Efter 20 minutters raketfart landede den brasilianske raket VSB-30 27. april i den nordsvenske sne og afsluttede verdens første mikroskopiske optagelser af levende kræftceller i vægtløs tilstand.
Raketten, der blev opsendt fra Esrange Space Center i Sverige, sendte kræftcellerne 255 km ud i rummet og bragte dem tilbage igen i god behold. Forsøget bringer ny viden om, hvad der gør nogle kræftceller særligt sårbare i rummet.
»Det har været et fantastisk forløb,« siger lektor i biomedicin Thomas Juhl Corydon fra Aarhus Universitet, da Videnskab.dk fanger ham på en mobiltelefon på vej hjem fra Sverige.
Han har sammen med sin kollega Daniela Grimm fra Aarhus Universitet ledet det internationale projekt, der har været to et halvt år under forberedelse.
Laser analyserede celleskelettet
Ombord på raketten var et specialbygget mikroskop, der ved at skyde en laserstråle ind i cellerne undersøgte, hvordan de levende cellers skelet, det såkaldte ’cytoskelet’, ændrer sig i vægtløs tilstand.
»Ligesom mennesker har et skelet af knogler, så har celler nogle proteiner og komponenter, der nærmest fungerer som baduner i et cirkustelt. De holder cellen udspændt, men har også en vigtig rolle med transport i cellen, så det er også en slags motorvej,« fortæller Thomas Juhl Corydon.
Derfor er det afgørende, at forskerne med det nye mikroskop har kunnet undersøge cytoskelettet ved blot at belyse dem med laser fra et mikroskop. Mikroskopet er udviklet på det tyske rumfartscenter DLR (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt), og Thomas Juhl Corydon kalder det ’et lille ingeniørmæssigt mirakel’.
»Vi har modificeret cellerne genetisk, så deres cytoskelet lyser grønt. Når man sender lys ind på cellerne, så exciterer det et flourescerende protein, ligesom på en natklub, når man får et stempel på hånden,« fortæller Thomas Juhl Corydon.
Fastfrysning forstyrrer resultat
Forskerne har længe haft en mistanke om, at der i vægtløs tilstand sker ændringer i cytoskelettet, som i sidste ende kan få kræftceller fra skjoldbruskkirtlen til at begå selvmord.
Det har de observeret på Jorden i såkaldte ’random position machines’, der hele tiden skifter cellernes orientering, så de bliver forvirrede og ikke længere ved, hvad der er op og ned. Det giver skadesvirkninger i, hvordan cellerne udtrykker deres gener.
»Man har også kigget på, hvad det er for nogle proteiner, der bliver mere eller mindre af, og de peger i retning af, at det har noget med cytoskelettet at gøre,« fortæller Thomas Juhl Corydon.
Derfor er det afgørende, at forskerne kunne observere forandringerne under rigtig vægtløshed uden at gøre for meget skade på cellerne. Tidligere har det været nødvendigt at fastfryse og dermed slå cellerne ihjel, inden de blev analyseret, hvilket indebærer en risiko for, at forskerne forstyrrer resultatet. Med den nye teknik er det ikke længere nødvendigt.
Afslører kræftens sårbarhed
Det er ikke første gang, at forskerne undersøger kræftceller i vægtløs tilstand. I 2014 sendte de nogle tilsvarende kræftceller op på Den Internationale Rumstation, hvor de blev udsat for vægtløshed i 10 dage, før de blev slået ihjel og fastfrosset.
Det kan du læse mere om i artiklen: Kræftceller skal på selvmordsmission i rummet.
Selvom den nye mission kun gav cellerne vægtløshed i seks minutter, har den nye teknik givet forskerne viden, der potentielt kan bruges i kræftforskningen.
»Her på Jorden opfører cellerne sig på én bestemt måde og er måske ikke villige til at blive fravristet hemmeligheden om, hvad der er et godt våben mod cancer. Ved at udsætte dem for vægtløshed kan man måske finde gener, eller produkter fra gener, der er meget mere sårbare,« fortæller Thomas Juhl Corydon.
Forsøg med kræftceller skal ud i tidsskrift
Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, præcis hvad det er, forskerne har opdaget i deres nye forsøg.
»Vi skal jo publicere det her i et tidsskrift, så jeg kan ikke rigtigt sige noget nu, men jeg kan sige så meget, at vi ser ændringer i cytoskelettet. Vi er selvfølgelig endnu ikke nået i mål endnu, men vi har computeren fuld af fantastiske optagelser, som vi skal hjem og undersøge,« fortæller forskeren.
