Modeller afslører prisen for luftforurening
Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.

CEEH har udviklet og brugt en række individuelle modeller og data, som er kørt sammen og har resulteret i centerets konklusioner. Røde bokse beskriver de direkte udgifter, der er til forskellige energisystemer i Skandinavien og Nordeuropa. Grønne bokse viser modeller for luftforurening, både emissioner og de meteorologiske forhold der spreder partikler og gasser. De blå bokse viser modeller for sandsynlighed for udvikling af diverse sygdomme, hvis udsat for forskellige koncentrationer af luftforurening. Disse danner baggrund for beregninger på sundhedsudgifter.

CEEH har udviklet og brugt en række individuelle modeller og data, som er kørt sammen og har resulteret i centerets konklusioner. Røde bokse beskriver de direkte udgifter, der er til forskellige energisystemer i Skandinavien og Nordeuropa. Grønne bokse viser modeller for luftforurening, både emissioner og de meteorologiske forhold der spreder partikler og gasser. De blå bokse viser modeller for sandsynlighed for udvikling af diverse sygdomme, hvis udsat for forskellige koncentrationer af luftforurening. Disse danner baggrund for beregninger på sundhedsudgifter.

Når Riget fattes penge, og politiske beslutninger skal træffes, spiller økonomiske udregninger en væsentlig rolle for, hvilke løsninger der sættes i værk. Det er svært at spå om fremtiden, så der er mange mulige scenarier, der skal tages højde for, når regnedrengene smøger ærmerne op og går i gang med at knuse tal.

En af de ting, som ofte mangler i økonomernes kalkuler, er de indirekte omkostninger. Alt det, som hverken er byggesten eller investering i højteknologi, men som handler om konsekvenser for miljø, klima og helbred.

Luftforurening koster indirekte samfundet penge, fordi den er skyld i astma, hjerte- og lungesygdomme.

Det tværfaglige danske forskningscenter CEEH (Centre for Energy, Environment and Health) har udviklet et nyt modelsystem, der har gjort det muligt at tage helbredsudgifterne med, når omkostningerne ved forskellige energisystemer beregnes.

Modellen viser, at et energisystem med vedvarende energikilder samlet set er langt billigere end først antaget.

»Vores model sammenstiller prisen for at investere i en type energisystem og hvad det efterfølgende rent faktisk koster det danske samfund, at folk bliver syge eller dør for tidligt,« forklarer Eigil Kaas, professor i meteorologi og leder af CEEH.

Klimakommissionens scenarier bliver billigere

I 2010 barslede Klimakommissionen med en rapport, der kom med forslag til, hvordan Danmarks energisystem kan blive uafhængigt af fossilt brændsel. Selvom det i følge rapporten ville koste mere at investere i vedvarende energiteknologier end at beholde samme type energiforsyning som i dag, var de ekstra udgifter overraskende små.

Og faktisk viser de nye beregninger fra CEEH, at det frem til 2030 vil være næsten udgiftsneutralt at følge et ambitiøst spor og satse på vindmøller, solceller og jordvarme frem for olie og benzin uden netto import af biobrændsel.

Fakta

CEEH (Centre Centre for Energy, Environment and Health) har til opgave at understøtte Danmarks fremtidige energisystemer ved at se på både de direkte og de indirekte omkostninger ved forskellige typer af energiproduktion.

CEEH er i høj grad et tværfagligt center, der har en række forskellige videnskabsgrene tilknyttet.

CEEH modelsystem består af:

• Energi-optimeringsmodellen Balmorel, der finder de mest fordelagtige investeringer til at imødekomme fremtidens efterspørgsel efter energi. Balmorel-beregningerne dækker ikke blot Danmark, men også handelsnettet med de Skandinaviske lande og Nordtyskland, som supplerer hinanden (Nord Pool Spot)
• Atmosfæriske kemiske transportmodeller (ATC), der simulerer spredning af partikler og gasser og kemiske omdannelser af luftforurening.
• Helbredsomkostningsmodellen EVA (Economic Valuation of Air Pollution), der beregner befolkningens sundhed i et givent forureningsscenarium på både kort og langt sigt.

Indtil 2030 ville det ifølge Klimakommissionen koste samfundet mellem 2 og 5 mia. kroner ekstra om året at overgå til vedvarende energikilder. For derefter at stige til mellem 9 og 12 mia. frem mod 2050, når bilflåden for alvor skal omvendes til at køre på el.

CEEH har sendt Klimamissionens konklusioner gennem deres beregningsmodeller og vist, at man i Danmark kan spare 2-3 mia. kroner i helbredsudgifter ved at gå over til vindmøller, solceller og det biobrændsel, som Danmark selv kan producere.

»Det betyder, at besparelserne i helbredsudgifter næsten gør det omkostningsfrit at skifte til et ambitiøst fossilfrit energisystem frem til år 2030. Derefter vil det koste noget mere, fordi det er det sidste nøk ved at gå over til 100 procent vedvarende energi, der for alvor koster,« forklarer Eigil Kaas.

Nye avancerede modeller

For at kunne inddrage de samfundsøkonomiske aspekter ved luftforurening i fremtiden har forskerne i CEEH udviklet flere nye modeller og metoder. Krumtappen i CEEH er en økonomisk optimeringsmodel for energisystemer – faktisk den samme model, som benyttedes ved Klimakommisionens beregninger.

I CEEH er denne model blevet udvidet med modelsystemet EVA (Economic Valuation of Air Pollution), der netop benyttes til at beregne størrelsen af de indirekte omkostninger.

Udover EVA er der udviklet en såkaldt Health Impact Assessment (HIA) model, der også inkluderer den demografiske udvikling i de kommende årtier.

Forurenende partikler og gasser er som bekendt så tarvelige, at de ikke lader sig begrænse til det sted, hvor de sendes ud. De spredes (og fortyndes) over store områder, alt efter hvilken højde de sendes ud i, den lokale topografi, og hvordan vindene blæser. De danner nye forbindelser afhængigt af temperaturer, og de påvirker nogle mennesker mere end andre. Derfor er det ikke nok at beregne på selve emissionerne.

Lokalområderne kommer med

I både EVA og HIA-linjen indgår derfor beregninger over luftforureningens udvikling i tid og rum. De kan simulere, hvordan luftforureningen udvikler sig dag for dag i hele Europa i takt med de varierende vejrforhold og varierende emissioner.

Blå søjle: Klimakommissionens beregnede ekstraomkostninger ved to forskellige fremtidsforløb med vedvarende energi. Forløb A er den mest ambitiøse, hvor der ikke importeres biomasse.
Rød søjle: CEEH’s beregninger af besparelsen i helbredsomkostninger.

Luftforureningsmodellerne kan altså sige, hvor og hvor meget emissioner vil påvirke lokale områder, og på den måde forudsige, hvor meget luftforurening folk i disse områder bliver udsat for.

»I Danmark ved vi, hvor mange mennesker der bliver udsat for luftforurening, fordi vi via CPR-registret ved, hvor folk bor. Vi ved også, hvor gamle de er og andre demografiske forhold. Hvis vi investerer i et bestemt energisystem, kan vi regne ud, hvor mange der statistisk set vil blive syge. På den måde, kan vi regne det om til at se, hvad det koster for samfundet, at de bliver syge eller dør tidligt,« fortæller Eigil Kaas.

Verdens mest avancerede modeller

Selvom modeller altid har deres begrænsninger og aldrig kan være helt nøjagtige, giver de nye modeller fra CEEH i hvert fald et rimeligt bud på, hvad der bedst kan betale sig økonomisk for det danske samfund, mener professor Eigil Kaas.

»De er blandt de mest avancerede modeller, der findes i øjeblikket, og i følge dem er der ingen tvivl om, at det er relativt billigt at følge den ambitiøse linje i Klimakommisionens rapport – altså væsentlig billigere, end det faktisk fremgår af rapporten« siger han.

Projektet slutter, men samarbejdet fortsætter

CEEH har fået en 5-årig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd, som udløber i juni. Efterfølgende vil de sidste resultater blive publiceret. De indeholder også beregninger for omkostninger på miljø og klima.

Selvom projektet er færdigt, er det langt fra slut med at foretage lignende beregninger.

»Med CEEH har vi skabt nogle meget fine netværk mellem de forskellige institutioner, som vi vil køre videre med. I fremtiden vil vi også kunne hjælpe folk med at bruge det system, der er blevet udviklet. Man kan forestille sig, at nogle ministerier gerne vil udnytte det til planlægning. Både i Danmark og i udlandet,« fortæller Eigil Kaas.

Selv har han blandt andet planer om et strategisk forskningscenter, hvor der ses på luftforureningens indflydelse på vejr og klima.

»De samme partikler, som er farlige for helbredet, vekselvirker også med både det daglige vejr og klimaet. Nogle partikler varmer klimaet op, mens andre køler det ned. Det vil vi gerne regne mere nøjagtigt på,« afslutter Eigil Kaas.
 

Sådan måles luftforurenings effekt på sundhed

I CEEH har man brugt en lang række litteraturstudier for at beregne, hvor stor en helbredsrisiko der er ved luftforurening. Når man skal finde sammenhængen mellem luftforurening og sundhed, benytter man sig af store befolkningsundersøgelser kaldet kohorteundersøgelser.

En kohorte er en betegnelse for en stor, velbeskrevet befolkningsgruppe (5.000 til 500.000 personer), hvor man via spørgeskemaer kender de vigtigste data og risikofaktorer såsom alder, rygevaner, overvægt, kost, alkoholforbrug etc.

I undersøgelsen sammenligner man, hvor udsatte de forskellige personer er for fine og grove partikler samt for gasser som SO2 og O3. Luftforureningen måles fra målestationer eller sammenstilles med, hvor tæt personen bor på en trafikeret vej. På den måde ser man på, om der kan findes en sammenhæng mellem befolkningens helbred og forskellige niveauer af luftforurening.

Nogle kohorteundersøgelser fortsætter over tid, og dermed kan man se på, hvad det har af betydning helbredsmæssigt, når niveauet af luftforurening, som personerne udsættes for, svinger. For eksempel hvis der bygges nye veje eller industri i nærheden, eller hvis personerne flytter til områder med mere eller mindre luftforurening.

Konklusionerne på de kendte litteraturstudier er ført ind i modellen EVA, der efterfølgende beregner, hvad ændringer i helbredet grundet luftforureningen vil koste i sygedage, hospitalsindlæggelser og tidlig pension/død.

Der findes forskellige skoler for, hvordan det regnes ud, hvad en bestemt sygdom koster samfundet. Forskerne bag EVA-modellen har lagt sig fast på en gennemsnitspris, der kommer både fra den danske regering og fra EU.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk