Makabert syn: Forskere byder ind på de to strandede kaskelothvaler
De to strandede kaskelotter ved Henne Strand bliver lige nu skåret i fine og præcise stykker, da der skal tages vævsprøver til forskning.

Med små knive ikke meget større end brødknive, kravler konservatorer rundt på to hval-lig i Vestjylland og skærer lunser af spæk, kød og indvolde ud af de døde kaskelotter.

Blandet med en stank af forrådnelse, så er det en makaber oplevelse, når disse store pattedyr, der i weekenden strandede på Henne Strand, ligger indhyllet i deres eget blod. Der er dog en grund til, at konservatorerne tager sin tid om at partere dyrene.

Danske forskere og forskningsinstitutter har nemlig fået tilbudt at få specifikke vævsprøver og organdele fra de store dyr til deres forskning, hvis de ønsker. Det har gjort, at flere forskere fra hele landet har budt ind med forskellige ønsker.

Forskere flokkes om kaskelothvalerne

»Alle forskere med interesse i hvalerne kan byde ind og få dele af prøverne. Jeg ved ikke, hvor mange forskere der har ønsket vævsprøver eller lignende fra hvalerne, da der hele tiden kommer nye til, men en del. Derudover vil noget af hvalen også være til rådighed for forskningen, efter den er blevet konserveret,« siger Ragnhild Skov, biolog og formidlingsleder på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg.

I øjeblikket har forskere fra nedenstående institutioner meldt en interesse i at få noget af hvalerne:

  • Aarhus Universitet
  • Aalborg Universitet
  • DTU Veterinærinstituttet
  • Gram lergrav – Museum Sønderjylland
  • Naturhistorisk Museum i København
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og
  • Naturstyrelsen

Næsen er verdens bedste ekkolod

Fakta

Lørdag 15. februar strandede af to kaskelothvaler ved Henne Strand. Søndag 16. februar strandede nummer to.

Årsagen til, at de to hvaler strandede er ukendt - men en forsker har på Videnskab.dk listet en række forskellige muligheder op.

Kaskelotterne har verdens kraftigste ekkolod, der kan lokalisere en blæksprutte på op til 500 meters afstand.

Én af forskerne, der har meldt sin interesse i hvalerne, er Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han er interesseret i at få prøver fra kaskelothvalernes næser for at blive klogere på, hvordan hvalerne laver deres kraftige ekko.

»Vi ved, at hvalerne laver deres ekkolyd med deres enorme næse, men vi ved faktisk ikke præcist, hvordan lyden opstår. Vi ved de skabes af såkaldte 'abelæber', som hvalerne har i næsen, men mere ved vi ikke. Vi håber at kunne komme tættere på et svar ved at studere prøver fra disse hvaler,« siger Peter Teglberg Madsen.

Når alle bløddele, der skal bevares til forskning er skåret fra, så ryger resten af spækket og kødet og indvoldene til DAKAs fabrik i Randers, der specialiserer sig i at nedbryde og destruere organisk materiale og døde dyr. Benmelet bliver brugt til brændsel, og fedtet fra hvalerne bliver omdannet til biodiesel.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.