Derfor vil forskerne have elge til Danmark
I dag blev fem elge sat ud i Danmarks største fredede område Lille Vildmose. Ud over at vække glæde blandt danske elg-entusiaster, skal de store dyr hjælpe med at genoprette mosen.

Elge er den største hjorteart. Den har ikke levet i Danmark i 5.000 år, men den kommer nu til at være en del af det rige dyreliv i området Lille Vildmose. (Foto: Shutterstock)

Elge er den største hjorteart. Den har ikke levet i Danmark i 5.000 år, men den kommer nu til at være en del af det rige dyreliv i området Lille Vildmose. (Foto: Shutterstock)

 

Det er omkring 5.000 år siden, at der levede elge i Danmark. Men nu er fem elg-kalve blevet sat ud i Lille Vildmose i Nordjylland, hvor de skal hjælpe med at genoprette mosen. Det skete i dag, 19. november 2015.

Mennesker har nemlig gennem årtier drænet mosen for vand for at kunne grave tørv. For at mosen igen skal blive våd, er dræningen stoppet, og vandstanden hævet.

Men tilgroningen med birk er et problem, og her kommer elgene ind i billedet.

»Elgen er specialist i at æde træer og buske i modsætning til krondyr og husdyr, som hellere vil spise græsset. Elgene æder træerne og på den måde, kan den reducere tilgroningen af området,« siger seniorrådgiver Rita Buttenschøn fra Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.

Hun har udarbejdet en rapport, der anbefaler at sætte elge ud i Lille Vildmose.

Elgene skal pleje naturen

Lille Vildmose er et kerneområde for danske natur, fordi den indeholder Nordeuropas største lavlands højmose og er Danmarks største fredede område. Men det område i mosen, der kaldes mellemstykket, er blevet fuldstændig gravet ud i jagten på tørv.
Nu da tørvegravningen er ovre, ønsker Aalborg Kommune, at området igen kan blive en naturperle.

Men det kræver, ifølge Rita Buttenschøn, at mosen kan 'holde på vandet'. Og her er er de mange træer, især birk, en udfordring, fordi træerne har en enorm fordampning, som virker drænende.

»Der er intet andet dyr, der på tilsvarede måde ville kunne holde birken nede. Husdyrene æder den stort set ikke, og krondyr æder lidt, men slet ikke i et omfang, der kan holde den nede. Hvis man skal rydde træerne manuelt, er det dels besværligt, dels koster det en formue at rydde birk,« fortæller Rita Buttenschøn fra Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.

Ud over at elges livret er knopper, kviste og blade, er de rigtig gode til at leve steder, hvor der er fugtigt og vådt. De har lange ben, store klove og er i stand til at svømme, som vi har oplevet det, når en elg i ny og næ har taget turen over Øresund.

Store dyr er vigtige for økosystemet

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, som ikke er med i projektet, synes, det lyder fornuftigt at lade elgene beskære træerne på en naturlig måde.

»Det er jo en mægtig god idé fra et natursynspunkt, for vi mangler store græssende dyr i de hjemlige økosystemer. Vi har nemlig udryddet dem for mange tusinde år siden. Elgene passer ind i den danske natur,« siger Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Han mener, at de store dyr generelt er vigtige i økosystemet.

»De store dyr er en del af de naturlige rammer for et velfungerende økosystem. Uden store dyr skal vi ud med plæneklippere og rendegravere. Der skal være det antal dyr, der er mad til i økosystemet. Hvis der ikke er dyr nok til, at den balance bliver opretholdt, vokser det hele til i skov,« siger Rasmus Ejrnæs.

Naturen genoprettes for menneskers skyld

Fra 2012 til 2016 afvikles et EU-støttet projekt til 42 millioner kroner i Lille Vildmose, som genoprettelsen af Mellemområdet er en del af. (Foto: Lille Vildmose/Ib Dyhr)

Den oprindelige grund til at anskaffe sig den største hjorteart er stadig, at de skal hjælpe med at genoprette mosen.
Spørgsmålet er, hvorfor det egentlig er nødvendigt, at mennesker skal genskabe natur?

»Dels handler det om, at man gerne vil bevare den meget specielle natur, der er knyttet til moseområderne. Og dels handler det om vores CO2-regnskab. Når du dræner moserne, og tørven brændes af, udleder det en bunke CO2. Når man genopbygger mosen, så lejres CO2 i tørven. Så det er også et miljøprojekt,« mener Rita Buttenschøn.

Rasmus Ejrnæs mener, at ønsket om at genskabe den tabte mose i høj grad skyldes, at mennesker gerne vil kunne nyde naturen.

»Når man ser ud af vinduet, ser man byer, veje og marker, og det kan man jo sagtens leve i, men i ferierne vil vi gerne kunne opleve naturen. Der er en fascination ved at have vild natur. Vi er heldigvis ved at bevæge os fra et natursyn, som man kunne kalde 'naturen som have', til et natursyn, man kunne kalde 'vild natur',« siger Rasmus Ejrnæs og henviser til, at bisonen på Bornholm er en stor attraktion, ligesom vildhestene på Sydlangeland er populære.

Seniorforsker Peter Sunde, også fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, gør dog opmærksom på, at Danmarks nye elge måske ikke er så 'vilde' og naturlige endda. Lille Vildmose er nemlig et så lille område, at det kun giver fødegrundlag til 30-50 elge i fremtiden.

»'Elgbestanden' i Lille Vildmose skal reguleres nøje for ikke at komme i ubalance og vil i fremtiden have behov for fra tid til anden at få tilført nyt blod udefra for at undgå indavl. Fra en bestandsdynamisk synsvinkel vil den kommende elgbestand derfor ikke blive specielt 'vild'. Hvis man skal kalde en spade for en spade, er det måske mere retvisende at betragte de udsatte elge som en alternativ naturplejer,« siger Peter Sunde.

Naturen er hegnet ind

Der er indtil videre sat fem elge ud i Lille Vildmose, men planen er, at de skal have selskab af syv artsfæller i løbet af 2016. Med tiden skal de reproducere sig, så elgbestanden i området kan vokse.

Elgene er indhegnede det første halve år, for at de kan få muligheden for at vænne sig til deres nye hjem. De bliver først rigtig sluppet ud i foråret 2016, og så bliver det muligt for områdets besøgende at spotte en elg, hvis man er rigtig heldig.

Det er dog ikke planen, at elgene i fremtiden skal til at bevæge sig frit rundt i hele Danmark. Elgene skal holde sig i Lille Vildmose, som i sig selv er et indhegnet naturreservat.

»Man sætter et hegn, fordi det er svært at have så mange dyr gående frit. Det giver ballade, når vi også har marker og veje og byer. Det er hyggeligt at kigge på de store dyr, men når de står i haven, så har vi balladen. Derfor sætter man hegn om naturområderne alle steder i verden. I Afrika kan man heller ikke have elefanterne til at rende frit rundt,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforsker Peter Sunde skrev i 2007 en rapport, der undersøgte muligheden for at indføre en reel elgbestand i Danmark. Her viste det sig, som forskerne nævner, at Danmarks natur er fint egnet til elge, men at elge kan have store konsekvenser for trafiksikkerheden. Af denne grund forblev tanken om at genindføre elgen i Danmark ved drømmen, og i stedet nøjedes man med den naturreservatløsning, som er indført i Lille Vildmose, forklarer Peter Sunde.

Bæveren er det eneste eksempel på et dyr, man har forsøgt at genindføre i den danske frie natur.

Videnskab.dk's julekalender

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.