Solstorm udløst af enorm solplet
Se foto og video af den meget store solplet, der står bag den kraftige solstorm, som torsdag formiddag rammer Jorden. Flere udbrud er måske på vej.

Her ses den skyldige: Solen optaget d. 7. marts kl. 05:30 dansk tid af NASA-satellitten SDO. Den store solpletgruppe øverst til venstre er ophav til solstormen, som rammer Jorden i disse timer (Foto: NASA/SDO)

Her ses den skyldige: Solen optaget d. 7. marts kl. 05:30 dansk tid af NASA-satellitten SDO. Den store solpletgruppe øverst til venstre er ophav til solstormen, som rammer Jorden i disse timer (Foto: NASA/SDO)

En meget stor solpletgruppe ses for tiden på solskiven. På billedet her, der er optaget onsdag d. 7. marts kl. 05:30 dansk tid, strækker gruppen sig over et område, der svarer til omkring ni gange Jordens diameter. Den store solpletruppe, der ses længst til venstre på solskiven, har selskab af to mindre grupper.

Solpletter er områder, hvor Solens magnetfelt er brudt gennem overfladen. De ser mørke ud, fordi de er ca. 1.500 grader koldere end den omkringliggende soloverflade, der har en temperatur på ca. 5.500 grader. Det er det indviklede magnetfelt, der forhindrer varm gas fra Solens dybereliggende lag i at nå op til overfladen.

Solpletter på vej mod maksimum

Antallet af solpletter er et udtryk for Solens aktivitet, der svinger op og med med en periode på omkring 11 år. Den store solpletgruppe, der nu kan ses på solskiven, er det seneste tegn på, at Solens aktivitet er på vej mod maksimium, der forventes at indtræffe i første halvår af 2013.

Gruppen har allerede udløst flere store udbrud - senest det, som har udløst den solstorm, der rammer Jorden i dag. Den anslås til at blive den største solstorm i fem år. 

Flere solstorme på vej

I de kommende dage vil den store gruppe på grund af Solens rotation bevæge sig ind mod midten af solskiven.

Hvis gruppen her laver et meget stort udbrud, vil Jorden ligge direkte i skudlinien for den sky af elektrisk ladet gas, der typisk slynges ud i forbindelse med et soludbrud. En sådan sky kan - når den rammer Jordens magnetfelt - skabe kraftige forstyrrelser i feltet.

Det kan føre til smukt nordlys, men kan også give forstyrrelser i elforsyning og skabe problemer for satellitter i kredsløb om Jorden.

Flere satellitter holder dog hele tiden et vågent øje med Solen og kan varsle, når der kommer et soludbrud - herunder NASA-satellitten Solar Dynamics Observatory (SDO), der har taget billedet herover.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker