BOGUDDRAG: Artiklen er et redigeret uddrag fra bogen 'Vælg dit sprog - tal ordentligt'. Bogen er skrevet af forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup og bliver udgivet af Hans Reitzels forlag.
Uden at vi rigtig ved det, og i hvert fald uden at vi rigtig vil vide af det, har vi holdninger til det danske sprog.
Og der er brug for, at vi bliver gjort mere bevidste om, hvad det er, vi gør, når vi dømmer og fordømmer forskellige former for dansk sprog.
LÆS OGSÅ: TEST: Hvor god er du til dialekter?
Sprog skaber folk
Forskning viser, at vi ubevidst går rundt og tildeler hinanden stereotype roller på baggrund af vores talesprog. Sproget, stemmen, påklædningen, makeuppen og udseendet i det hele taget er alt sammen med til at skabe vores selvopfattelse, og opmærksomheden herpå er specielt stor i ungdomsårene.
Det er en vigtig del af det at skabe sin egen identitet at sætte ekstra pris på egne og in-gruppens særlige kendetegn.
Sprog er et signal om identitet og selvopfattelse på linje med tøj, frisure, briller og biler.
Nogle elementer er dog mere faste, uforanderlige og uden for viljens kontrol end andre, og sprog er en ret fast del af vores identitet, som vi ikke lige så let kan forandre som eksempel påklædning eller frisure.
At sprog kan blive en del af vores signal om identitet er baseret på vores opfattelse af bestemte grupper og de værdier, vi knytter til de grupper. Eller det modsatte.
LÆS OGSÅ: Vi udvikler os med sproget
Vi arbejder med stereotype opfattelser af hinanden
Vi er som danskere, på linje med mennesker i andre lande, meget villige til at arbejde med stereotype opfattelser af både hinanden og vores omgivelser, og vi har således masser af prototypiske forestillinger om danskere fra alle egne af Danmark. Og de er ofte ikke særlig positive.
Det er vigtigt for journalister at få klarhed over, hvilke holdninger vi overhovedet kommer i kontakt med. Og der er al mulig grund til at regne med, at de fleste af dem er forkerte og uden rod i virkeligheden.
Vi er lige så forskellige indbyrdes i en egn, som vi er forskellige på tværs af egne. Når vi spørger til danskeres holdninger til forskellige former for dansk talesprog, kan vi give danskerne en liste, hvor de får lov til i forvejen at vide, hvad de egentlig svarer på.
Vi får på den måde kendskab til danskernes bevidste holdninger til forskellige danske talesprog, og de holdninger er vi sjovt nok ret enige med hinanden om i forskellige egne af Danmark.
LÆS OGSÅ: Børns sprog afslører, hvilke job de får som voksne
Vi rangerer københavnsk højest og lavest
Vi rangerer hinandens sprog ind på følgende liste med henholdsvis høj- og lavkøbenhavnsk som klar vinder og taber:
1. Højkøbenhavnsk
2. Dialekterne vest for Storebælt
3. Dialekterne øst for Storebælt
4. Lavkøbenhavnsk
Listen har stor betydning for os alle sammen, fordi den er med til at afgøre, i hvilke stereotype kasser vi har lov til at placere hinanden. Den er med andre ord afgørende for vores ret til at vurdere og nedvurdere hinanden.
Vi associerer højkøbenhavnsk med individuel kompetence og social dominans hos dem, der mestrer det sprog, mens lokalt sprog fra provinsen eller bestemte ikke-højkøbenhavnske områder er lig med stor personlig integritet og socialt sammenhold.
LÆS OGSÅ: Hvorfor blev københavnsk den rigsdanske dialekt?
Ubevidst mener vi noget andet, end vi tror
Men nu er det ikke alt det, vi går og gør til daglig, som er lige velovervejet og underlagt refleksion, og der er væsentlige uoverensstemmelser mellem vores bevidste og ubevidste holdninger til forskellige former for dansk.
Det ser ud til, at unge danskere vurderer lavkøbenhavnsk højt i forhold til både status og solidaritet. Her ses den samme tendens som i sprogudviklingen i København generelt.
Eksempelvis kan man opleve, at det nyligt tilkomne indvandrerinspirerede sprog på Nørrebro i København synes at have opnået en så høj status, at skolebørn med alle hudfarver, øjenkulører og frisurer med stor fornøjelse taler netop den tone- og sprogart, som slås an i det sprog, der er udsprunget af indvandrernes farvning af dansk på Nørrebro.
Samme tendens kan spores i bestemte områder i både Aarhus og Odense. Unge i de østlige dele af den sjællandske region har altså en klart positiv holdning til lavkøbenhavnsk (herunder det moderne indvandrerinspirerede sprog), og sådan har det været i mange år.
Værdier som effektivitet, dynamik og selvsikkerhed knyttes til netop de talesprog.
LÆS OGSÅ: Ny sprogtest skal undersøge forståelsen af ’dårligt sprog’
Standardsproget vinder terræn
Sprogets indhold kræver ensartethed for at opnå fælles forståelse, mens udtrykket og identiteten for den enkelte kræver stor respekt for mangfoldighed (forskellighed).
Indholdet kræver altså en høj grad af standardisering for at kunne lykkes, mens udtrykket og identiteten kræver en høj grad af variation for at kunne lykkes.
Sprogpolitik drejer sig om at håndtere de konflikter, som disse to diametralt modsatrettede kræfter medfører.
Vi kan se, at standardsproget har vundet terræn igennem mange år. Om det så er godt, er det op til hver enkelt af os at vurdere.
LÆS OGSÅ: Danske dialekter har det fint
Københavnere bliver set som veluddannede og upålidelige
At vi har holdninger til forskellige former for talesprog, er ikke underligt, for det er overhovedet ikke sprogene som sådan, vi vurderer, men menneskene, vi bedømmer.
Hvis danskere således bliver bedt om at vurdere personer, der taler forskelligt, men som afgiver nøjagtig det samme budskab, får vi at vide, hvordan forskellige danske talesprog på det ubevidste plan vurderes, og dermed hvordan vi som danskere vurderer hinanden i dagligdagen – ubevidst – uden at vi vil kendes ved det.
Og det er faktisk ikke så positive resultater, forskningen viser.
LÆS OGSÅ: De danske dialekter driller sprogforskere
Undersøgelser viser gang på gang, at danskere er enige om, at:
• De, der taler københavnsk, er veluddannede, smarte og intelligente. De er upålidelige, ikke særlig hjælpsomme, og de er uøkonomiske
• De, der taler dialekt, er dårligt uddannede, snæversynede, og de er ikke så kloge. De er til gengæld flinke og hjælpsomme. De er til at stole på, og de har forstand på penge
Vi kan ubevidst bedst lide lavkøbenhavnsk
Det er denne ubevidste rangorden, som vi tager i brug, når vi går rundt og sætter hinanden i sproglige båse.
Den ser ud som følger – med den øverste sprogform som den, vi bedst kan lide:
• Lavkøbenhavnsk
• Regionalsproget tættest på bedømmeren
• Højkøbenhavnsk
• Dialekten tættest på bedømmeren
• Dialekten længst væk
LÆS OGSÅ: Kvinde fik ny dialekt efter slagtilfælde
Journalisterne har et ansvar
Her har journalister en vigtig opgave i at sikre, at disse fordomme ikke får lov til at skygge for, at alle kan komme til orde om alting i et demokrati.
Journalister er mennesker som alle andre, og de fordomme, som forskningen viser, at almindelige danskere har over for forskellige former for dansk, har journalister uden tvivl også, og det er vigtigt at kende dem, gøre dem klare i bevidstheden og have dem for øje og øre, hver gang et emne vinkles.
Uden den kan journalisten ikke være tilstræbt objektiv.
