Mikroskopisk orm trives bedre i rummet end på Jorden
Forskere fra ESA – det europæiske rumforskningscenter – har fundet en orm, der klarer sig bedre i rummet end på Jorden. Det modsatte er tilfældet med mennesker.

Astronaut André Kuipers (midten) og kosmonaut Gennady Padalka med ormene, inden de kom med på rumrejse første gang i 2004.( Foto: ESA)

Astronaut André Kuipers (midten) og kosmonaut Gennady Padalka med ormene, inden de kom med på rumrejse første gang i 2004.( Foto: ESA)

Da astronauterne fra den internationale rumstation ESA for nyligt landede efter 193 dage i vægtløs tilstand, var de usikre på benene og generelt svækkede.

Deres medbragte følgesvende – mikroskopiske orm kaldet 'Caenorhabditis elegans' – var i derimod i glimrende form.

»Rumormene levede længere, og havde bedre helbred end deres artsfæller på Jorden,« siger Post.doc Jason Hatton til Videnskab.dk. Han er koordinator af den biologiske forskning hos ESA.

Rumrejse i 2004 betød sundere orme

Den ny viden om ormen, der føler sig godt tilpas i rummet, er omtalt i et nyhedsbrev fra ESA.

Allerede i 2004 var orme af denne art med på rumrejse – de var udvalgt, fordi de tilhørte den første flercellede livsform, hvis gener var fuldstændigt kortlagt. Mennesker deler 55 procent genetisk materiale med den lille rundorm. 

Da ormene blev undersøgt efter rumrejsen, viste det sig, at deres muskler indeholdt færre giftige proteiner end deres artsfæller nede på Jorden, der lever i tempereret klima.

Generne går ned i gear

Da forskerne undersøgte ormene nærmere, kom forklaringen: Syv af ormenes gener var gået ned i gear - opholdet i rummet forhindrede dem simpelthen i at fungere normalt. Og overraskende nok betød det, at ormene levede bedre i rummet.

»Forsøget foregik i et laboratorium, hvor ormene befandt sig i vægtløs tilstand og desuden blev udsat for den samme type stråling, som findes i rummet. De omtalte syv gener blev også her næsten sat ud af funktion. Alligevel levede rum-ormene længere og var i bedre helbredstilstand end kontrolgruppen af orme på Jorden«, siger Jason Hatton til Videnskab.dk.

Jason Hatton understreger dog, at der er meget langt fra studierne af 'Caenorhabditis elegans'  til at overføre resultaterne til mennesker.

Den mikroskopiske orm, Caenorhabditis Elegans, levede efter deres ophold i rummet længere og blev sundere end artsællerne på Jorden. (Foto: Wormatlas)

»Ormene er jo meget simple væsner, som bl.a. ikke skal bruge energi på at holde sig på to ben«.

Musklerne tilpasser sig forholdene i rummet

Næste skridt var derfor dels at tage ormene med på en ny rejse her i 2012 for at bekræfte de tidligere undersøgelser af ormene. Denne gang supplerede forskerne med at undersøge astronauternes muskelvæv helt nede på celleniveauet.

»Generelt lader muskler til at skrumpe, når de påvirkes af forholdene i rummet. Men om det betyder, de bliver svækkede, ved vi ikke nok om. Måske er der snarere tale om, at de tilpasser sig bedst mulig til de anderledes forhold,« forklarer en af forskerne i ESA-projektet, professor Nathaniel Szewczyk fra universitet i Nottingham, ifølge ESA.

Ulogisk nok kan den reaktion betyde, at muskler, der påvirkes af forholdene i rummet, ældes på en mere nænsom måde end på Jorden, siger Nathaniel Szewzyk.

»Det kan være, at ophold i rummet nedsætter aldringsprocessen mere generelt.«

Muskelvæv fra orme og mennesker skal undersøges nærmere

Det internationale team af forskere i projektet skal i den nærmeste fremtid undersøge muskelvævet fra både rum-ormene og rum-menneskene.

Inden afrejsen til det nylige, halve år lange ophold på rumstationen blev der taget en lille vævsprøve fra en af astronauternes - André Kuipers - benmuskler.

André Kuipers landede på Jorden igen den 1. juli. Næste skridt bliver at sammenligne den oprindelige prøve med nye vævsprøver taget efter landingen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.