den ydre tromle roterer, og den indre står stille, skabes turbulens, som ligner de forhold, der er ved kysten, hvor havet brydes.
Larver, som snurrede rundt i tromlen i tre minutter, var efterfølgende meget mere disponerede for metamorfose end larver, som ikke fik den behandling.
Kemiske signaler udløser ændringen
Kraftig turbulens er imidlertid kun første skridt i en proces, som larven må igennem. Derudover har den brug for et kemisk signal i vandet.
At larverne reagerer på disse signaler er kendt fra tidligere. De kan muligvis fortælle om planktonbegroede flader, hvor der er godt med mad.
Man antager, at opfattelsen af turbulens i havet gør larverne klare til forvandlingen, og at de kemiske signaler udløser den.
Studiet er foretaget i Californien på larver af en lokal art søpindsvin, som kaldes purpursøpindsvin, Strongylocentrotus purpuratus. Den lever ikke i Norge, men er en nær slægtning til de to arter af søpindsvin, som findes i Norge.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
