Kræftceller skal på selvmordsmission i rummet
Forsker fra Aarhus Universitet sendte, i samarbejde med NASA, en samling kræftceller ud i rummet i nat. Håbet er at finde ud af, hvorfor fravær af tyngdekraft får kræftceller fra skjoldbruskkirtlen til at begå selvmord.

1-3 dage efter take-off vil NASA's Dragon-rumskib nå Rumstationen ISS. Efter 10 dage bliver cellerne kemisk frosset. Efter 30 dage vil rumskibets lastfyldte kapsel blive bragt tilbage til Jorden for at lande i Stillehavet. Hele eksperimentet er fuldt automatisk - ingen astronauter er involveret i missionen. (Foto: Shutterstock)

1-3 dage efter take-off vil NASA's Dragon-rumskib nå Rumstationen ISS. Efter 10 dage bliver cellerne kemisk frosset. Efter 30 dage vil rumskibets lastfyldte kapsel blive bragt tilbage til Jorden for at lande i Stillehavet. Hele eksperimentet er fuldt automatisk - ingen astronauter er involveret i missionen. (Foto: Shutterstock)

Kræftcellerne ville måske ikke selv have valgt denne beskæftigelse sådan en mandag nat; at blive sendt ud i det ydre rum på en regulær selvmordsmission.

Men det var altså netop sådan en tur, forskere fra Aarhus Universitet sendte en samling skjoldbruskkirtel-kræftceller afsted natten til tirsdag (tirsdag 14. april 2014). Ombord på en NASA-raket, med retning mod Den Internationale Rumstation, blev de sendt afsted for at finde ud af, hvorfor fraværet af tyngdekraft får denne type celler til at begå selvmord.

Kræftceller dør i rummet

Håbet bag cellernes ekspedition i rummet er selvfølgelig at blive klogere på, hvordan de kan dræbes på Jorden. Man ved, at skjoldbruskkirtel-kræftceller begår selvmord i rummet på grund af vægtløshed, men man ved ikke, hvad der præcist foregår inde i cellen, når det sker. Daniela Grimm, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, glæder sig til at finde ud af det.

»Vi har forberedt denne mission i flere år, så det er klart, at vi er spændte, nu take-off har fundet sted. Jeg håber, at cellerne er i god behold, når de kommer hjem til analyse, så vi kan blive klogere på, hvordan de ser ud indeni,« siger hun.

Hvilke gener kickstarter selvmordet?

Cellerne vil befinde sig i en boks med en væske, der er fyldt med næringsstoffer, så de kan overleve. Efter 10 dage bliver de tilført en kemisk substans, der fastfryser deres indre. Når de kommer tilbage til Jorden, kan man derfor se, hvad ti dage i rummet har gjort cellerne. Netop ændringer i genernes udtryk er vigtige.

»Det er cellens gener, der bestemmer, at de proteiner, der dræber cellen, skal produceres. Spørgsmålet er, hvilke gener, der bliver aktiveret i rummet og fører til selvmordet. Det kan vi forhåbentlig se på de celler, vi får hjem,« siger Daniela Grimm.

Viden om cellernes selvmord kan give bedre medicin

Daniela Grimm håber, at projektet i sidste ende kan være med til at udvikle mere effektiv kræftmedicin.

»Det ultimative mål er selvfølgelig at gøre nogle opdagelser, der kan være med til at udvikle en mere effektiv medicin mod kræft,« siger hun.

Følg forskernes forberedelser til den store ekspedition på Aarhus Universitets blog.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk