Fagfolk tøver med at underrette de sociale myndigheder, når de får mistanke om, at der sker overgreb i hjemmet.
Dette bliver dokumenteret i rapporten ”Vold mod førskolebørn” som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - offentliggør i dag.
Omfanget af vold
En række undersøgelser har dokumenteret, at en gruppe danske førskolebørn bliver udsat for mildere eller grovere voldsformer.
Eksempelvis får 22 procent af 3-årige dask over fingrene, mens 7 procent af 0-4-årige socialt udsatte børn, har været udsat for fysisk eller seksuel mishandling.
Derudover viser tidligere undersøgelser, at udsatte børn hyppigere bliver udsat for grov vold end børn i almindelighed.
Helene Oldrup, som er forsker på SFI og medforfatter til rapporten, udtaler om baggrunden for rapporten:
»Vi vidste fra tidligere undersøgelser, at der er en gruppe af børn, der udsættes for vold, men at der manglede tilsvarende underretninger til de sociale myndigheder. Vi kunne se ud fra tallene, at der var et problem.«
Ifølge rapporten er konsekvenserne for børn, der udsættes for vold, en øget risiko for:
- tidlig død
- sociale problemer
- vanskeligheder ved at udvikle tætte relationer
- adfærdsvanskeligheder
- angst og udviklingsforstyrrelser.
Volden er usynlig
Rapporten afslører, at hverken de sociale myndigheder, sundhedsplejersker eller fagpersonale i børneinstitutioner foretager nogen form for systematisk registrering af fysisk vold.
Denne mangel på tal gør det vanskeligt for de sociale myndigheder at identificere børn, der bliver udsat for vold og iværksætte relevante tiltag over for denne gruppe.
I forbindelse med at få volden synliggjort er der flere forskellige problemer, som personalet kan stå overfor.
For eksempel forsøger voldsramte børn ofte at skjule tegn på vold, da især lidt større børn ved, at det er tabu.
Andre barrierer for fagpersonalet kan være berøringsangst eller at man har svært ved at sætte ord på den ubehagelige viden.
Nogle føler ubehag ved at blande sig i ”forældreopdragelse”, og nogle er bange for repressalier fra forældrenes side.
Ud over at det kan være svært at få øje på volden, så kan det også være svært for fagpersonalet at indse, at nogle forældre ønsker at skade deres børn med vilje.
Fagpersonale mangler handleplaner
Helene Oldrup mener, at et af de helt store problemer er, at fagpersonalet er overladt til sig selv:
»Det er ikke i alle kommuner eller på alle institutioner, at der findes organisatoriske rammer og handleplaner at agere efter. Vold kan være en gråzone, og her bliver det op til den enkelte at vurdere situationen.«
Helene Oldrup mener, at løsningen er flere handleplaner og mere uddannelse til personalet:
»Der er brug for mere viden i institutioner og hos sundhedsplejerskerne. Fagpersonalet skal informeres om, hvilke tegn på vold de skal være opmærksomme på. Det kan være rigtigt svært at skulle konfrontere forældrene med sine mistanker og fagpersonalet skal undervises i, hvordan man tager sådan en samtale.«
Helene Oldrup understreger, at det er vigtigt at få etableret vidensnetværk for fagpersonalet, som kan styrke samarbejde på tværs af faggrupper.