Barbecue på tre sekunder
CLASSIC: Grill-optænding er en af de få videnskaber, der ikke har budt på væsentlige landvindinger siden stenalderen. Men i 1996 foretog George Goble et barbecue-teknisk kvantespring, da han satte fut i en grill på under tre sekunder.

Hurtigere end de fleste kan knappe en dåseøl op, kan George Goble tænde en grill. (Foto: George Goble)

Hurtigere end de fleste kan knappe en dåseøl op, kan George Goble tænde en grill. (Foto: George Goble)

At fyre op under en grill og vente på, at kullene har opnået den rette temperatur, kan være en langvarig og udmagrende proces.

Men computerprogrammøren George Goble fra Indiana, USA, opfandt i 1995 en helt ny antændingsmetode, der gør grillen klar til start hurtigere, end de fleste kan nå at åbne en dåseøl.

Optænding med flydende ilt

George Goble havde i en årrække grillet med forskerkollegaer fra Perdue University i byen West Lafayette.

Se George Goble i aktion

Ofte gik der 30-40 minutter, inden bøfferne kunne lægges på, og de opfindsomme videnskabsmænd begyndte derfor at eksperimentere med mere raffinerede optændingsmetoder.

»I starten blæste vi på gløderne med hårtørrere og støvsugere, senere opgraderede vi til spraydåser og flaskegas og nåede efterhånden ned på 30 sekunders optændingstid,« fortalte George Goble til en lokal avis.

Men tre-sekundersgrænsen blev først overskredet, da George Goble anskaffede sig en beholder med 10 liter flydende ilt.

Fakta

CLASSIC-ARTIKEL

Hver fredag 'genudsender' vi en artikel i serien om 'Vanvittige videnskabsmænd'. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring.

Denne artikel blev bragt første gang 11. april 2010.

En svagt magnetisk, lyseblå væske med et kogepunkt på -183° C, som blandt andet benyttes i fly- og rumindustrien til oxidering af raketbrandstof.

Star Trek og gasarter

Ud over at være en uforbederlig computernørd med samtlige Star Trek-episoder på videobånd har George Goble en heldig hånd, når det handler om gasarter. I 1990 opfandt han eksempelvis en mere ozon-venlig erstatning for freon - GHG Refrigerate-12 Substitute - der bruges i køleskabe og aircondition-anlæg. Og han havde en ret god idé om, hvordan flydende ilt kunne anvendes til rekordhurtig grilloptænding:

George Goble anbragte en tændt cigaret oven på kulbriketterne og hældte den ultrakolde væske ned over gløden. Resultatet var en lynhurtig forbrænding med en lysintensitet som Solens - og en stak hvidglødende kul i en grill, der havde set langt bedre dage.

Forsvundet i et lysglimt

Da lokale journalister fik nys om George Gobles evner samt billeddokumentation, spredte historien sig lynhurtigt over internettet. George Gobles hjemmeside nåede at få 4,5 millioner hits, inden den blev lukket efter venlig henstilling fra West Lafayettes brandvæsen. (Foto: George Goble)

Eksperimenter af den art kan udslette hele familier, hvis ikke en lang række sikkerhedsprocedurer overholdes. Afstand kan man naturligvis ikke få nok af, og George Goble råder altid sine grillgæster til at knibe øjnene godt sammen inden optændingen.

Det er også afgørende, at den flydende ilt hældes ned over en brændende genstand og ikke spildes på græs, asfalt eller utændt grillkul. Glemmer man en antændingskilde, der kan fastholde iltens eksplosive energi, vil hver enkelt kulbriket eksplodere med samme kraft som en stang dynamit.

Det er George Gobles erfaring, at en billig grill smelter øjeblikkeligt, når den udsættes for flydende ilt, mens en mere robust model - eksempelvis en Weber-grill - kan klare 2-3 optændinger, inden den går til grunde.

Ilts destruktive kraft

Fakta

SERIE:

logo vanvittige videnskabsmænd til artikelboks

Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. Mændene og deres storslåede- men fejlslagne - forsøg og pseudovidenskabelige krumspring præsenterer vi i denen serie af artikler.

Forfatteren til serien er Kasper E. Nielsen (f. 1970), forfatter, journalist og forlagsredaktør.

Han har blandt andet skrevet bøgerne 'Frankenstein A/S' og 'Snyd & bedrag' og redigerer Forlaget Dingbats bogserie om den lukkede afdeling af videnskabens, ideernes og overtroens virkelighed.

I det hele taget er George Goble dybt fascineret af iltens destruktive kraft.

I et interview med computernyhedsbrevet Ambrosia Times funderer han over, om ikke flydende ilt vil kunne bruges til at skaffe sig af med et lig:

»Et badekar fyldt med flydende ilt vil kunne få en menneskekrop til at fordampe. Smid liget ned i væsken og knips en tændt cigaret af sted fra sikker afstand. Der vil intet være tilbage; blod, knogler, aske - alt vil være sporløst forsvundet i et lysglimt.«

Med det er naturligvis bare spekulationer, og efter alt at dømme er George Goble en venlig og retsindig mand. Alt andet ville også være skræmmende, for hvis George Goble en dag besluttede sig for at vende sine ekstraordinære optændingskræfter mod menneskeheden, ville det se sort ud for os alle.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk