Levende kræftceller optaget i rummet
Et dansk-tysk forskerhold har for første gang lavet optagelser af levende kræftceller i rummet. Forskningen kan blandt andet bruges til at udvikle ny medicin mod kræft.

Lektor i biomedicin Thomas Juhl Corydon fra Aarhus Universitet kigger sin medforsker, ph.d.-studerende Sascha Kopp, over skulderen for at følge kræftcellerne. (Foto: Jesper Rais)

Lektor i biomedicin Thomas Juhl Corydon fra Aarhus Universitet kigger sin medforsker, ph.d.-studerende Sascha Kopp, over skulderen for at følge kræftcellerne. (Foto: Jesper Rais)

Efter 20 minutters raketfart landede den brasilianske raket VSB-30 27. april i den nordsvenske sne og afsluttede verdens første mikroskopiske optagelser af levende kræftceller i vægtløs tilstand.

Raketten, der blev opsendt fra Esrange Space Center i Sverige, sendte kræftcellerne 255 km ud i rummet og bragte dem tilbage igen i god behold. Forsøget bringer ny viden om, hvad der gør nogle kræftceller særligt sårbare i rummet.

»Det har været et fantastisk forløb,« siger lektor i biomedicin Thomas Juhl Corydon fra Aarhus Universitet, da Videnskab.dk fanger ham på en mobiltelefon på vej hjem fra Sverige.

Han har sammen med sin kollega Daniela Grimm fra Aarhus Universitet ledet det internationale projekt, der har været to et halvt år under forberedelse.

Laser analyserede celleskelettet

Ombord på raketten var et specialbygget mikroskop, der ved at skyde en laserstråle ind i cellerne undersøgte, hvordan de levende cellers skelet, det såkaldte ’cytoskelet’, ændrer sig i vægtløs tilstand.

»Ligesom mennesker har et skelet af knogler, så har celler nogle proteiner og komponenter, der nærmest fungerer som baduner i et cirkustelt. De holder cellen udspændt, men har også en vigtig rolle med transport i cellen, så det er også en slags motorvej,« fortæller Thomas Juhl Corydon.

Derfor er det afgørende, at forskerne med det nye mikroskop har kunnet undersøge cytoskelettet ved blot at belyse dem med laser fra et mikroskop. Mikroskopet er udviklet på det tyske rumfartscenter DLR (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt), og Thomas Juhl Corydon kalder det ’et lille ingeniørmæssigt mirakel’.

Raketten på de første af 255.000 meter, den skulle op fra Sverige. (Foto: Jesper Rais)

»Vi har modificeret cellerne genetisk, så deres cytoskelet lyser grønt. Når man sender lys ind på cellerne, så exciterer det et flourescerende protein, ligesom på en natklub, når man får et stempel på hånden,« fortæller Thomas Juhl Corydon.

Fastfrysning forstyrrer resultat

Forskerne har længe haft en mistanke om, at der i vægtløs tilstand sker ændringer i cytoskelettet, som i sidste ende kan få kræftceller fra skjoldbruskkirtlen til at begå selvmord.

Det har de observeret på Jorden i såkaldte ’random position machines’, der hele tiden skifter cellernes orientering, så de bliver forvirrede og ikke længere ved, hvad der er op og ned. Det giver skadesvirkninger i, hvordan cellerne udtrykker deres gener.

»Man har også kigget på, hvad det er for nogle proteiner, der bliver mere eller mindre af, og de peger i retning af, at det har noget med cytoskelettet at gøre,« fortæller Thomas Juhl Corydon.

Derfor er det afgørende, at forskerne kunne observere forandringerne under rigtig vægtløshed uden at gøre for meget skade på cellerne. Tidligere har det været nødvendigt at fastfryse og dermed slå cellerne ihjel, inden de blev analyseret, hvilket indebærer en risiko for, at forskerne forstyrrer resultatet. Med den nye teknik er det ikke længere nødvendigt.

Afslører kræftens sårbarhed

Det er ikke første gang, at forskerne undersøger kræftceller i vægtløs tilstand. I 2014 sendte de nogle tilsvarende kræftceller op på Den Internationale Rumstation, hvor de blev udsat for vægtløshed i 10 dage, før de blev slået ihjel og fastfrosset.

Det kan du læse mere om i artiklen: Kræftceller skal på selvmordsmission i rummet.

Kræftcelle. (Foto: Institut for Biomedicin/Aarhus Universitet)

Selvom den nye mission kun gav cellerne vægtløshed i seks minutter, har den nye teknik givet forskerne viden, der potentielt kan bruges i kræftforskningen.

»Her på Jorden opfører cellerne sig på én bestemt måde og er måske ikke villige til at blive fravristet hemmeligheden om, hvad der er et godt våben mod cancer. Ved at udsætte dem for vægtløshed kan man måske finde gener, eller produkter fra gener, der er meget mere sårbare,« fortæller Thomas Juhl Corydon.

Forsøg med kræftceller skal ud i tidsskrift

Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, præcis hvad det er, forskerne har opdaget i deres nye forsøg.

»Vi skal jo publicere det her i et tidsskrift, så jeg kan ikke rigtigt sige noget nu, men jeg kan sige så meget, at vi ser ændringer i cytoskelettet. Vi er selvfølgelig endnu ikke nået i mål endnu, men vi har computeren fuld af fantastiske optagelser, som vi skal hjem og undersøge,« fortæller forskeren.

 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.