Guld, der falder fra himlen, lyder som en ønskedrøm for mange mennesker, Men det har måske været virkeligheden på Jorden engang. Dog var der ingen mennesker til at nyde det, da det foregik for cirka 3,8 milliarder år siden.

Det viser et nyt studie, foretaget af britiske forskere, som har analyseret ældgamle sten fra Isua i Grønland.

Forskere mener, at det meste af Jordens kerne og kappe blev dannet i løbet af solsystemets første 50 millioner år, og at det meste af væksten standsede efter det store brag, som dannede Månen cirka 50 millioner år senere.

Men Jordens sammensætning af forskellige metaller har længe været et videnskabeligt mysterium, og forskerne har ikke kunnet få mængden af ædelmetaller i jordkappen til at passe sammen med deres modeller.

Analyserede sten fra før den sidste meteorregn

Ifølge de teoretiske modeller, skulle disse tunge metaller nemlig været blevet trukket ind mod Jordens kerne, men faktum er, at kappen indeholder en hel del mere ædelt metal, end modellerne tilsiger.

Den primære teori har hidtil været, at ædelmetallerne på et senere tidspunkt kom til Jorden i form af meteorer. Nu har de britiske forskere givet nyt liv til denne teori.

Stenene fra Isua stammer nemlig fra før den sidste periode med meteorregn, og ved at sammenligne disse sten med moderne sten kan forskerne finde ud af en hel del om jordskorpens sammensætning på denne tid, som var for mellem cirka 3,9 og 3,8 milliarder år siden.

Forskerne har undersøgt den isotopiske sammensætning af metallet wolfram, som har det højeste smeltepunkt af alle metaller.

»Prøverne fra Isua giver os et kig ind i Jordens sammensætning i tiden før, det sidste tynde lag var på plads, og de giver os også en direkte metode til at teste, i hvilken grad disse meteorer har ændret planetens sammensætning,« skriver forskerne i studiet.

Deres arbejde er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm