Bilos skader dna i fostre
Ny dansk forskning leverer verdens første bevis for, at børn får skader på deres dna, allerede mens de ligger i moderens mave. Alt tyder på, at synderen er luftforurening fra biler.

De mest trafikerede veje i Danmark er så fulde af bilos, at en dansk ekspert selv ville overveje at flytte til en bolig et andet sted, hvis hun blev gravid. (Foto: Colourbox)

Gravide kvinder er i forvejen ved at drukne i anbefalinger til, hvad de skal undgå at putte i munden, og nu bliver det kun værre: Kvinderne skal også nøje overveje, hvor de trækker vejret.

En dansk undersøgelse viser som den første i verden, at fostre efter al sandsynlighed tager skade af luftforurening fra trafikken. Skaderne sætter sig på arveanlægget i både moderen og hendes ufødte barn. De øger risikoen for kræft hos voksne og er under mistanke for at gøre det samme hos børn.

Dna-skaderne er særligt udtalte, når familien bor inden for en radius af 100 meter fra en befærdet vej. Sådan lyder den alarmerende melding fra et hold forskere fra Københavns Universitet.

»Meget tyder på, at kroniske sygdomme skyldes påvirkninger i fostertilstanden, og blandt andet derfor er det bekymrende, at vi finder de her dna-skader i nyfødte børn,« forklarer Marie Pedersen, som netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed.

»Børn har desuden meget længere tid til - og dermed større risiko for - at udvikle kræft end gamle, og en del af de her skader kan altså ikke repareres. Derfor er vigtigt at få fokus på problemet,« mener Marie Pedersen, som også er hovedforfatter til den videnskabelige artikel om resultaterne, der er offentliggjort i online-versionen af det ansete tidsskrift Environmental Research.

Skadelige stoffer og dna-skader

Fakta

VIDSTE DU

H.C. Andersens Boulevard er én af de mest forurenede veje i København. Tit overskider forureningen EU-grænserne, og det var også tilfældet, da undersøgelsens kvinder var gravide i 2006 og 2007.

Forskerne har blandt andet analyseret blodprøver fra omkring 100 sjællandske mødre og deres børns navlestrenge umiddelbart efter fødslen.

Såkaldte biomarkører - en slags sladderhanke om kroppens tilstand - i blodprøverne viser, at sundhedsskadelige tjærestoffer har bundet sig til dna i både mor og barn i langt højere grad, hvis familien har boet tæt på en befærdet vej.

Blodprøverne afslørede også spor af mikrokerner, som er tegn på dna-skader. Hvis dna-skaderne er permanente, kan de udløse mutationer, som ændrer generne og kan give forandringer i kroppen.

Sårbare fostre

Ifølge Marie Pedersen er forurening især farlig, hvis et barn bliver udsat for de skadelige partikler under graviditeten, hvor de fleste organer bliver dannet.

Fostre er i det hele taget sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet et immunforsvar, er dårlige til at bekæmpe fremmede stoffer og formentlig også er dårlige end voksne til at reparere skader på dna, som definerer alle kroppens funktioner.

Forurening fra især dieselbiler indeholder partikler, som kan ødelægge et kromosom og føre til dannelsen af mikrokerner (øverst til venstre). Mange mikrokerner i blodet er et tegn på øget risiko for kræft hos voksne. Fremtidig forskning skal afklare, om effekten er den samme hos børn. (Foto via mikroskop: Marie Pedersen)

Vi har i årevis fået at vide, at rygning er skadeligt for fostre, og på den måde lyder det logisk, at stoffer fra moderens krop og lunger trænger ind i moderkagen til barnet. Alligevel er det første gang, det er lykkedes en forsker at måle dna-skader i blod fra navlestrenge og med betydeligt højere niveauer i nyfødte børn, når moderen bor tæt på befærdede veje. Marie Pedersen forklarer:

»Måske kunne moderen afgifte stofferne, før de kom over i moderkagevævet, eller måske kunne moderen beskytte barnet, fordi moderkagen også kan omsætte stoffer til en vis grad. Men sådan ser det altså desværre ikke ud til at være.«

Solid undersøgelse

Resultatet er ifølge forskerne »signifikant«, men netop fordi det er den første undersøgelse af sin art, foretrækker forskerne at kalde sammenhængen mellem luftforurening og dna-skader for »sandsynlig«, indtil andre forskere er nået frem til det samme.

Opdagelsen er dog allerede en bekræftelse af antydninger fra tidligere studier, og den er bemærkelsesværdigt solid af flere forskellige grunde:

Den måler effekter direkte i kroppen på mor og barn i stedet for at måle faktorer i luften, maden eller drikkevandet omkring dem og konkludere indirekte ad den vej. Målinger af trafikken er parret med målinger af forurening i hjemmet hos halvdelen af de 100 deltagende mødre op til deres planlagte fødsel ved kejsersnit på Rigshospitalet. Oplysningerne er parret med blodprøver fra mor og barnets navlestreng. Ved hjælp af blandt andet omfattende spørgeskemaer er resultaterne renset for forstyrrende faktorer som rygning og indtaget af vitaminer, som påvirker evnen til at reparere dna.

Overvej at flytte

Fakta

UNDGÅ DNA-SKADER

Du kan selv påvirke risikoen for, at du eller et foster i maven får dna-skader. Du kan f.eks.:

- Lufte ud mod gården i stedet for mod vejen

- Sove i et værelse væk fra vejen

- Lade være med at løbe i trafikken i myldretiden

- Løbe ved mindre trafik end ved meget, f.eks. hellere i Fælledparken i København end ved Søerne

- Spise godt med vitaminer og spis i det hele taget sundt

- Købe støvsuger med HEPA-filter, som holder støv og partikler inde i posen, så de ikke bliver blæst ud med luften

- Bruge emhætte

- Droppe rygningen

Resultatet »retfærdiggør« ifølge forskernes videnskabelige artikel, at politikere griber ind for at sænke niveauet af forurening i gravide kvinder.

Det kunne være ved at begrænse trafikken i nærheden af huse og lejligheder, ved at få bilister til at køre med filter, så den giftige diesel bliver renset, inden den kommer ud i luften, eller ved at kræve, at byplanlægning tager højde for, at store veje ikke må ligge tæt på ejendomme.

»Problemet er, at vi ikke ved, hvor lang tid det tager at udvikle eller reparere de her skader, men vi har kunnet måle i navlestrengsblodet, at fostrene ikke har kunnet reparere skaderne i moderens mave. Det er bekymrende, at de bliver født med dna-skader, og jeg ville nok selv overveje at flytte, hvis jeg blev gravid,« siger Marie Pedersen.

Marie Pedersen har lavet undersøgelsen sammen med kolleger fra Københavns Universitet (KU), Rigshospitalets fødegang, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet.

Pengene er kommet fra KU, EU-projektet NewGeneris, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd via projeket AIRPOLIFE, samarbejdspartnere i Danmark samt fra Forsøgsdyrenes Værn, som støtter forskning uden brug af forsøgsdyr.

De gravide kvinder i undersøgelsen

Kortet viser, hvor de gravide kvinder boede, da de deltog i undersøgelsen. 'Røde deltagere' var med i det fulde studie med indendørs målinger i hjemmet. 'Blå deltagere holdt sig til at donere blod fra mor og moderkage og udfylde spørgeskemaer. (Illustration: Martin Hvidberg, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet)

Undersøgelsen har fulgt 100 kvinder fra så forskellige sjællandske områder som Kirke Hyllinge, Holte, Næstved, Solrød og København.

Alle har født på Rigshospitalet ved kejsersnit. På den måde har forskerne kunnet tage prøver af forureningen i hjemmet fem dage før den planlagte fødsel, blandt andet ved at analysere indholdet af støvsugerposen.

Metoden har også sikret, at forskerne kunne få en blodprøve fra moderen og fra moderkagen umiddelbart efter fødslen.

Blandt kvinderne var både højt- og lavtuddannede, som fødte på forskellige årstider.

Undersøgelsen viser, at hjem er mest forurenede, når de ligger tæt på befærdede veje. Derfor er lejligheder også mere forurenede end huse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.