Ædelmetaller stammer måske fra rummet
Ny forskning viser, at store mængder guld, platin og rhenium for cirka 3,8 milliarder år siden kan være faldet ned fra himlen i form af meteorer.

I Jordens barndom blev vores planet i stor stil bombarderet med meteorer. (Illustration: Julian Baum/Take 27 Ltd)

I Jordens barndom blev vores planet i stor stil bombarderet med meteorer. (Illustration: Julian Baum/Take 27 Ltd)

Guld, der falder fra himlen, lyder som en ønskedrøm for mange mennesker, Men det har måske været virkeligheden på Jorden engang. Dog var der ingen mennesker til at nyde det, da det foregik for cirka 3,8 milliarder år siden.

Det viser et nyt studie, foretaget af britiske forskere, som har analyseret ældgamle sten fra Isua i Grønland.

Forskere mener, at det meste af Jordens kerne og kappe blev dannet i løbet af solsystemets første 50 millioner år, og at det meste af væksten standsede efter det store brag, som dannede Månen cirka 50 millioner år senere.

Men Jordens sammensætning af forskellige metaller har længe været et videnskabeligt mysterium, og forskerne har ikke kunnet få mængden af ædelmetaller i jordkappen til at passe sammen med deres modeller.

Analyserede sten fra før den sidste meteorregn

Ifølge de teoretiske modeller, skulle disse tunge metaller nemlig været blevet trukket ind mod Jordens kerne, men faktum er, at kappen indeholder en hel del mere ædelt metal, end modellerne tilsiger.

Den primære teori har hidtil været, at ædelmetallerne på et senere tidspunkt kom til Jorden i form af meteorer. Nu har de britiske forskere givet nyt liv til denne teori.

Stenene fra Isua stammer nemlig fra før den sidste periode med meteorregn, og ved at sammenligne disse sten med moderne sten kan forskerne finde ud af en hel del om jordskorpens sammensætning på denne tid, som var for mellem cirka 3,9 og 3,8 milliarder år siden.

Forskerne har undersøgt den isotopiske sammensætning af metallet wolfram, som har det højeste smeltepunkt af alle metaller.

»Prøverne fra Isua giver os et kig ind i Jordens sammensætning i tiden før, det sidste tynde lag var på plads, og de giver os også en direkte metode til at teste, i hvilken grad disse meteorer har ændret planetens sammensætning,« skriver forskerne i studiet.

Deres arbejde er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.