Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas
Ny forskning viser, at det står værre til med biodiversiteten i Amazonas end hidtil frygtet. Op imod 57 procent af alle træer er ved at blive udryddet. Vi skal gøre noget nu, siger dansk forsker, der kalder tallet »vildt højt«.

Verdens regnskove bliver ryddet med rasende fart. Det truer nu over halvdelen af alle træarterne. (Foto: Shutterstock)

Verdens regnskove bliver ryddet med rasende fart. Det truer nu over halvdelen af alle træarterne. (Foto: Shutterstock)

 

Det står værre til med verdens regnskove, end forskerne havde frygtet. Det viser et nyt, stort internationalt studie med dansk deltagelse.

Det nye studie viser, at mindst 36 procent og måske op imod 57 procent af træarterne i Amazonas er på nippet til at blive udryddet. De kan ifølge rødlistekriterierne fra IUCN (International Union for Conservation of Nature) kvalificeres som globalt truede.

Årsagen er, at mennesker fælder træerne og omdanner millioner af hektar regnskov til landbrugsområder.

Fortsætter vi på den måde, vil der ifølge en af forskerne bag det nye studie ikke være meget regnskov tilbage om 50 til 100 år.

»57 procent er et vildt højt tal. Det står værre til i Amazonas, end vi havde frygtet, og i Afrika og Sydøstasien ser det endnu værre ud. Afskovning, hvor store områder af regnskov fælles og omdannes til eksempelvis oliepalmeplantager, er den helt store synder, og det er vi nødt til at få stoppet, hvis ikke regnskoven og dens biodiversitet skal forsvinde helt,« fortæller professor Henrik Balslev fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Sådan kan man begrænse skaderne

Seniorforsker og ph.d. Jens-Peter Barnekow Lillesø forsker i naturforvaltning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og finder det meget interessant.

Fakta

Amazonas har mistet omkring 12 procent af sin oprindelige størrelse, og forskere estimere, at skoven kommer til at miste yderligere 9 til 28 procent inden 2050. Siden 1970 er et areal på 18 gange Danmarks størrelse blevet fældet.

Blandt andet peger Jens-Peter Barnekow Lillesø på, at studiet er det første og største af sin slags til at kortlægge trusselniveauet for tropiske træer, og han er enig i, at det ser sort ud.

»Desværre kan vi se, at arter forsvinder enormt hurtigt. Men vi kan også se, at mange arter forsvinder, fordi de kun findes lokalt. Det betyder, at vi skal kigge på naturforvaltning på en anden måde, hvis vi vil beskytte disse træer. I tillæg til at beskytte store områder af Amazonas bliver vi også nødt til at skabe lokale nationalparker, hvor man lokalt og regionalt går ind og kigger på, hvilke arter der er truet, og hvordan man kan sørge for, at områder, hvor disse truede arter lever, ikke bliver fældet,« siger Jens-Peter Barnekow Lillesø. 

Næsten 9.000 træarter er truet

I undersøgelsen har de ledende forskere fra Holland indsamlet data fra en lang række mindre studier af udbredelsen af træer i Amazonas – herunder studier af Henrik Balslev, som har studeret træer i Ecuador.

I alt har forskerne kortlagt udbredelsen af mere end 15.000 forskellige træarter, og resultatet er ikke opmuntrende.

Op imod 9.000 træarter er ifølge det nye studie så truede, at de er i fare for at forsvinde, hvis vi ikke gør noget ved det.

Hvis træerne forsvinder, kan det desuden skabe store huller i regnskovens samlede økosystem, da både dyr og træer er gensidigt afhængige af hinanden på kryds og tværs.

»Når man fjerner 100.000 hektar skov, kommer man også til at fjerne nogle arter, som ikke findes andre steder. I en regnskov er der en kompliceret fødekæde, hvor forskellige arter er afhængige af hinanden. Ved at fjerne nogle træarter kan man fjerne fødegrundlaget for nogle dyrearter og dermed skabe en dominoeffekt, hvor det nødvendige samspil mellem flere forskelige arter får tingene til at falde helt sammen. Vi kommer til at miste meget biodiversitet på det her,« siger Henrik Balslev.

Regnskoven bliver erstattet af landbrug

Den største synder bag regnskovens tab af biodiversitet er mennesker og fældning af skov.

Fakta

I Amazonas findes der ifølge det nye studie 4.953 relativt almindelige træarter og 10.247 sjældne træarter.

Skoven bliver fældet af flere forskellige årsager:

  • For at dyrke afgrøder. Desværre er jorden i regnskoven ofte så næringsfattig, at bønderne ofte kun kan dyrke et landbrugsområde i en kort årrække på 3-4 år, før de er nødt til at fælde et nyt stykke regnskov og opdyrke jorden der.
     
  • For at have husdyr gående. Problemet her er også, at jorden er meget næringsfattig. Derfor vokser græs langsomt, og der skal eksempelvis bruges meget større arealer per ko i et tidligere regnskovsområde, end der skal i Danmark.
     
  • For at plante mere kommercielt interessante træarter. Det kan blandt andet dreje sig om oliepalmer. Mange steder er regnskov fældet for at gøre plads til gigantiske oliepalmeplantager, der er mellem 10.000 og 20.000 hektar store (en hektar er 100 gange 100 meter).
     
  • Ulovlig tømmerhugst. Selvom nogle regnskovsområder er beskyttet, bliver beskyttelsen sjældent håndhævet, hvilket betyder, at mennesker illegalt går ind i regnskoven og fælder kommercielt attraktive træer.

»Der er flere forskellige trusler mod regnskoven. Vi bliver nødt til at få gjort noget ved dem allesammen, hvis ikke regnskoven skal miste store del af sin biologiske mangfoldighed. Det kan man blandt andet gøre ved at give områder status af nationalpark og sørge for, at nationalparkerne bliver beskyttet af det nødvendige personale,« siger Henrik Balslev.

Kigget på træer i Ecuador

I studiet har forskellige forskningsgrupper indsamlet information om træer i givne områder af Amazonas.

Henrik Balslevs arbejde har været at indsamle information om træerne i Ecuador.

Her har han sammen med sine kollegaer etableret mange prøvefelter på 100 gange 100 meter. Efterfølgende har forskerne artsbestemt og talt alle prøvefeltets træer, som var mere end 10 centimeter i diameter 130 centimeter over Jorden.

Andre forskergrupper har indsamlet information fra Amazonas i Brasilien, Peru, Colombia, Bolivia, Guyana, Surinam og Fransk Guyana

Resultaterne fra de mange forskellige studier er til sidst samlet i ét stort studie. På den måde kunne forskerne se, hvilket træer der er forsvundet for mange af.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk