Higgs-partiklens fædre får Nobelprisen i fysik
To af de tre mænd, der offentliggjorte teorien om Higgs-mekanismen, har modtaget den meget prestigefulde Nobelpris i fysik. Fuldt fortjent, mener dansk forsker.

Peter W. Higgs og François Englert fremlagde deres store teori om Higgs-mekanismen i 1964. Sidste år blev den bekræftet ved et storstilet eksperiment i CERN-laboratorierne ved Geneve, Schweitz.

Opdagelsen er baggrunden for, at de to mænd netop nu er blevet offentliggjort som modtagerne af Nobelprisen i fysik 2013.

De foreslog – sammen med nu afdøde Robert Brout – i 1964, at den såkaldte Higgs-mekanisme spiller en vigtig rolle i partikel-fysikkens standardmodel, der beskriver, hvordan hele verden er konstrueret.

»Det er alle tiders. Det er selvfølgelig mange år siden, de fremlagde teorien, og de har ikke lavet så meget andet. Men det er helt bestemt velfortjent. De leverede den sidste brik i standardmodellen,« siger Peter Hansen, professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

Standardmodellen virkede – men kunne ikke forklares

Ved hjælp af standardmodellen kan fysikerne beregne, hvordan universet hænger sammen på det niveau, der er endnu mindre end atomer.

Peter W. Higgs og François Englert modtager nu nobelprisen, fordi de løste et grundlæggende problem med standardmodellen.

»Man forlanger to ting af en god teori som standardmodellen:

1. Den skal kunne komme med forudsigelser, der kan afprøves eksperimentelt,

Peter Higgs (f. 1929) har lagt navn til den berømte Higgs-partikel - også kendt som 'Gud-partikelen'. nu modtager han Nobelprisen i fysik sammen med François Englert (f. 1932), der også har bidraget til teorien om Higgs-mekanismen. (Foto: Gert-Martin Greuel)

2. og den skal hænge logisk sammen.

Den første betingelse har det vist sig, at standardmodellen lever op til. Men den anden betingelse kan kun opfyldes med en mekanisme som Higgs-mekanismen,« siger Peter Hansen.

I artiklen ’CERN skruer op for energien i jagten på ny fysik’ kan du læse mere om standardmodellen og Higgs-partikel.

Mange fysikere var på sporet af teorien

Dengang teorien om Higgs-mekanismen og Higgs-partikel så dagens lys, var flere fysikere på sporet.

Det betød, at tre mænd faktisk publicerede teorien samtidig. Peter Higgs publicerede for sig og François Englert og Robert Brout publicerede sammen.

»Det var cirka den samme idé, de fremlagde. Men Peter Higgs gik lidt videre. Han forudsagde, at konsekvensen af teorien ville være en særlig partikel, der som den eneste overhovedet ikke roterer om sig selv – det, der senere er blevet kaldt Higgs-partikel,« fortæller Peter Hansen.

I artiklen ’Higgs-partiklen vil udløse stoleleg om Nobelprisen’ kan du læse mere om det drama, der udspandt sig, da teorien om Higgs-mekanismen blev publiceret i 1964.

En hård beslutning

Forvirringen omkring teoriens oprindelse tilbage i 60’erne har ikke gjort arbejdet lettere for nobelpriskomiteen.

Fakta

Hele standardmodellen hviler på, at der eksisterer en særlig slags partikel: Higgs-partikel. Den stammer fra et usynligt felt, der udfylder alt rum. Feltet er endda de steder, hvor universet ser tomt ud. Uden feltet ville vi ikke eksistere, fordi alle de partikler vi – og alt andet – består af, får deres masse ved at være i kontakt med feltet.

»Det har været svært for komiteen at beslutte, hvem der skulle modtage prisen. Nu har de så besluttet, at de to overlevende får den,« siger Peter Hansen.

Han fortæller, at andre fysikere har forsøgt at udfylde hullet i standardmodellen med andre teorier end nobelprismodtagerenes. Men de passede ikke så godt, og blev endelig overtrumfet, da CERN sidste år opdagede, at Higgs-partikel faktisk findes.

Nobelprisen har fået sit navn efter den svenske ingeniør Alfred Nobel (1832-1896), der opfandt dynamitten. 

Hans efterladte formue udgør grundlaget for den fond, der hvert år uddeler en guldmedalje, et diplom og en stor portion penge til en forfatter. Hvor stor pengeposen er, afhænger af, hvor stort økonomisk afkast, der har været på Nobels efterladte formue i det forgangne år. I år lyder beløbet på 8 millioner svenske kroner, som modtagerne skal dele med hinanden.

Mandag gik Nobelprisen i medicin til opdagelsen af et centralt transportsystem i vores celler. De øvrige priser offentliggøres den kommende uge: onsdag er det kemi, torsdag er det litteratur, fredag offentliggøres Nobels fredspris-vinderen og mandag afsluttes der med Nobelprisen i økonomi.

OPDATERING 9/10 2013:

Et medlem af prisjuryen mener, at Nobelprisen burde være gået til CERN. Diskussioner i juryen var årsagen til, at offentliggørelsen blev udskudt flere gange og først oprandt mere end en time efter planlagt klokkeslæt. Det skriver phys.org.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.