Fjerne galakser afslører, hvornår den kosmiske tåge lettede
Nye observationer har for første gang gjort det muligt at lave en tidslinje over den periode i det tidlige univers, hvor den kosmiske tåge lettede.

Ved at studere meget fjerne galakser har et forskerhold undersøgt, hvordan tågen lettede i det tidlige univers.

Efter Big Bang bestod universet af en ugennemsigtig tåge af primært brintgas. Men energirigt lys fra enten de første stjerner eller varm gas på vej ind i sorte huller fik denne tåge til at lette. Det skete, fordi det energirige ultraviolette lys påvirkede brintgassen og gjorde den elektrisk ledende - gassen blev ioniseret.
Epoken, hvor tågen lettede, betegnes reioniserings-æraen, fordi universet allerede var ioniseret fra Big Bang og ca. 380.000 år frem. 

Kosmisk tåge lettede hurtigere end troet

Ved at lave følsomme og detaljerede observationer af fem fjerne galakser, har forskerne for første gang lavet en tidslinje over reioniserings-æraen. Fordi de fem galakser ligger i forskellig afstand, ses de på forskellige tidspunkter efter Big Bang - fra 780 mio. år til 1 mia. år efter universets fødsel. 
Ud fra de nye observationer fyldte brinttågen stadig 10-50 procent af universet efter 780 mio. år, mens der kun 200 mio. år senere næsten ikke var nogen neutral brintgas tilbage - tågen var lettet. Det er hurtigere end hidtil antaget.
Observationerne støtter også tanken om, at det var den første generation af stjerner, der fik tågen til at lette, men det vil kræve flere og bedre observationer endeligt at bekræfte denne idé. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker