Hvad er fænomenologi?

Glæde, jul, forholdet til din bedste ven, et kunstværk. Der findes meget, som alle mennesker kender til, men som er svært at forstå rent videnskabeligt.

Videnskabsmænd kan selvfølgelig undersøge, hvilke elektrokemiske processer der foregår i hjernen, når vi er glade. De processer kan være gode at have styr på, når man skal behandle depressioner.

Men vores naturvidenskabelige viden om hjernens funktioner gør os egentlig ikke klogere på, hvad det vil sige at være glad. Altså hvordan mennesker i virkeligheden oplever glæde, og hvad den betyder for dem.

Det er en mangel ved den naturvidenskabelige tilgang til verden, og den forsøger fænomenologien at råde bod på. Det fortæller dr.phil. et theol. Dorthe Jørgensen, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.

»Der er en risiko for, at den videnskabelige måde at tænke på bare forvandler alt til data – noget der kan måles og vejes. Den filosofiske fænomenologi siger, at det, vi iagttager, ikke bare skal objektiveres som data, for så stivner det.«

»Fænomener har en fylde, som data ikke har. En betydningsfylde. Den kan man undersøge og beskæftige sig med, når man ikke bare beskriver fænomenerne, men beskriver dem for at forstå dem,« fortæller Dorthe Jørgensen.

Fænomenologien undersøger filosofisk

Professoren forsker netop i fænomener, der er svære at forstå med naturvidenskabelige metoder. Hun har blandt andet undersøgt skønhedserfaringer.

Egentlige skønhedserfaringer handler ikke om, at noget er pænt og nydeligt. De hører derimod til de erfaringer, vi nogle gange kan have af at ’være en del af noget større’.

For eksempel når man opholder sig i naturen, taler særlig godt med hinanden, eller hvis man sidder i en kirke og fornemmer, hvordan man selv bliver stemt af den – af rummet, ritualet, musikken og så videre.

Den slags erfaringer bliver man nødt til at undersøge filosofisk, hvis man vil forstå dem. Og det er her, fænomenologien kommer ind i billedet.

For fænomenologien opstiller de filosofiske rammer for, hvordan man kan beskrive og fortolke fænomener - til forskel fra bare at analysere data.

Fænomener bliver opfattet af mennesker

Fænomenologiske undersøgelser tager udgangspunkt i, at vi kun kender fænomenerne, sådan som de træder frem for os mennesker. Når man for eksempel erfarer, at man er 'en del af noget større', kan det naturligvis kun lade sig gøre, fordi der er et menneske, der erfarer det, nemlig én selv.

Når man går til fænomener med opmærksomhed på dét forhold, giver det ikke mening at forsøge at beskrive og forklare dem på den måde, som naturvidenskabsfolk gør det – altså empirisk ('målende og vejende') og årsag/virknings-forklarende.

For så skaber man bare en abstraktion væk fra det fænomen, man egentlig er interesseret i at blive klogere på.

Naturvidenskabsfolk kan eksempelvis måle et jordskælv til 7,0 på Richterskalaen. Det er et voldsomt jordskælv. Men det voldsomme ved jordskælvets voldsomhed og denne voldsomheds betydning for os som mennesker kan vi først forstå, når nogen, der har oplevet sådan et jordskælv, fortæller, hvordan det er at stå midt i det.

Så man må gøre noget andet i stedet for at lede efter rystelsernes årsag og sætte tal på jordskælvet – som man gør med Richterskalaen. Man må i stedet lade rystelserne træde frem for sig som fænomener for så at beskrive dem som de fænomener, de dermed er.

Essay formidler fænomenologisk undersøgelse

Fænomenologiske undersøgelser bliver typisk lavet og formidlet som essays. Et essay skrevet af en overlevende fra jordskælvet i Haiti i 2010 kan gøre os klogere på, hvad et voldsomt jordskælv også er, ud over naturvidenskabsfolkenes tal: 7,0 på Richterskalaen.

Men den fænomenologiske undersøgelse må ikke stoppe ved beskrivelsen. Der er altid en fare for, at et fænomenologisk essay blot ender som en øjenvidneberetning – altså blot en subjektiv beskrivelse af, hvad et jordskælv er.

Det kan selvfølgelig være fascinerende for andre at læse om. Men sådan en beretning gør os ikke nødvendigvis klogere på, hvad en jordskælvserfaring egentlig er og betyder for os som mennesker.

Derfor skal en fænomenologisk undersøgelse – ud over at beskrive fænomenet – også rumme en fortolkning af det beskrevne. Det er det, dygtige forfattere gør, når de skriver et godt essay, eller elever gør, når de skriver en god dansk stil.

Sådan skriver du et fænomenologisk essay

Dorthe Jørgensen fortæller her, hvordan man helt konkret kan lave en fænomenologisk undersøgelse i forbindelse med, at man skriver et essay. Grundlæggende går sådan en undersøgelse ud på at:

1. Tage udgangspunkt i et fænomen – for eksempel musik.
   
2. Beskrive fænomenet – hvilket her så vil sige selve musikerfaringen.
   
3. Fortolke fænomenet – den beskrevne musikerfaring – for at forstå det.

»I fænomenologien spiller den personlige erfaring en stor rolle. Så det er oplagt at tage afsæt i noget, som man har personligt kendskab til,« siger Dorthe Jørgensen.

Det kunne være, at man ville tage udgangspunkt i et jordskælv, man selv har oplevet. Men man kan i virkeligheden tage udgangspunkt i alt muligt forskelligt.

»Lad os sige, at læreren har bestemt, at en elev skal skrive et essay om musik. I stedet for bare at tage noget musik og skrive om, hvordan det er komponeret, og hvor mange plader der er solgt, vælger eleven så at tage afsæt i sin musikerfaring. Altså i sin egen erfaring af den konkrete musik, det skal handle om i det essay, eleven er sat til at skrive.«

»Læreren har måske sagt, at det skal handle om popmusik, og det er ikke lige elevens smag. Hun er derimod til indie. Men da hun begynder at abstrahere lidt fra sin irritation, kommer hun i tanker om klassens rejse til Bornholm sidste år, som hun husker som noget særligt.«

»Hun mindes en dag, de kørte i bussen, og mens hun betragtede landskabet uden for, skruede chaufføren, der lignede en fra forrige århundrede, op for et nummer i radioen, han åbenbart var glad for.«

»Pludselig huskede hun, at det var den sang, hendes mor sagde, hun havde fået som sin første plade, da hun var barn. Det var Ulla Pias dansktop-sang ’Flower Power tøj’ fra dengang med hot pants og støvler til op over knæet. Og i dette øjeblik smeltede sangen sammen med elevens erindring om lyset i morens øjne, når hun fortalte om gamle dage, og elevens egen begejstring nu for Bornholm og alt det, de oplevede i klassen.«

En god fænomenologisk undersøgelse kræver mere end 'mig-mig-mig'

»Dansktop-sangen trådte frem for eleven på en måde, hun ikke var vant til. Hun plejede at blive irriteret over den slags gamle sange. Men da hun sad der i bussen og kiggede ud ad vinduet, hørte hun pludselig en sprudlende glæde i den sang – parallelt med teksten, der faktisk ikke var så positiv. «

»Hendes egen opstemthed på turen til Bornholm kombineret med et gran tristhed over, at den tur allerede snart var forbi, banede vejen for, at hun nu hørte musikken sådan – og dermed måske for første gang overhovedet rigtigt hørte den,« fortæller Dorthe Jørgensen.

Dermed har eleven et afsæt for sit fænomenologiske essay: Hun kan beskrive sin erfaring af musikken, da hun kørte gennem det bornholmske landskab.

Hun kan beskrive, hvordan musikken trådte frem for hende som 'glad musik med lidt trist tekst'. Men for at den beskrivelse giver mening, bliver hun også nødt til at skrive noget om, hvordan hun selv var stemt den dag i bussen. Altså også noget om hendes egen glæde – og snigende melankoli.

»Men selvom fænomenologien tager udgangspunkt i personlige erfaringer, må det ikke ende i en subjektivistisk føletekst – en 'mig-mig-mig'-tekst, hvor man bare beskriver sine egne følelser. En god fænomenologisk undersøgelse kræver netop, at man hæver sig op over sig selv og finder et større perspektiv på det, man har personligt kendskab til,« siger Dorthe Jørgensen.

Inddrag andre menneskers beskrivelser og fortolkninger

Hvordan undgår man at lave en mig-mig-mig-tekst, der bare er privat – for i stedet at skrive en tekst af mere almen gyldighed?

Det gør man ved at inddrage andres forsøg på at beskrive og fortolke noget, der ligner ens egen erfaring.

»Eleven må se på andres beskrivelser af musik – og glæde og tristhed. For eksempel forfatteres beskrivelser i noveller, digte og romaner. Og hun må have fat i den filosofiske og idéhistoriske litteratur om, hvad man forstår ved musik og glæde – hvis hun vælger at betone glæden frem for tristheden. Og så må hun se på, hvordan begreberne om dem har udviklet sig gennem historien.«

»Ved at arbejde med den litteratur får hun nogle redskaber til at løfte sig fri af sit private perspektiv og dermed også til at skrive noget, der er interessant for andre end hende selv. Igennem fortolkning af det personligt erfarede kan hun hente noget af mere almen gyldighed ud af det.«

»Når essayet er færdigskrevet, udtrykker det i bedste fald en indsigt, der ikke bare er elevens subjektive oplevelse af en fed studietur – men en undersøgelse af musikerfaringens væsen og musiks betydning for os som mennesker og selve vor mulighed for at føle, udtrykke og genkende glæde,« siger Dorthe Jørgensen.

Undgå de to fælder

Ved at tage udgangspunkt i

1. et fænomen, du selv har erfaret, og også
   
2. undersøge hvordan andre har beskrevet og fortolket noget lignende,
   
3. for så at reflektere over din egen erfaring og andres beskrivelser og fortolkninger samt den viden om fænomenet, du dermed har opnået,

undgår du at falde i en af de to fælder, der kan gøre en tekst til en pinsel at læse:

1. Den fælde, hvor teksten bare er privat, navlepillende og kun interessant for ham eller hende, der har skrevet den.
   
2. Den fælde, hvor teksten kun rummer fuldstændig abstrakte udsagn uden meningsfuld forbindelse til noget konkret.

»Så det handler om at få skrevet en tekst frem, som går uden om de to uheldige alternativer. I den forbindelse kan afsættet altså være det personligt erfarede, men bearbejdet på en måde, så teksten også indeholder noget af mere almen gyldighed,« siger Dorthe Jørgensen.

Fænomenologer tænker i helheder

Den fænomenologiske tilgang til at undersøge verden er som allerede nævnt en anden end den naturvidenskabelige – altså den, man også kalder den ’positivistiske’ eller ’scientistiske’.

Derfor skal man også tænke på en anderledes måde, når man arbejder fænomenologisk.
I den scientistiske tilgang er der helt grundlæggende et subjekt (forskeren – der vil være usynlig, tænke ’objektivt’, men styrer undersøgelsen med sit design af den), som undersøger et objekt (for eksempel sandet på Mars, hjertet i en giraf, eller hvad der sker med menneskekroppen, når vi drikker sodavand).

»Den scientistiske tilgang er udtryk for en subjekt-objekt-struktureret måde at tænke på, der har haft stor succes i de moderne natur- og sundhedsvidenskaber, der jo har gjort store landvindinger i moderne tid. De har givet os medicin og meget andet, som vi ikke vil undvære.«

»Den scientistiske tankegangs succes betyder, at den subjekt/objekt-strukturerede måde at tænke på er den mest almindelige i dag – og dermed også, at vi er meget tilbøjelige til at tænke i modsætninger og ’enten-eller’.«

»For i den subjekt/objekt-strukturerede tænkemåde er subjekt og objekt adskilt fra hinanden, står over for hinanden, er ligefrem modstillede. Det gentager vi så i det daglige, for eksempel når vi diskuterer. Men fænomenologien vil noget andet, fordi den modsætningsskabende subjekt/objekt-tænkning forsimpler tingene.«

Man beskriver ikke bare sin personlige erfaring. Man fordyber sig udforskende i den. Man fortolker det, man beskriver, for at forstå det.

Dorthe Jørgensen

»Fænomenologien betragter subjekt og objekt som indbyrdes forbundne, uadskillelige, som dele af samme helhed. Dermed hører de egentlig op med at være ’subjekt’ og ’objekt’ – det vil sige, at det ene ikke længere hersker over det andet.«

»Vi ville få helt andre og meget mere indsigtsgivende diskussioner, hvis vi i højere grad forsøgte at finde sammenhænge frem for bare at blive hængende ved de modsætninger, der selvfølgelig også findes. Hvis vi ikke reducerede alting til spørgsmål om enten-eller, men tænkte mere helhedsorienteret,« siger Dorthe Jørgensen.

Undersøg noveller fænomenologisk

Danske stile er et sted, hvor den scientistiske tankegang risikerer at slå igennem på en uheldig måde. Professoren mener, at tekstanalyser i danske stile meget nemt får et scientistisk præg, fordi det nu engang er sådan, vi har det med at tænke i dag, og at det betyder, at man ender med at lave forsimplende analyser.

Det er meget almindeligt, at man som elev prøver at analysere teksten ved at lede efter modsætninger. For eksempel ved at udpege de gode og de onde i historien.

En fænomenologisk undersøgelse af en novelle eller roman er mere nuanceret end det.

»Det letteste i verden er at se modsætninger. Det kræver større anstrengelse, hvis man – til trods for hvad man kan iagttage af forskelle – også skal tænke det forskellige sammen,« siger Dorthe Jørgensen.

Det lyder måske lidt kryptisk, men hun kommer med et godt eksempel på, hvad hun mener:

»Hvis man sidder med en roman, som man skal skrive en dansk stil om, så er det oplagt at se på persongalleriet. Man har fået at vide, at man skal gå fænomenologisk til værks, så man begynder med at beskrive de forskellige personer.«

»Det kan betragtes som det første led i den fænomenologiske undersøgelse, hvor de næste led er, at man skal inddrage andre historier, reflektere og fortolke.«

»Her kommer man let til at begå den ’fejl’, at man kategoriserer figurerne i forhold til hinanden. Man finder modsætningsforhold a la: ’Her er de gode’ og ’her er der onde’. Og: ’Den her person rummer eftertragtelsesværdige karaktertræk’, og ’her er personen, der repræsenterer modsætningen til den gode’.«

»Men den fortalte historie er jo andet og mere end bare personernes karaktertræk og interne modsætningsforhold. Den fortalte historie er i virkeligheden en større helhed, og læser man figurerne med dette for øje, kan helheden kaste nyt lys over figurerne og deres indbyrdes relationer.«

»Det kan vise sig, at de i historien ikke bare står i modsætning til hinanden. Det kan vise sig, at den ene ikke bare er god, og at den anden ikke bare er ond,« siger Dorthe Jørgensen.

Fænomenologi er i familie med hermeneutik

Som filosofisk tankegang er fænomenologien meget nært beslægtet med hermeneutikken, som også fokuserer på, at man både skal forholde sig til de enkelte dele og til helheden.

»Pointen er, at man ikke bare skal splitte det, man står over for, analytisk ad. Det er rigtig fint, at man laver en analyse, der viser, at det, man undersøger, har mange forskellige aspekter. Men derefter handler det om at få tænkt elementerne sammen igen og ikke glemme, at de er dele af en helhed,« siger Dorthe Jørgensen.

Du kan læse mere om Dorthe Jørgensens undersøgelse af skønhedserfaringer i artiklen: Skøn tænkning kan gøre verden bedre.